
Forstå rentesatserne på dit lån
Nynne Nyborg, kreativ tekstforfatter
Opdateret d. 17. februar 2025
Skal du optage et lån, eller har du måske et i forvejen, men har svært ved at gennemskue forskellen på de forskellige rentesatser? Så er det nu, at du skal læse med!
Du vil typisk støde på den rå rentesats og debitorrentesatsen, men hvad betyder det egentlig? Og hvilken rente skal du fokusere på for at finde frem til det billigste lån?
Det gennemgår vi for dig i det her blogindlæg, så du føler dig informeret og bedre kan træffe den rette beslutning, når du skal låne penge.
- Hvad er en rente?
- Hvad er den rå rentesats?
- Hvad er debitorrente?
- Den rå rentesats vs. debitorrenten
- Hvad er bidragssats?
- Hvad er ÅOP?
- Hvordan vælger du det bedste lån?
- Konklusion - hvilken rente skal du holde øje med?
Vil du have skræddersyet råd, om dit lån? Kontakt os, og tag en gratis og uforpligtende snak med en uvildig økonomisk rådgiver.
Hvad er en rente?
Selvom det måske kan virke lavpraktisk, så er det første vi vil gennemgå, hvad en rente overhovedet er.
Hvis du låner penge af banken, så betaler du en rente som en slags "leje" for at bruge bankens penge.
Har du en opsparingskonto i banken? Så er det omvendte gældende, da banken så vil betale dig en rente, for at "låne" dine penge.
Man kan altså helt lavpraktisk sige, at renten er prisen du betaler for at låne penge.
Hvad er den rå rentesats?
Din rå rentesats, er den rente banken opkræver for at låne dig penge.
Det er også den rentesats, der fremgår af dit lånedokument, og den er angivet som en årlig procentsats af dit lån - men uden at tage højde for gebyrer eller renters rente.
Den rå rentesats, giver dig dog ikke det fulde billede af låneomkostningerne, da den ikke medregner renters rente, gebyrer eller andre omkostninger.
Vil du også sikre dig det bedste lån?
Ring til os på 70 26 81 09 og lad os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.
Hvad er debitorrente?
Din debitorrente, viser dig den reelle omkostning ved at låne penge.
Det betyder altså, at debitorrenten tager højde for:
- Renters rente
- Antal årlige rentetilskrivninger (månedligt, kvartalsvist, osv.)
- Eventuelle øvrige låneomkostninger
Det vil altså sige, at du med debitorrenten kan få et større overblik over, hvad lånet faktisk koster dig over tid - og kan derfor bruges som et bedre pejlemærke, til at vurdere lånets samlede pris, end den rå rentesats kan.
Den rå rentesats vs. debitorrente
Forestil dig, at du har et lån på 1.000.000 kr. i banken, og den rå rentesats er på 5% om året.
Så vil måden, hvorpå renterne tilskrives, have stor betydning for, hvad du faktisk ender med at betale.
Scenarie 1: Rentetilskrivning én gang årligt
Hvis banken kun tilskriver renter én gang om året, så betaler du præcis 5% af 1.000.000 kr., altså:
- Efter 1 år: 1.000.000 kr. + 5% = 1.050.000
- Efter 2 år: 1.050.000 kr. + 5% = 1.102.500
I dette tilfælde er debitorrenten også kun på 5%, fordi der kun er rentetilskrivning én gang om året.
Scenarie 2: Rentetilskrivning hver måned
Hvis vi i stedet forestiller os, at banken tilskriver renten hver måned:
Så betyder det, at der tilskrives 1/12 af de 5% i rente hver måned, svarende til 0,4167% pr. måned:
- Efter 1 måned: 1.000.000 kr. x 1,004167 = 1.004.167
- Efter 2 måneder: 1.004.167 kr. x 1.004167 = 1.008.350 kr.
- Efter 12 måneder 1,051.162 kr.
Debitorrenten er i dette tilfælde ca. 5,12% fordi renters rente bidrager til, at du ender med at betale mere end ved årlig tilskrivning.
Hvad er bidragssats?
Din bidragssats er den procentdel, du betaler til realkreditinstituttet som en del af dine låneomkostninger.
Hvad din bidragssats er på, afhænger af din boligs belåningsgrad - altså, hvor stor en del af boligens værdi, du har lånt.
Din bidragssats er en månedlig omkostning, og den vil blive lagt oven i rentebetalingen på dit realkreditlån.
For at lave en oversigt, så vil din bidragssats afhænge af følgende faktorer:
- Lånets størrelse: Jo større dit lån er, desto mere skal du betale.
- Belånignsgrad: Jo større en procentdel af boligens værdi du lånet, desto højere vil din bidragssats være.
- Låntype og afdragsprofil: Lån uden afdrag eller lån med variabel rente, har ofte højere bidragssatser.
Vil du vide endnu mere om bidragssatsen og dens betydning for dit lån? Så kan du læse meget mere her, eller i vores blogindlæg "Forskellen på bidragssats og rentetillæg".
BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER
Book en UFORPLIGTENDE snak med en rådgiver
Udfyld formularen, og bliv ringet op af en af vores uvildige økonomiske rådgivere, så I kan booke en gratis og uforpligtende samtale.
BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER
Book en GRATIS samtale
Hvad er ÅOP
Selvom man let kan komme til at forveksle ÅOP med debitorrenten, så er de to ting ikke det samme.
ÅOP er det bedste sammenligningsværktøj, når du skal finde det billigste lån, fordi ÅOP udover renten, medregner:
- Gebyrer
- Administrationsomkostninger
- Stiftelsesomkostninger
- Rente
Modsat den rå rentesats, der kun viser selve renten, og debitorrenten, der inkluderer renters rente, så tager ÅOP altså højde for alle de andre omkostninger ved et lån.
Hvordan vælger du det bedste lån?
Når du skal vælge det bedste lån til dig og din økonomi, så bør du sørge for at sammenligne debitorrenten og ÅOP.
På den måde får du det mest retvisende billede af, hvad lånet vil komme til at koste dig i alt.
Du kan med fordel:
- Lave en låneberegning: Mange banker og låneudbydere tilbyder låneberegnere, der kan hjælpe dig med at få et overblik over dine reelle omkostninger.
- Sammenligne flere lånetilbud: Indhent tilbud fra forskellige banker, så du kan sikre dig den bedste aftale.
- Overveje din økonomi: Vælg et lån, der passer til din økonomiske situation og hold løbende øje med omkostningerne over tid.
Konklusion - hvilken rente skal du holde øje med?
- Den rå rentesats: Viser den basale rentesats på lånet.
- Debitorrenten: Viser, hvor meget du faktisk betaler i rente efter renters rente er medregnet.
- ÅOP: Giver dig det mest præcise overblik af lånets samlede omkostninger, da den også inkluderer gebyrer.
Vil du sikre dig det billigste lån? Så kontakt os og få en uvildig økonomiske rådgiver med på holdet, der kan hjælpe dig med at navigere i renter, gebyrer og vilkår.
Hos BoFinans er vi eksperter i:
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
En rente, er den pris du betaler for at låne penge, eller det beløb du får udbetalt, hvis du har penge stående i banken.
Renter opgøres i procent af lånebeløbet og kan enten være fast eller variabel.
Den nominelle rene (rå rentesats), er den grundlæggende rentesats, hvor renters rente og gebyrer ikke er medregnet.
Den effektive rente (debitorrente), viser den reelle rente du betaler, hvor renters rente er medregnet.
ÅOP (Årlige omkostninger i procent) viser den samlede årlige omkostning ved et lån, og inkluderer både renter, gebyrer, provisioner og andre omkostninger.
ÅOP er altså de bedste værktøj til at sammenligne lån og finde det billigste lån.
Hvis du har en fast rente på dit lån, så ændrer renten sig ikke i løbet at lånets løbetid.
Har du derimod en variabel rente, så kan renten stige eller falde over tid.
Du kan læse mere om fast vs. variabel rente i vores blogindlæg "Skal jeg vælge fast eller variabel rente i 2025?".
For at være klædt godt på til at vælge det bedste lån, så bør du:
- Sammenligne ÅOP og debitorrente
- Forhandle med banken om bedre vilkår - og sammenligne lånevilkår i flere banker.
- Undgå skjulte gebyrer.
Bidragssatsen er en procentdel af dit lån, som du betaler til realkreditinstituttet. Din bidragssats vil afhænge af din låntype, afdragsprofil og belåningsgrad.
JA! Det kan du i hvert fald.
For at forhandle en bedre rente på plads, så bør du:
- Sammenligne lånetilbud fra forskellige banker
- Forbedre din kreditværdighed
Du kan også med fordel række ud til os i BoFinans og få en uvildig økonomisk rådgiver til at hjælpe dig med at forhandle med banken.