Pension: Hvilken opsparing skal jeg vælge?
Vi ved godt, at dét at gå på pension kan rumme mange bekymringer og spekulationer: "Har jeg råd til at gå på tidlig pension?", "kan jeg blive boende i mit hus?", "har jeg den rigtige pensionstype?".
Bekymringer som disse kan være med til at gøre tankerne om pensionstiden til en mørk sky, der hænger over hovedet, men sådan behøver det ikke være.
I dette blogindlæg vil vi gennemgå 4 pensionsopsparinger: livrente, ratepension, aldersopsparing og kapitalpension, så du kan tage den rigtige beslutning for dig og din pension.
- Den lovbaserede, arbejdsmarkedspensionerne og de individuelle pensioner
- Pensionstyper
- Fordele og ulemper ved de forskellige pensionstyper
Har du brug for sparring og hjælp til at finde den rigtige pensionstype for dig? Kontakt os her, så er vi klar til at hjælpe dig.
Den lovbaserede, arbejdsmarkedspensionerne og de individuelle pensioner
Der findes forskellige former for pension: Den lovbaserede, arbejdsmarkedspensionerne samt de individuelle pensioner.
- Den lovbaserede pension, er dén pension som det offentlige står for, altså folkepensionen.
- Arbejdsmarkedspensionerne, er det som din arbejdsgiver opretter til dig, når du ansættes.
- De individuelle pensioner, hvor man frivilligt indbetaler til pension.
Netop den sidste pensionsform, de individuelle pensionerne, kan du læse mere om i dette blogindlæg.
Pensionstyper
Livrente
Har du en livrenteopsparing? Så har du en opsparing, hvor du får livslang udbetaling.
Pensionsselskaberne har hver deres levetidstabeller, som de bruger til at fastslå din forventede levetid.
Disse gennemsnitlige levealdre danner grundlaget for at fordele din opsparing over den tid, du forventes at leve i.
Det betyder, at du får udbetalinger så længe du lever - selv hvis det er længere end pensionsselskaberne har forventet.
Lever du længere, end pensionsselskabet havde beregnet, kan de dække de ekstra udbetalinger ved at bruge midler fra dem, der går bort før dig.
Med denne type pensionsopsparing behøver du ikke tage højde for, hvor meget du kan indbetale, da der ikke er fastlagt nogen øvre grænse for indbetalinger.
Skal vi tage et kig på din pension?
Ring til os på 70 26 81 09 og lade os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvordan du gavner dig og din pension bedst muligt.
Ratepension
En ratepension, er en pensionsopsparing som du selv har mulighed for at oprette.
Det er en privat opsparing, som du vil få udbetalt gennem en årrække.
Som navnet antyder, bliver denne type pension udbetalt i rater, og andre krav er, at den som minimum udbetales over 10 år.
Man kan ikke stoppe udbetalingen – når først den er i gang - og derudover vil udbetalingen af ratepensionen ophøre senest 30 år efter, at du har nået din pensionsudbetalingsalder.
Skulle der ske dig noget, inden du har nået din pensionsalder, vil denne type pension blive udbetalt til de pårørende, du selv har valgt.
Skulle du ende med at vælge denne pensionsopsparing, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du maks må indbetale 63.100 kr. om året selv – og 68.586 kr. om året, hvis du indbetaler til din ratepension gennem din arbejdsgiver.
Aldersopsparing
Aldersopsparingen adskiller sig fra de to andre, da du typisk får opsparingen udbetalt på én gang.
Du skal derfor selv distribuere din opsparing.
Med en aldersopsparing/aldersforsikring betaler du hverken skat eller afgift, når du har ramt pensionsalderen og pengene skal udbetales.
Du har heller ikke fradragsret for indbetaling ved denne pensionsopsparing.
Du kan oprette en aldersopsparing via din bank eller dit pensionsselskab.
Du skal som udgangspunkt betale afgift på 20%, hvis du får din aldersopsparing udbetalt før tid, men i enkelte tilfælde, kan den udbetales afgiftsfrit.
Det er f.eks. hvis du er blevet godkendt til førtidspension, har ret til en børnepension eller får udbetalt din aldersopsparing grundet en livstruende sygdom.
Derudover skal du være opmærksom på, at grundbeløbet for indbetaling til pensionen ændrer sig alt efter, hvor lang tid der er til, at du skal på pension.
Mere end 7 år til pensionsalderen
Grundbeløbet for indbetalingen = 9.100 kr. om året.
Under 7 år til pensionsalderen
Grundbeløbet for indbetalingen = 58.900 kr. om året.
Kapitalpension
Førhen har der også været en kapitalpension, men siden 2013 har det ikke været muligt hverken at oprette eller indbetale til denne type.
Det skyldes, at kapitalpensionen er blevet afløst af aldersopsparingen.
Hvis du har en kapitalopsparing, vil det dog ikke få konsekvenser for din udbetaling.
Du kan nemlig stadigvæk beholde din kapitalopsparing, og vil få den udbetalt, når du har ramt din pensionsalder.
Når kapitalpensionen udbetales skal man betale en afgift på 40% til staten.
Fordele og ulemper
Ratepension
En fordel ved at vælge ratepension er, at du kan sikre dig løbende indtægt og denne type er især attraktiv, hvis du betaler topskat.
Det skyldes, at du kan trække indbetalingerne fra din ratepension fra i din topskat.
En anden fordel ved denne type pensionsopsparing er, at din opsparing ikke går tabt, hvis der skulle ske dig noget.
Som nævnt tidligere, vil denne type pension nemlig blive overdraget til dine valgte pårørende.
Ulempen ved ratepensionen er dog, at du får tidsbegrænsede udbetalinger.
Det betyder, at du kan risikere at leve længere end udbetalingerne løber.
Derudover skal du være opmærksom på, at dine udbetalinger vil blive modregnet efterløn, folkepensionstillæg og tidlig pension.
Har du brug for pensionsrådgivning?
Aldersopsparing
Hvis du har et ønske om at investere gennem din aldersopsparing, så er det en stor fordel for dig, da dit afkast ikke vil blive hårdt beskattet.
Dit afkast vil kun blive beskattet med 15,3%.
Derudover kan din aldersopsparing blive udbetalt helt eller delvist, og udbetalingen af den er meget fleksibel og ligeså er indbetalingen.
Du kan nemlig indbetale til din aldersopsparing i helt op til 20 år efter, at din pensionsudbetalingssalder er nået.
Du skal heller ikke her bekymre dig om, hvad der sker med din opsparing, skulle der ske dig noget.
Ligesom med ratepensionen, går din pensionsopsparing til dine efterladte.
Du kan dog ikke omlægge din aldersopsparing til hverken ratepension eller livrente, så på den front er du låst til din aldersopsparing.
Derudover vil din aldersopsparing – ligesom med ratepensionen – blive modregnet i efterløn, folkepensionstillæg og tidlig pension.
Vær ekstra OBS, hvis du har efterløn
Visse pensioner bliver modregnet i din efterløn.
Når du går på efterløn er dine pensioner med til at afgøre, hvor meget du får udbetalt i efterløn.
Det beløb, der trækkes fra efterlønnen afgøres af, hvilke pensioner du har.
Vi råder dig derfor til, at du kontakter din A-kasse, for at høre, hvordan du er stillet i forhold til din efterløn.
Livrente
En fordel ved livrenten er dog, at du kan være sikker på, at du ikke løber tør for penge.
Da livrenten, som tidligere nævnt, sikrer dig, at udbetalingen fortsætter – selv, hvis du lever længere end pensionsselskabet har forventet.
Livrenten kan altså være med til at reducere dine økonomiske bekymringer, så du ikke skal spekulere over det.
En anden fordel er, at indbetalingerne til livrenten er fradragsberettigede, og du skal derfor ikke betale skat af dine indbetalinger til denne type pensionsopsparing.
Ulempen ved livrenten er dog, at din pensionsopsparing går tabt, hvis du dør før pensionsalder – og ikke har købt en opsparingsforsikring. Med en opsparingsforsikring er din pension sikret og vil blive udbetalt til dine efterladte afgiftsfrit.
Du kan tilkøbe en garantiperiode, der sikrer, at livrente fortsætter udbetalingen i en given periode. Har du ikke tilkøbt en garantiperiode, vil livrenten stoppe udbetalingen, når du er gået bort.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
I 2024 er folkepensionsalderen 67 år.
Om du er enlig, gift eller samlevende, så er grundbeløbet for en folkepensionist det samme. Grundbeløbet er 6.928 kr. om måneden.
Med en ratepension får dine efterladte udbetalt din opsparing, hvis du går bort før alle pengene er blevet udbetalt til dig. Derudover kan du med en ratepension være sikker på, at du har løbende indtægt.
Nogle mener, at man skal sørge for at have 70-80% af din nuværende løn udbetalt, hvor andre mener, at man bør indbetale 10-20% af din månedsløn. Det kan være svært at gennemskue, hvad 70-80% af din nuværende løn svarer til, da det kan variere og derfor kan de 10-20% af din månedsløn være en god tommelfingerregel.
I Danmark har vi 3 typer pension: den lovbaserede, arbejdsmarkedspensionerne og de individuelle pensioner.
Den lovbaserede pension er den pension, som det offentlige står for at udbetale. Altså folkepension.
Arbejdsmarkedspensionerne, står din arbejdsgiver for at oprette til dig, når du ansættes.
Til sidst er der de individuelle pensioner, hvor man selv indbetaler til sin pension.
Du kan godt få din aldersopsparing udbetalt før tid, men ikke uden omkostninger. Hvis din aldersopsparing skal udbetales inden du når din pensionsalder, skal du betale 20% i afgift, til staten.
Det gælder dog ikke, hvis du får tildelt en førtidspension, i så fald får du din aldersopsparing udbetalt afgiftsfrit - det samme gør sig gældende i tilfælde af livstruende sygdom.