Inflationen er faldet mere end forventet
Tim Kristensen, Uvildig Økonomisk Rådgiver
Udgivet d. 06. januar 2023
Igennem størstedelen af 2022 har inflationen løbet et opadgående maraton. Først i november tog inflationen det første skridt nedad, hvor inflationsstigningen faldt fra sit højeste punkt på 10,6% til 10,1%. I dag kl. 11:00 blev tallene for december måned udgivet med en positiv overraskelse.
Forventningerne lå til en fortsat nedgang i inflationsstigningen, og den generelle konsensus forudså, at tallet ville falde til 9,7%. Dog viser dagens tal, at den reelle udvikling ligger et halvprocentpoint under forudsigelserne, og december ender med en inflationsstigning på 'blot' 9,2%.
Hvorfor falder inflationen?
I løbet af 2022 har de europæiske forbrugere oplevet skarpe stigninger i priserne på især dagligvarer, energi, og brændstof. Disse prisstigninger har forårsaget en markant udhuling af europæernes forbrug, da de har råd til mindre og er mere påpasselige med deres forbrug grundet de usikre tider.
Hvordan påvirker faldet i inflationen mig?
På nuværende tidspunkt har den faldende inflation ikke den store effekt på din økonomi, da vi i høj grad stadigvæk befinder os dybt inde i inflationsterritoriet. Faldet betyder stadigvæk at du bliver fattigere (i og med dine penge fortsat bliver mindre værd), du bliver dog fattigere i en lavere grad. Vi kan først for alvor juble over faldet i inflationen, når vi rammer nulpunktet, og inflationen vendes til deflation. Når det sker, begynder dine penge nemlig at stige i værdi, samtidig med at priserne forventeligt vil falde.
Hvorfor er inflationen så høj?
Først og fremmest skyldes inflationen at centralbankerne eksekverede en massiv og ekspansiv pengepolitik som følge af coronakrisen for at stimulere økonomien og finansiere de mange nedlukninger af Europas samfund. Den ekspansive pengepolitik gik ud på at sænke renten for at stimulere økonomisk vækst. Det betød at forbrugerne havde flere penge mellem hænderne, som de flittigt brugte.
Dette forårsagede en stigning i efterspørgslen på en lang række varer, samtidigt med at flere brancher oplevede seriøse forsyningskriser hvilket skubbede udbuddet i bund. Som en naturlig udvikling, munder sådan en skævvridning mellem udbud og efterspørgsel ud i en stigning i priserne for at opretholde balancen på markedet.
Derudover har krigen i Ukraine haft en medansvar for den ekstraordinære høje inflation. Ruslands invasion af Ukraine forårsagede store forsyningsproblemer på energimarkedet, som i forvejen var yderst sårbart, hvilket gav priserne på energi et stort skub. De høje energipriser har spredt sig til størstedelen af andre varer på det europæiske marked, da stort set al produktion forbruger energi. Producenternes udgifter til at producere smør, tøj, elektronik, etc. er derfor steget, og de har været nødsaget til at hæve priserne for at dække deres omkostninger.
