Children sister and brother playing drawing together on floor while young parents relaxing at home on sofa, little boy girl having fun, friendship between siblings, family leisure time in living room

Portræt af Morten Ellegaard Hansen

Boliglån 2025: Hvad kigger banken på?

Morten E. Hansen, partner og økonomisk rådgiver
Nanna S. Jørgensen, kommunikations- og marketingansvarlig
Udgivet d. 8. april 2024

Kreditvurdering a'hva'for'noget? De fleste af os drømmer om at eje vores eget hjem, men ofte kræver det, at du tager et lån i banken. Og her er det banken, der har det sidste ord om, hvorvidt du kan købe dit drømmehus eller ej.

Men hvordan beslutter banken, hvor meget de vil låne dig? Jo, de laver en kreditvurdering af dig! En kreditvurdering er en vurdering af bankens risiko ved at låne dig penge, der skal give banken en idé om, hvorvidt de kan regne med at få deres penge tilbage igen.

Hver bank har sin egen metode til at lave en kreditvurdering, så du kan godt blive afvist i én bank, men godkendt i en anden. Der er dog nogle generelle områder, som bankerne fokuserer på, når de laver en kreditvurdering

Rådighedsbeløb

Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har tilbage hver måned, når alle dine faste udgifter er betalt.

Og det er præcis det beløb, som banken kigger på, når de skal vurdere, om din økonomi kan klare de månedlige udgifter et boliglån ville medføre.

Men her er der ingen faste regler - forskellige banker definerer faste udgifter, og inkluderer indtægter, på forskellige måder, så det kan variere en del fra bank til bank.

Banken vil, kort sagt, vide om du har råd til at betale dine afdrag på boliglånet og stadig have penge tilbage til dine øvrige udgifter. Så det er vigtigt at have styr på dit rådighedsbeløb, hvis du drømmer om at blive boligejer!

Hvad skal mit rådighedsbeløb være?

Det kan være svært at finde hoved og hale i kravene til dit rådighedsbeløb, når det kommer til at finde ud af, hvor meget du kan låne.

Der er nemlig ingen faste regler for, hvor stort dit rådighedsbeløb bør være, og hver bank sætter deres egne retningslinjer i deres kreditvurdering.

I mange tilfælde kan du dog bruge følgende som et groft udgangspunkt:

    • 7.000 - 8.000 kr. om måneden for enlige
    • 10.000 -12.000 kr. om måneden for samlevende
    • Plus 3.000 kr. per barn

Finanstilsynets tommelfingerregler kan give dig en idé om, hvor meget du skal forvente at have i rådighedsbeløb ved boligkøb. Husk dog, at din bank sagtens kan have andre forventninger, og at du derfor kan være nødsaget til at finde måder at hæve dit rådighedsbeløb på, for at blive godkendt.

BoFinans hjælper dig med dine omkostninger ved boligkøb

Sådan beregner du dit rådighedsbeløb

Rådighedsbeløb = Indkomst - Faste Udgifter

Eksempel:

Hvis du får 25.000 kr. udbetalt, og har 15.000 kr. i faste udgifter, ligger dit rådighedsbeløb på 10.000 kr. (25.000 - 15.000 = 10.000 kr.)

Gældsfaktor

Din gældsfaktor spiller en stor rolle, når det kommer til din kreditvurdering i banken.

Gældsfaktoren er nemlig forholdet mellem din indkomst og din samlede gæld, så i bankens øjne er det bedst at have en lav gældsfaktor.

Hvorfor? Fordi det betyder, at din indkomst bedre kan dække de renter og afdrag, der følger med lånet.

Vil du have hjælp til at forbedre din kreditvurdering?

Snak med en rådgiver

Hvad skal min gældsfaktor være?

Det er ikke altid let at finde ud af, hvad en god gældsfaktor er, og det kan være svært at vide, om du er på rette vej. Igen kommer Finanstilsynet dig til undsætning.

De har nemlig opstillet en skala, der giver dig en idé om, hvorvidt din gældsfaktor er god eller ej.

    • 0 til 2,5 = Lav gældsfaktor
    • 2,5 til 3,5 = Middel gældsfaktor
    • 3,5 til 4 = Middel til høj gældsfaktor
    • 4 til 5,5 = Høj gældsfaktor
    • 5,5+ = Meget høj gældsfaktor

Hvor høj din gældsfaktor må være ifølge bankens kreditvurdering, kommer an på om du har fast ejendom, bil, eller andre værdier. Jo flere værdier du har, jo højere en gældsfaktor vil banken tillade. Banken kigger også på din alder. Er du tæt på pensionsalderen, tillader de nemlig en betydeligt lavere gældsfaktor.

Som udgangspunkt kan det være svært at låne, hvis man har en gældsfaktor over 4.

BoFinans hjælper dig med dine omkostninger ved boligkøb

Sådan beregner du din gældsfaktor

Gældsfaktor = Samlet gæld / Årlig indkomst (før skat).

Eksempel:

Hvis du får 300.000 kr. i løn om året, og har en gæld på 1.250.000 kr., ligger din gældsfaktor på 4.1 (1.250.000 / 300.000 = 4.1)

Tilbagebetalingshistorik

Selvom hårde tal er vigtige, er der mere i det end dét, når banken laver din kreditvurdering. De vil også se på nogle mere subjektive faktorer.

Banken vil foretage en personlig vurdering af dig for at bedømme, om du er en pålidelig kunde. De vil undersøge din tidligere lånehistorik og din evne til at overholde dine aftaler med banken. Hvis du er god til at betale dine regninger til tiden, vil det også være en fordel.

Banken vil også tage højde for om du tager mange små lån, da det kan indikere, at du har en tendens til at bruge mere, end du har råd til. Hvis banken vurderer, at du ikke er i stand til at håndtere dine udgifter og gæld, vil det påvirke deres beslutning om at låne dig penge.

Skal vi hjælpe dig med dit boliglån?

Ring til os på 70 26 81 09 og lade os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få en god score i bankens kreditvurdering.

Personlige forhold

Som det også er nævnt i nogle af de ovenstående punkter, så kigger banken også på dine personlige forhold i deres kreditvurdering.

Det inkluderer bl.a. din alder, familiehistorik, ansættelsesforhold og bopæl.

Dine personlige forhold er med til at afgøredin stabilitet som låner. Har du fast arbejde, fast ejendom og er du gift, anser banken dig som værende mere stabil.

Bor du i udlandet, eller har du været ledig inden for den seneste tid, er du derimod mindre stabil.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)