Variabel rente: Alt om F1-lån
Helle Buch, uvildig økonomisk rådgiver
Nanna Sif Jørgensen, kommunikations- og marketingansvarlig
Opdateret d. 10. januar 2025
Overvejer du et lån med lav variabel rente, der følger markedet tæt?
Et F1-lån kan være en god mulighed, hvis du gerne vil have et variabelt lån med korte refinansieringsperioder - men det kræver, at du er klar på lidt risiko.
Her gennemgår vi, hvad F1-lånet betyder for dig, og hvilke fordele og ulemper du skal være opmærksom på.
- Hvad er et F1-lån?
- 3 fordele ved et F1-lån
- 3 ulemper ved et F1-lån
- Hvornår giver det mening at vælge et F1-lån?
- Hvem vælger typisk et F1-lån?
- Hvad anbefaler BoFinans om F1-lån i 2025?
Vil du have skræddersyet råd om, hvilket boliglån, der er bedst for din økonomi i 2025? Kontakt os, og tag en gratis og uforpligtende snak med en uvildig økonomisk rådgiver.
Hvad er et F1-lån?
Et F1-lån er en type boliglån med variabel rente.
Renten justeres én gang om året og følger markedsudviklingen – det kan betyde lavere udgifter, når renten falder, men også højere udgifter, hvis renten stiger.
Fordi renten ændrer sig så ofte, er det blandt de lån med højere risiko.
Til gengæld starter renten ofte lavere end på mange andre lån.
Derfor er det populært blandt boligejere, der har lidt ekstra luft i økonomien og ikke er bange for uforudsete udsving.
Det kræver dog, at du er opmærksom på markedet eller får hjælp fra en rådgiver til at holde øje med udviklingen.
💡 Tip: Med vores Låneovervågning holder vi øje med markedet for dig, og giver dig besked, når du bør lave ændringer i dit boliglån.
3 fordele ved et F1-lån
F1-lånet er populært af en grund.
Der er flere klare fordele, som kan gøre det til en attraktiv løsning for mange boligejere.
Her er tre af de vigtigste fordele ved F1-lån:
1. F1-lån kan hurtigt udnytte rentefald
F1-lånet justeres hvert år, så du hurtigt kan drage fordel af faldende renter.
Hvis markedsrenten falder, bliver dine månedlige udgifter lavere ved næste refinansiering.
Det gør lånet fleksibelt og attraktivt i perioder med lave eller faldende renter.
Som nævnt anbefaler vi dog, at du kun optager et F1-lån, hvis din økonomi kan bære en uventet rentestigning.
💡 Tip: Hvad skal der ske med renten i 2025? Læs vores blogindlæg: Hvor er renten på vej hen?
2. F1-lån har en lavere start rente
Fordi du påtager dig risikoen for årlige rentejusteringer, starter renten ofte lavere, end hvad du får på et fastforrentet lån.
Det betyder, at du i starten kan spare penge sammenlignet med andre lånetyper – penge, du måske kan bruge på renovering, opsparing eller andre projekter.
Dog findes der enkelte perioder, hvor renten på fastforrentede lån er lavere.
Derfor er det vigtigt, at du altid skaber det det fulde overblik over dine muligheder, inden du vælger boliglån.
💡 Tip: Kontakt os og få hjælp af en uvildig økonomisk rådgiver til at vælge det bedste boliglån hos banken og realkreditinstituttet. Vi er nemlig 100% objektive i vores rådgivning.
BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER
Book en UFORPLIGTENDE snak med en rådgiver
Udfyld formularen, og bliv ringet op af en af vores uvildige økonomiske rådgivere, så I kan booke en gratis og uforpligtende samtale.
BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER
Book en GRATIS samtale
3. F1-lån er billige at omlægge til andre variable lån
Hvis du senere ønsker at komme over i et andet variabelt lån, så er det billigere at omlægge fra et F1 end et fastforrentet.
Det gælder dog for de fleste variable lån.
Det er dog altid smartest at gøre det i forbindelse med den årlige refinansiering, da det er dyrere at komme ud af lånet imellem perioderne.
Da disse lånetyper hører til samme kategori, koster omlægningen typisk kun omkring 1.000 kr. i gebyrer.
Det gør det til en fleksibel løsning for dig, der ønsker at tilpasse din lånesituation til markedet.
3 ulemper ved et F1-lån
F1-lånet har mange fordele, men der følger også nogle ulemper med, som er vigtige at kende.
Her er tre punkter, du skal være opmærksom på, før du vælger et F1-lån:
1. F1-lån er følsomt overfor rentestigninger
Fordi renten justeres hvert år, er F1 meget følsomt over for ændringer i markedet.
Hvis renten stiger pludseligt eller uventet, kan dine månedlige udgifter hurtigt vokse.
F1-lån kræver, at du har en stærk økonomi og en buffer til at klare de potentielle stigninger – især hvis markedsrenterne pludselig skyder i vejret.
Derfor er det også et af de lån, hvor det er vigtigst, at du holde godt øje med renten, eller får os til det.
2. F1-lån gør det svært at forudse din økonomi
F1-lånet gør det svært at planlægge din økonomi på lang sigt.
Når renten justeres hvert år, kan det være udfordrende at lægge et stabilt budget.
Hvis du foretrækker forudsigelige udgifter, kan et fastforrentet lån være et bedre valg.
Men hvis det ikke er så vigtigt for dig at have det fulde overblik over dine fremtidige låneudgifter, er F1 stadigvæk en god mulighed.
Er F1-lån det rette valg for din økonomi i 2025?
Ring til os på 70 26 81 09 og lade os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvordan du får de bedste vilkår på dit realkreditlån i 2025.
3. F1-lån er dyrt at omlægge til fast rente
Hvis du senere ønsker at skifte til et fastforrentet lån for mere stabilitet, kan det blive en dyr affære med F1-lån.
Men det gælder for de fleste variable lån, på nær F-kort-lånene.
Gebyrerne for at omlægge til fast rente ligger ofte på 15-20.000 kr., afhængigt af lånets størrelse og kursen på markedet.
Det er vigtigt at tage disse omkostninger med i dine overvejelser, inden du vælger et F1-lån.
Finten med variable lån er nemlig at vælge dem, når renten er på vej nej, for så at skifte over i et fastforrentet lån, når renten stiger.
Hvornår giver det mening at vælge et F1-lån?
F1-lånet er en god idé, når renten er lav, eller når eksperterne forventer, at renten vil falde.
Det er en løsning for dig, der har en stærk økonomi og ønsker at udnytte fremtidige rentefald.
Hvis du er lidt risikovillig og holder øje med markedet, kan F1-lånet være en fordel.
Det giver dog ikke mening at vælge F1-lån, hvis der er rentestigninger i sigte, da det vil gøre dit lån unødvendigt dyrt.
Hvordan sammensætter du bedst din boligfinansiering?
Hvem vælger typisk et F1-lån?
F1-lånet er populært blandt boligejere, der har en stærk økonomi og ikke har noget imod den risiko, der følger med et variabelt lån.
Det er et godt valg for dig, der er fleksibel og kan reagere hurtigt, hvis markedet ændrer sig.
Hvis du er typen, der gerne vil udnytte lave renter og spare penge på dit boliglån, kan lånet være det rette for dig.
Hvad anbefaler BoFinans om F1-lån i 2025?
Om et F1-lån er det rette valg for dig, afhænger af mange ting – din økonomi, risikovillighed og hvordan renten forventes at udvikle sig.
Der findes ikke en “one size fits all”-løsning, når det kommer til økonomi, og det er umuligt at give en generel anbefaling uden at kende din specifikke situation.
Hos BoFinans hjælper vi dig med at få styr på alle detaljerne og finde det lån, der passer bedst til dig.
Kontakt os på 70 26 81 09 eller info@bofinans.dk for en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi sammen skaber overblik over dine muligheder.
Hos BoFinans er vi eksperter i:
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Ja, det er muligt at omlægge dit F1-lån uden for refinansieringsperioden, men det er en dyr affære.
Når du omlægger uden for perioden, skal lånet indfries til markedskursen, hvilket kan resultere i ekstra omkostninger.
Derudover er der en god mængde gebyrer involveret, som også skal betales.
Det er derfor mest fordelagtigt at planlægge omlægningen omkring refinansieringstidspunktet for at minimere udgifterne.
Valget mellem F1-lån og fastforrentet lån afhænger af din økonomi og risikovillighed.
Hvis du har en stærk økonomi og ønsker at udnytte lave renter, kan et F1-lånet være en fordel
Hvis du derimod foretrækker stabilitet og forudsigelighed, er et fastforrentet lån ofte et bedre valg, da det sikrer, at din rente og dine månedlige udgifter ikke ændrer sig over tid.
Vil du blive klogere på, om du skal vælge fast eller variabel rente? Læs vores blogindlæg: Skal jeg vælge fast eller variabel rente
Ja, mange vælger at kombinere F1-lån med afdragsfrihed for at holde de månedlige udgifter så lave som muligt.
Det kan være en fordel, hvis du ønsker økonomisk fleksibilitet til at prioritere andre investeringer eller udgifter.
Men det betyder også, at du ikke afdrager på din gæld i den periode, hvilket kan have betydning for din samlede økonomi senere.
Det er vigtigt at få rådgivning om, hvad der er bedst for dig. Læs evt. vores blogindlæg: Afdragsfrihed eller ej: Hvad skal jeg vælge?
Ja, F1-lån er mere risikofyldte i perioder med økonomisk usikkerhed, især hvis markedsrenterne stiger.
Renten justeres én gang om året, og det betyder, at dine månedlige udgifter kan vokse betydeligt, hvis markedet ændrer sig.
I sådanne tider kan fastforrentede lån være mere stabile alternativer, da de beskytter dig mod store udsving.
Omkostningerne ved at omlægge et F1-lån afhænger af, hvilken type lån du vælger at omlægge til.
Hvis du skifter til et andet variabelt lån, som F3 eller F5, koster det typisk kun omkring 1.000 kr. i gebyrer, da det betragtes som en refinansiering.
Hvis du derimod vil omlægge til et fastforrentet lån, kan omkostningerne være betydeligt højere – ofte 15.000-20.000 kr.
Det er vigtigt at overveje, hvornår og hvorfor du ønsker at omlægge.
Kontakt os og få 1 times gratis og uforpligtende rådgivning om den bedste strategi for din låneomlægning.
Ja, det er muligt at omlægge et F1-lån til fast rente, men det kan være forbundet med høje omkostninger.
Omkostningerne afhænger blandt andet af lånets størrelse, indfrielseskursen og tidspunktet for omlægningen.
Hvis du vælger at omlægge uden for refinansieringsperioden, kan det blive endnu dyrere.
Omlægning til fast rente kan dog være en god løsning, hvis du ønsker mere økonomisk stabilitet og forudsigelighed i dine månedlige udgifter - eller hvis renten forventes at stige
Det er vigtigt at overveje alle fordele og ulemper nøje, inden du beslutter dig. Udfyld vores kontaktformular og få gennemgang af fordelene og ulemperne ved dine muligheder.
Renten på et F1-lån justeres én gang om året.
Det er denne årlige justering, der gør det til en af de mest fleksible lånetyper.
Fordelen er, at du hurtigt kan få gavn af lavere renter.
Ulempen er, at rentestigninger også kan ramme dig hurtigere sammenlignet med lån, hvor renten er låst i længere perioder, som F3-lån eller F5-lån.