Friværdi forklaret: Alt, du skal vide, inden du låner op i 2025

Mohammad Ahmad, uvildig økonomisk rådgiver
Nanna Sif Jørgensen, kommunikations- og marketingansvarlig

Udgivet d. 15. november 2024

Vidste du, at din bolig kan være nøglen til at realisere både store og små drømme?

Friværdien, den del af boligens værdi, som du ejer, kan låses op og bruges til alt fra renoveringer til gældssanering.

Men hvad indebærer det egentlig at låne i friværdien, og er det den rette løsning for dig i 2025?

Vi guider dig gennem alt, du skal vide om friværdi – fordele, ulemper og muligheder.

Vil du have skræddersyet råd, om hvordan du bedst muligt kan udnytte din egen friværdi i 2025? Kontakt os, og tag en gratis og uforpligtende snak med en uvildig økonomisk rådgiver.

Hvad er friværdi?

Friværdi er kort sagt den del af din boligs værdi, som ikke er belånt, altså forskellen mellem, hvad din bolig er værd på markedet, og hvor meget gæld du har tilbage.

Det er en form for opsparing, der ligger bundet i din bolig – penge, du i princippet ejer, men som ikke står på din bankkonto.

Men her er det smarte: Du behøver ikke vente på at sælge boligen for at få adgang til friværdien.

Hvad kan din friværdi gøre for din økonomi?

Ring til os på 70 26 81 09 og lade os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvordan en belåning i din friværdi vil påvirke din økonomi.

Banker og realkreditinstitutter tilbyder muligheden for at låne op i den friværdi, du har opbygget.

Det betyder, at du kan få adgang til en del af de penge, der er bundet i murstenene, og bruge dem til præcis det, du ønsker

Friværdilån er typisk billigere end andre typer lån, fordi banken har sikkerhed i din bolig, og derfor kan det være en økonomisk attraktiv måde at låne penge på.

Hvordan kan jeg bruge min friværdi i 2025?

Lån i friværdien kan give økonomisk frihed og mulighed for at finansiere forskellige projekter – og banken ser ofte positivt på det, fordi de har sikkerhed i din bolig.

Her er nogle af de ting, du kan bruge friværdien til i 2025:

  • Renovering eller forbedring af boligen – F.eks. nyt køkken, ekstra badeværelse eller en udestue, der kan hæve værdien af boligen.
  • Køb af sommerhus eller investeringsbolig – Brug friværdien til at realisere drømmen om et fristed eller invester i en ekstra ejendom.
  • Betale dyr gæld ud – Er der lån med høje renter, kan du erstatte dem med et billigere lån i friværdien.
  • Gå tidligere på pension - Et lån i friværdien kan bruges til at finansiere en tidlig pension, eller at supplere pensionsopsparingen. Det kaldes også en Nedsparingslån.
  • Finansiere større oplevelser – Hvis du drømmer om at rejse jorden rundt eller tage familien med på eventyr i 2025, kan friværdien være en fin måde at skaffe penge til oplevelser..

Læs vores blogindlæg '5 gode råd til køb af sommerhus i 2025', hvis du overvejer at bruge din friværdi til at købe sommerhus i 2025.

Fordele og ulemper ved at låne op i friværdien i 2025

At låne i friværdien kan lyde som et rent win-win, men der er både fordele og ulemper, som du bør overveje, inden du kaster dig ud i det:

Fordele ved at låne op i friværdi

  • Lavere rente: Lån i friværdien har som regel lavere renter end forbrugslån eller kviklån, fordi banken har din bolig som sikkerhed.
  • Fleksibilitet: Du kan bruge pengene på, hvad du vil – fra renoveringer til at betale dyre lån ud eller til helt personlige projekter.
  • Øget ejendomsværdi: Forbedringer af boligen kan gøre, at din ejendom stiger i værdi og dermed også øger din friværdi fremover.

Ulemper ved at låne op i friværdi

  • Øget gæld: Selvom renten er lav, er det stadig penge, der skal betales tilbage.
  • Risiko ved faldende boligpriser: Hvis boligens værdi falder under din belåningsgrad, risikerer du at skulle sælge med tab og stå tilbage med restgæld.
  • Ejerskab af din bolig: Jo mere gæld du har i boligen, desto mindre ejer du selv, og det kan betyde færre muligheder, hvis du f.eks. vil sælge eller købe noget nyt.

Hvor meget kan du låne i din friværdi i 2025?

Vi regner på det for dig

Er et lån i friværdien den rigtige løsning for dig i 2025?

Det afhænger af din økonomiske situation og dine planer, om et friværdilån er en god løsning for dig.

Et lån i friværdien kan være et smart træk, men det kræver omtanke og rådgivning, så du får mest muligt ud af dine muligheder og undgår at sætte dig for dyrt.

Vores rådgivere i BoFinans står klar til at hjælpe dig med at navigere i mulighederne og sikre, at du træffer de valg, der passer bedst til dig.

Vi er 100% uvildige, og du kan derfor være sikker på, at vi kun varetager dine interesser - og ikke bankens.

Kontakt os i dag for en gratis og uforpligtende snak om, dine muligheder for at udnytte din friværdi i 2025.

Hvilke muligheder har du for at låne i friværdien?

Når du låner i friværdien, har du flere forskellige lånetyper at vælge mellem, afhængigt af dine behov og økonomiske situation.

Her er nogle af de mest almindelige låneformer i 2025, som kan hjælpe dig med at få adgang til friværdien i din bolig:

Prioritetslån

Et prioritetslån fungerer som en slags kassekredit med din bolig som sikkerhed.

Her betaler du kun renter af det beløb, du reelt har trukket, og du kan løbende hæve og indbetale på lånet.

Fordelen er fleksibiliteten og muligheden for at holde renterne lave, da du kun betaler for det, du bruger.

Det er en oplagt løsning, hvis du har skiftende finansieringsbehov eller gerne vil kunne tilpasse lånet løbende.

kursgevinst ved fastforrentet lån

Hvad er forskellen på prioritetslån og realkreditlån?

Et prioritetslån fungerer som en fleksibel kassekredit os banken med højere rente, mens et realkreditlån er et fast lån med lavere rente hos realkreditinstituttet, velegnet til store beløb og længere løbetid.

Realkreditlån

Realkreditlån er ofte den mest anvendte løsning til større lån i friværdien, da de typisk tilbyder lavere renter og længere løbetider.

Realkreditlån er dog knyttet til mere faste afdrag og kræver en vurdering af boligens værdi.

Det kan være en fordel, hvis du ønsker en stabil og billig løsning.

Du kan blive klogere på realkreditlån her.

Banklån

Teknisk set har du også den mulighed, at vælge et almindeligt banklån til at låne op i friværdien - vi vil dog sjældent anbefale det.

Det er typisk den dyreste mulighed du har for at låne op i friværdien, og det kan bedre betale sig at bruge det billigere realkreditlån eller prioritetslån.

Hos BoFinans kan vi hjælpe dig med at vurdere de forskellige låneformer, så du finder den løsning, der bedst matcher din økonomi og dine planer. Kontakt os og hør mere.

Overvejelser inden du låner op i friværdien

At låne i friværdien kan give dig økonomisk frihed til at realisere dine drømme i 2025, men det kræver også omtanke.

Her er nogle vigtige overvejelser, inden du beslutter dig:

1. Hvad koster lånet egentligt?

Ud over renten kommer der ofte ekstra omkostninger som etableringsgebyrer og vurderingsomkostninger.

Samlet set kan disse udgifter gøre lånet dyrere end forventet, så sørg for at have et klart overblik over de samlede omkostninger.

2. Lån kun det, du har brug for

Det kan være fristende at låne det maksimale beløb, du har til rådighed i friværdien, men husk, at det øger din gæld og dine månedlige udgifter.

Overvej nøje, hvor meget du virkelig har behov for, og lån kun det nødvendige.

BoFinans hjælper dig med dine omkostninger ved boligkøb

Lån altid med omtanke

At låne i friværdien kan give økonomisk frihed, men husk, at det øger din gæld.

Overvej dine behov nøje, og lav en realistisk plan for tilbagebetalingen, så du ikke ender med unødige omkostninger.

Få lagt en skræddersyet strategi med vores uvildige FormuePlan.

3. Hav en strategi for din friværdi

Selvom friværdilån ofte har lav rente, er det stadig penge, der skal betales tilbage.

Det er vigtigt at lave en plan for tilbagebetaling, så du ikke kommer i økonomisk klemme, hvis dine indtægter ændrer sig.

Samtidigt er det også vigtigt at have en skræddersyet strategi for, hvad du vil bruge din friværdi til, og hvordan du får mest muligt ud af din friværdi.

Det kan du bl.a. få via vores FormuePlan, som giver dig det fulde overblik over dine muligheder, og hvad diverse fordele og ulemper ved være ved dine valg.

4. Hvordan påvirker boligmarkedet din situation

Boligpriser kan svinge, og hvis værdien på din bolig falder under din belåningsgrad, kan du risikere at skylde mere, end boligen er værd.

Overvej derfor, hvordan et eventuelt fald i boligmarkedet kan påvirke din økonomi, især hvis du overvejer at sælge på sigt.

Hos BoFinans er vi eksperter i:

Boligkøb

Når du vil finde den bedste finansiering af dit boligkøb

Læs mere

FormuePlan

Når du vil have en plan for bedst at forvalte din formue

Læs mere

Investering

Når du vil have eksperthjælp til dine investeringer

Læs mere

Låneomlægning

Når du vil optimere vilkårene på dit nuværende boliglån

Læs mere

Pension

Når du vil have lagt en strategi for din pensionsopsparing

Læs mere

Erhverv

Når du vil træffe de bedste beslutninger for din virksomhed.

Læs mere

Låneovervågning

Når du vil være på forkant med lånemarkedet

Læs mere

Skilsmisse

Når du vil hjælpe din økonomi godt gennem skilsmisse.

Læs mere

Andelsbolig

Når du vil styrke økonomien i din andelsboligforening.

Læs mere

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)