Dit lån skal snart have ny rente - men hvad skal du vælge?

Refinansiering betyder, at et realkreditlån med variabel rente skal have ny rente. Det sker, når obligationerne bag lånet udløber og bliver erstattet af nye obligationer.

Har du eksempelvis et F3-lån, kender du som udgangspunkt renten i tre år ad gangen. Når perioden udløber, fastsættes en ny rente for den næste periode. Det samme princip gælder F1 og F5.

Refinansiering og rentetilpasning bruges derfor ofte om det samme: dit lån skal have en ny rente. Det er samtidig et godt tidspunkt at undersøge, om du fortsat har det lån, der passer bedst til din økonomi, eller om du bør vælge en anden rentebinding eller låntype.

Ved refinansiering får dit eksisterende lån med variabel rente en ny rente efter den periode, du allerede har aftalt. Har du eksempelvis et F3-lån, sker det som udgangspunkt hvert tredje år.

Ved en låneomlægning indfrier du derimod dit nuværende lån og erstatter det med et nyt lån. Det kan eksempelvis være, hvis du skifter fra variabel til fast rente eller ønsker en helt anden låntype.

Begreberne bliver nogle gange brugt lidt forskelligt, fordi en refinansiering også kan være anledningen til at ændre dit lån. Det vigtigste er derfor ikke, hvad ændringen kaldes, men hvad den betyder for din rente, dine udgifter, din risiko og din økonomi fremover.

Hvis du ikke foretager dig noget, fortsætter dit rentetilpasningslån som udgangspunkt automatisk med en ny rente for den næste periode. Du behøver altså ikke aktivt vælge et nyt lån for at beholde det, du allerede har.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det er det rigtige valg.

Renterne, din økonomi og dine planer kan have ændret sig, siden du sidst valgte lån. Derfor er refinansieringen et oplagt tidspunkt at undersøge, om du skal fortsætte som hidtil eller eksempelvis vælge en kortere eller længere rentebinding.

Når den nye rente fastsættes, kan det beløb, du betaler på lånet, både stige og falde.

F-kort får som udgangspunkt justeret renten hvert halve år, mens F1, F3 og F5 har en rente, der typisk fastsættes for henholdsvis ét, tre og fem år ad gangen.

Det er vigtigt at skelne mellem rentetilpasning og den tekniske refinansiering af F-kort. F-kort-renten bliver normalt reguleret 1. januar og 1. juli ud fra en kort markedsrente plus et rentetillæg. Selve obligationerne bag F-kort kan løbe længere end seks måneder og refinansieres derfor ikke nødvendigvis samtidig med hver renteændring.

Jo kortere tid renten er bundet, desto hurtigere vil ændringer i rentemarkedet typisk slå igennem på dit lån.

Der findes ikke ét lån, der er bedst for alle. Valget mellem F-kort, F1, F3 og F5 afhænger blandt andet af din økonomi, din tidshorisont, hvor store renteændringer du kan håndtere, og hvor meget sikkerhed du ønsker.

Med en kort rentebinding reagerer dit lån hurtigere, når renterne ændrer sig. Det kan være en fordel ved faldende renter, men betyder også, at en rentestigning hurtigere kan mærkes i din økonomi.

Med F3 eller F5 kender du renten i længere tid og får dermed større forudsigelighed. Til gengæld går der længere tid, før du automatisk får glæde af et eventuelt rentefald.

Derfor bør valget baseres på mere end en renteprognose. Det stemmer også med jeres eget materiale, hvor økonomi, tidshorisont, risikovillighed og planer fremhæves som afgørende for lånevalget.

En kortere rentebinding kan være interessant, hvis renterne forventes at falde, fordi du hurtigere får mulighed for at få din rente tilpasset til det lavere renteniveau.

Har du eksempelvis F1 frem for F5, skal du ikke vente fem år på næste ordinære rentetilpasning. Men den strategi har også en risiko: renteprognoser er forventninger – ikke garantier. Renterne kan udvikle sig anderledes end forventet.

Derfor bør du ikke alene vælge F-kort eller F1, fordi du tror, renten falder. Du bør også tage højde for, om din økonomi kan klare en rentestigning, hvor længe du forventer at have lånet, og hvor meget sikkerhed du ønsker.

Fast rente passer typisk bedst til dig, hvis du lægger stor vægt på at kende renten og ønsker større sikkerhed omkring din boligøkonomi. Variabel rente kan være relevant, hvis du kan acceptere, at renten ændrer sig over tid og har økonomi til at håndtere udsving.

Med et fastforrentet lån er renten fast i hele lånets løbetid, medmindre du omlægger lånet. Med variabel rente bliver renten justeret med bestemte mellemrum.

Det rigtige valg afhænger derfor ikke kun af, hvilken rente der er lavest i dag. Din økonomi, risikovillighed, planer for boligen og tidshorisont bør også indgå i beslutningen.

Ja, det kan i mange tilfælde være muligt at ændre rentebinding eller låntype, når dit lån skal refinansieres. Det kan eksempelvis være at gå fra F5 til en kortere rentebinding, hvis du ikke længere ønsker at binde renten i fem år.

De konkrete muligheder afhænger dog af dit realkreditinstitut og det lån, du allerede har. Nogle ændringer kan foretages som et skift af rentebindingsperiode, mens et skift til en anden låntype kan kræve en egentlig låneomlægning.

F1 er heller ikke nødvendigvis tilgængeligt på samme måde hos alle institutter. Derfor bør muligheder, pris og konsekvenser undersøges på dit konkrete lån.

Ja, refinansieringen kan være et relevant tidspunkt at undersøge, om du skal tilvælge, forlænge eller stoppe afdragsfrihed.

Afdragsfrihed betyder, at du i perioden ikke betaler selve gælden ned, men fortsat betaler renter og bidrag. Det kan give mere plads i økonomien her og nu, men betyder også, at gælden ikke falder på samme måde.

Mulighederne afhænger blandt andet af din økonomi, boligens værdi, din belåning og det konkrete lån. Der kan desuden være særlige frister for ændringer i afdragsfriheden, og i nogle tilfælde kræves en ny vurdering af boligen og kreditgodkendelse.

Ja. Du er ikke bundet til at fortsætte hos samme bank eller realkreditinstitut, bare fordi dit lån skal refinansieres.

Et skifte til et andet institut er dog typisk mere omfattende end blot at vælge en ny rentebindingsperiode på det eksisterende lån. Det kan indebære, at det gamle lån indfries, et nyt lån oprettes, boligen vurderes igen, og din økonomi kreditvurderes.

Derfor bør du sammenligne både rente, bidrag, gebyrer, indfrielsesomkostninger og de øvrige vilkår, før du beslutter dig. Dansk lovgivning forudsætter også, at forbrugere kan få information om muligheden for at omlægge til et andet lån i samme institut eller hos en anden kreditgiver.

Det kan være muligt, hvis der er plads til mere realkreditbelåning i boligen, og din økonomi bliver godkendt.

For en almindelig ejerbolig kan realkreditlån som udgangspunkt udgøre op til 80 % af boligens vurderede værdi. Hvis boligen er steget i værdi, eller du har betalt en del af gælden ned, kan der derfor være mulighed for at bruge friværdien til at erstatte et banklån med realkreditfinansiering.

Det er ikke automatisk en god idé. Der kan være omkostninger ved ændringen, og et billigere lån kan samtidig få en længere løbetid. Derfor bør både den månedlige betaling og de samlede omkostninger sammenlignes.