
Sådan påvirker inflation dine investeringer - og hvad du kan gøre ved det
Christina Ruparelia, uvildig økonomisk rådgiver
Nynne Nyborg, kreativ tekstforfatter
Udgivet d. 1. juli 2025
Jaja, du ved da godt, at inflation betyder, at priserne på både varer og tjenester stiger over tid og derved reducerer værdien af dine penge - men, hvordan påvirker inflation så dine investeringer?
Det dykker vi ned i, i dette blogindlæg, hvor du får konkrete eksempler, strategier og rådgivning, så du står stærkere, når priserne stiger.
- Hvad er inflation - og hvorfor bør du tage det alvorligt?
- Hvordan påvirker inflation dine investeringer?
- Sådan beskytter du dine investeringer mod inflation
- Aktiestrategier til inflationstider
- Fejl du bør undgå, når inflationen stiger
- Hvordan kan BoFinans hjælpe dig med at beskytte din portefølje mod inflation
Vil du have skræddersyet råd, om hvordan du beskytter dine investeringer? Kontakt os, og tag en gratis og uforpligtende snak med en uvildig økonomisk rådgiver.
Hvad er inflation - og hvorfor bør du tage det alvorligt?
Selvom du nok allerede godt ved, hvad inflation er, så gennemgår vi det nu alligevel lige endnu en gang for en god ordens skyld.
Inflation opstår som nævnt i indledningen, når den generelle pris på varer og tjenester stiger over tid. En stigning, der betyder, at du for det samme beløb i morgen, kan købe mindre end du kan i dag.

Hvordan måles inflation?
Man måler ofte inflation gennem forbrugerindekset (CPI), der sammenligner prisniveauer for en standardkurv af forbrugsvarer over tid.
Hvad driver inflationen?
Inflation kan skyldes flere forskellige faktorer, men de mest almindelige faktorer er:
- Efterspørgselsdrevet inflation: Efterspørgslen på varer og tjenester er større end hvad udbuddet kan følge med i.
- Udbudsdrevet inflation: Produktionsomkostninger såsom løn, energi og råvarer stiger, og virksomhederne sender regningen videre til forbrugeren.
Hvordan påvirker inflation dine investeringer?
Inflation spiller en afgørende rolle for, hvordan din investeringsstrategi skal se ud.
I dette afsnit gennemgår vi, hvordan inflation kan påvirke forskellige aktivklasser samt hvilke risici og muligheder du bør være opmærksom på.
Aktier: En blandet pose bolsjer
Aktier har, historisk set, klaret sig fornuftigt under moderat inflation.
Mange virksomheder kan nemlig hæve priserne og dermed opretholde deres indtjening.
Men skulle inflationen løbe løbsk, så kan regnestykket se mindre tiltalende ud.
Høj inflation kan nemlig medføre øgede omkostninger, lavere overskud og nervøse investorer - hvilket kan presse aktiekurserne nedad.
Derfor er det vigtigt at skelne mellem aktier, der kan tilpasse sig prisstigninger og dem, der ikke kan.
Obligationer: Taberen i inflationsspillet
Taler vi om traditionelle obligationer - du ved, dem med fast rente - så er de sårbare over for inflation.
Når inflationen stiger, så bliver det faste afkast nemlig mindre værd, hvilket svarer til at stå stille mens priserne løber.
En mulig løsning? Realrenteobligationer.
Realrenteobligationer, også kaldet inflationsindekserede obligationer, justeres løbende i takt med inflationen. De kan altså derved give bedre beskyttelse for den forsigtige investor.
Kontanter: Den tavse taber
Selvom det kan virke trygt at have sine penge stående på kontoen, så vil dine penge komme til at miste værdi under inflationen - uden du mærker det dag for dag.
Har du f.eks. 1000.000 kr. stående uden afkast, så vil de være markant mindre værd over tid, hvis inflationen er 2-3% om året.
Har du brug for hjælp til dine investeringer?
Ring til os på 70 26 81 09 og lad os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og dine investeringer.
Ejendomme: En solid inflationssikring
Ejendomsinvestering - både direkte og via fonde - har historisk set været en robust buffer mod inflation.
Når priserne stiger, følger huslejer og ejendomsværdier ofte med.
For investorer kan ejendomme derfor skabe en stabil indtægtskilde og værdivækst i takt med økonomiens udvikling.
Råvarer og guld: Den klassiske
Når inflationen stiger, søger mange investorer ofte mod råvarer.
Guld har traditionelt været set som en inflationssikring, da det bevarer sin værdi over tid - særligt når pengenes værdi falder.
Det samme gælder olie, metaller og landbrugsvarer, som ofte stiger i pris under inflationspres.
Sådan beskytter du dine investeringer mod inflation
Når inflation bider sig fast, så nytter det ikke noget, at du blot krydser dine fingre og håber på det bedste.
Det kræver en strategi, der sikrer, at din portefølje ikke mister værdi - men i stedet har potentiale for vækst.
Her får du derfor fem konkrete tiltag, som du kan overveje:
1. Investér i aktier med stærke fundamentaler
Virksomheder, der har en robust balance og mulighed for at hæve priserne uden at miste kunder, er ofte gode valg i inflationstider.
Selskaber i sektorer som forbrugsvaner, sundhed og teknologi har ofte en indbygget styrke, fordi deres produkter efterspørgers, uanset om priserne stiger eller ej.
2. Diversificér din portefølje
For lidt spredning i dine investeringer, vil gøre dig sårbar over for markedsudsving.
Ved at sprede dine investeringer på tværs af aktivklasser - f.eks. aktier, ejendomme, råvarer og realrenteobligationer, kan du styrke din porteføljes modstandskraft mod inflation.
Balance er nemlig afgørende, da diversificering både kan begrænse risikoen for tab og øge det langsigtede afkast.

Hvad betyder diversificering?
Diversificering omhandler dét, at du spreder dine investeringer ud på forskellige aktiver, brancher og geografiske områder.
Det kaldes også risikospredning, og hjælper dig med at undgå at "lægge alle æg i én kurv" og giver dig mere stabilitet i din portefølje over tid.
3. Overvej obligationer, der følger med inflationen
Normale obligationer giver dig en fast rente, hvilket kan føles trygt.
Men, når priserne stiger - som de gør under inflation - bliver den faste rente hurtigt mindre værd.
Det svarer lidt til at få det samme i løn år efter år, mens alt omkring dig bliver dyrere.
Men her kommer realrenteobligationer ind i billedet.
Det er nemlig en særlig type obligation, der automatisk justerer sig, når inflationen stiger. Både det du får udbetalt løbende, og det du får tilbage, når obligationen udløber, stiger i takt med prisudviklingen.
Dine penge kan altså bedre bevare deres værdi, og derfor er realrenteobligationer et godt supplement, hvis du gerne vil have lidt ekstra tryghed i din investering.
Aktiestrategier til inflationstider
Når inflationen er med til at ændre spillereglerne på aktiemarkedet, er den rette tilgang alfa og omega.
Her får du et indblik i, hvordan du vælger de rigtige aktier, og styrker din portefølje i usikre tider.
Invester i sektorer, der klarer sig godt under inflation
Når inflationen stiger, klarer visse typer virksomheder sig typisk bedre end andre - især dem, der sælger varer og ydelser, som folk ikke kan undvære, uanset prisen.
Vi nævnte det kort tidligere, men tænk bl.a. på:
- Forsyning: El, vand og varme er nødvendigheder, og priserne reguleres ofte med inflationen
- Sundhedspleje: Medicin og behandlinger er efterspurgte- også i økonomisk pressede tider
- Basale forbrugsvaner: Supermarkeder og producenter af dagligvarer kan ofte hæve priserne uden af miste kunder.
Kig efter udbytteaktier
Som du sikkert allerede ved, så har nogle virksomheder tradition for at udbetale udbytte, og ikke bare det: De hæver udbyttet hvert år - også i økonomisk svære tider.
Når inflationen stiger, bliver det endnu vigtigere at have en stabil indkomst fra investeringer - og her kan udbytteaktier være dét sikkerhedsnet, som din portefølje har behov form
Eksempel: Har du en aktie, der giver 4% i udbytte, og udbyttet stiger årligt, så hjælper det med at holde trit med inflationen, og sikrer dig en stigende indtjening.
BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER
Book en UFORPLIGTENDE snak med en rådgiver
Udfyld formularen, og bliv ringet op af en af vores uvildige økonomiske rådgivere, så I kan booke en gratis og uforpligtende samtale.
BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER
Book en GRATIS samtale
Fejl du bør undgå, når inflationen stiger
Selvom vi ved, at det kan være fristende at reagere hurtigt, når inflationen galopperer afsted, så er det ofte her, at investorerer begår de dyre fejl.
Her er tre klassiske faldgruber, du bør undgå:
1. At have for mange kontanter stående
Kontanter vil stille og roligt miste købekraft under inflation, og hver krone bliver mindre for hver måned, at priserne stiger.
Det betyder, at hvis du har store kontaktbeløb stående uden afkast, så mister dine penge reel værdi dag for dag.
Overvej derfor i stedet at placere dine midler i aktiver, der har mulighed for at vokse med inflationen.
2. At overse investeringer, der er justeret for inflation
Som nævnt tidligere, så overser mange investorer realrenteobligationer og inflationsjusterede investeringer.
Disse produkter er ellers designet til at beskytte din opsparing mod inflationens effekt, og bør overvejes som en del af en balanceret strategi.
Selv et lille supplement i porteføljen kan gøre en stor forskel.
3. At lade sig styre af frygt og kortsigtede udsving
Inflation er ofte en uromager på markederne - og det kan få selv de erfarne investorer til at reagere følelsesmæssigt.
MEN! At sælge ud i panik eller omlægge hele sin portefølje fra dag til dag, kan være en stor fejl.
I stedet bør du fokusere på din langsigtede plan, da en solid strategi gør det muligt at navigere trygt igennem inflationen.
Hvordan kan BoFinans hjælpe dig med at beskytte din portefølje mod inflation?
Det er altså vigtigt at handle, når inflationen æder af dine penge - men, du behøver ikke handle alene.
Hos BoFinans hjælper vi dig med at skræddersy en investeringsstrategi, der tager højde for både inflation og personlige mål.
Med BoFinans på sidelinjen, får du altså:
- En personlig analyse af din portefølje.
- Uvildig rådgivning uden skjulte interesser.
- Løbende overvågning og tilpasning.
Lyder det interessant? Så kan du kontakte BoFinans her og få 1 times gratis og uforpligtende snak om, hvordan vi hjælper dig bedst.
Hos BoFinans er vi eksperter i:
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Nominelt afkast er det samlede afkast, der ikke tager hensyn til inflation, hvor det reelle afkast tager højde for inflationen og viser den faktiske stigning i købekraft.
Når inflationen er høj, kan det reducere værdien af din pensionsopsparing over tid, især hvis afkastet ikke overstiger inflationen.
Ja, fast ejendom kan være en god investering under inflation, da ejendomsværdier samt lejeindtægter ofte vil stige i takt med inflationen.
Du kan beskytte din opsparing mod inflation ved at investere i aktiver, der historisk har klaret sig godt under inflationen - såsom aktier, ejendomme og inflationsindekserede obligationer.
Ofte vil centralbanker justere renten som en måde at kontrollere inflationen. Høj inflation kan nemlig medføre højere renter, hvilket kan påvirke både lån og investeringer.
Om det er bedst for dig at investere i aktier eller obligationer, kommer helt an på din risikoprofil. Historisk set, har aktier dog klaret sig bedre end traditionelle obligationer under inflation, fordi virksomheder kan tilpasse priserne.
Inflation reducerer dine penges købekraft. Som investor, betyder det, at afkastet på investeringer skal overstige inflationen for at bevare eller øge den reelle værdi af formuen. Hvis dine investeringer ikke følger med inflationen, mister dine penge værdi over tid.