Hvad er låneomlægning og hvornår giver det mening?

Mohammad Ahmad, uvildig økonomisk rådgiver
Nynne Nyborg, kreativ tekstforfatter

Udgivet d. 20. januar 2025

Når du bliver boligejer, så kan det være, at du lige pludselig fanger dig selv i at være interesseret i låneomlægning – og det er kun godt.

Låneomlægning kan nemlig være en god måde at optimere din økonomi, da du som boligejer potentielt kan spare penge, reducere månedlige udgifter eller forbedre dine lånevilkår, ved at omlægge dit lån.

Vil du have skræddersyet råd, om låneomlægning? Kontakt os, og tag en gratis og uforpligtende snak med en uvildig økonomisk rådgiver.

Hvad er låneomlægning?

Låneomlægning betyder, at du erstatter dit eksisterende boliglån med et nyt lån, ofte for at opnå bedre vilkår.

Låneomlægning kan nemlig være en effektiv måde at optimere din økonomi på, især, hvis du har en forståelse for, hvad dine muligheder er.

Derfor gennemgår vi nu de to typer låneomlægning du kan benytte dig af:

Nedkonvertering

Når du vælger at nedkonvertere dit lån, så omlægger du lånet til en lavere rente.

Ved at nedkonvertere, kan du derfor reducere dine månedlige ydelser og ikke mindst få mere luft i dit budget.

Realkreditlån fast rente

Rikke nedkonverterede sit lån

Rikke havde et boliglån på 2.000.000 kr. med en fast rente på 4% og en restløbetid på 20 år.

Rikke ønskede at omlægge sit lån til en lavere rente for at reducere sine månedlige ydelser.

Hun nedkonverterer sit lån til en ny rente på 2%, hvilket resulterer i følgende besparelse:

Rikke sparer ca. 2.000 kr. om måneden, 24.000 kr. om året og har efter lidt over et år tjent omlægningsomkostningerne hjem.

Opkonvertering

Hvis du i stedet vælger at opkonvertere dit lån, så omlægger du dit lån til en højere rente, end du havde før.

Det kan måske lyde lidt ulogisk, at man aktivt vil vælge at sidde med en højere rente end før, men det kan faktisk have sine fordele.

Hvis renteniveauet forventes at falde, så kan du med en opkonvertering reducere din restgæld og efterfølgende nedkonvertere til en lavere rente.

Du kan læse meget mere om opkonvertering og hvad det indebærer her.

Hvorvidt du vælger at omlægge dit lån, afhænger typisk af følgende situationer:

  • Hvis renten ændrer sig markant, så kan det være en fordel at omlægge.
  • Hvis din økonomiske situation ændrer sig, så kan du med en omlægning - potentielt - spare penge på dine månedlige ydelser.
  • Hvis du ønsker mere fleksibilitet eller stabilitet på dine lånevilkår.

Brug for hjælp til at beslutte om du skal omlægge dit lån?

Ring til os på 70 26 81 09 og lad os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvorvidt låneomlægning er det rigtige valg for dig.


 

Hvornår giver låneomlægning mening?

Først og fremmest, så er låneomlægning en god ide, når renteniveauet falder betydeligt.

Du kan nemlig, som nævnt tidligere, spare penge på dit lån og dermed opnå lavere månedlige ydelser.

Det kan også være en ide at omlægge, hvis du oplever markante ændringer i din økonomi – såsom jobskifte, familieforøgelse eller ændrede indtægter.

Ved at tilpasse dit lån til den nye situation, kan du skabe større økonomisk stabilitet.

Det kan også være, at du blot ønsker at skifte fra en variabel rente til en fast rente – eller omvendt – og så kan en låneomlægning være en god mulighed for at skifte, og samtidig drage fordel af potentielle rentefald.

Sidst, men ikke mindst, så kan låneomlægning også give mening, hvis din bolig er steget i værdi, eller hvis du ønsker at gøre det som led i en større økonomisk strategi.

Fordele og ulemper ved låneomlægning

Fordele

En af de helt store fordele ved låneomlægning er muligheden for at reducere dine månedlige ydelser.

Omlægger du til en lavere rente, kan du mindske dine faste udgifter, som ofte udgør en stor del af din økonomi.

En lånomlægning giver dig altså mere luft i budgettet, som du kan bruge til andre vigtige ting, f.eks. opsparing, investering eller daglige udgifter.

En anden fordel er, at du kan opnå større fleksibilitet med bedre lånevilkår.

Når du omlægger, får du nemlig mulighed for at tilpasse dit lån, så det passer bedre til dine aktuelle behov og fremtidige økonomiske mål.

Hvis du ønsker mere stabilitet i din økonomi, kan du med fordel vælge at omlægge dit lån til en fast rente, der kan give dig større økonomisk sikkerhed – da du ved, hvad du skal betale hver måned.

Omvendt, kan du omlægge dit lån til en variabel rente, hvis du gerne vil udnytte de lavere renter på kort sigt.

BoFinans hjælper dig med dine omkostninger ved boligkøb

Hvis du har fået en højere indkomst, kan du med fordel vælge et lån med en kortere løbetid for hurtigere at blive gældsfri.

Omvendt, kan du omlægge dit lån til et fastforrentet lån, hvis din økonomi har brug for stabilitet. På den måde undgår du udsving i dine månedlige betalinger.

Ulemper

Selvom der er nogle klare fordele ved låneomlægning, så er der også nogle omkostninger forbundet med processen.

Ulemperne er vigtige at tage højde for, så du kan overveje om det reelt giver mening for dig at omlægge dit lån.

Først og fremmest, så er en låneomlægning forbundet med forskellige omkostninger, der selvfølgelig kan variere, men ofte indebærer det:

  • Omlægningsgebyrer: Banker og realkreditinstitutter, vil ofte opkræve gebyrer for at gennemføre en omlægning. Det kan hurtigt løbe op, og du bør derfor regne det med i dit samlede regnestykke.
  • Kurstab: Kursen på dit nye lån har en afgørende rolle ift. hvor meget du skal betale på det nye lån. Er kursen på dit nye lån lav, så kan det føre til kurstab, hvilket mindsker fordelene ved omlægningen.

Hvis omkostningerne ved omlægningen overstiger dine besparelser, så bør du genoverveje hvorvidt du i sidste ende opnår de ønskede besparelser.

BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER

Book en UFORPLIGTENDE snak med en rådgiver

Udfyld formularen, og bliv ringet op af en af vores uvildige økonomiske rådgivere, så I kan booke en gratis og uforpligtende samtale.

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER

Book en GRATIS samtale

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

F.eks. kan du hurtigt ”miste” besparelserne ved en omlægning, hvis du omlægger til en rente, der ikke er markant lavere end din nuværende.

For så kan omkostningerne hurtigt overstige fordelene.

Alt i alt, så er låneomlægning altså ikke en garanti for besparelser, da gebyrer, kurstab og manglende økonomiske fordele kan gøre omlægningen dyrere.

Lav derfor en grundig beregning, så du kan overveje din økonomiske situation inden du træffer en beslutning.

Du kan også kontakte os her, og få en uvildig rådgiver til at tage et kig på din økonomi – så du er klædt på til at træffe den rigtige beslutning.

Hvordan ved du om låneomlægning er det rette valg for dig?

Selvom vi ovenfor har opridset nogle af de faktorer, du skal overveje inden du beslutter dig for en låneomlægning, må du ikke lade dig afskrække af ulemperne.

At afgøre om en låneomlægning er det rigtige for dig, kræver en grundig vurdering af din økonomi, boligsituation og rentemarkedet.

Du kan selv gøre følgende ting, for at gå din økonomi igennem i sømmene:

Vurder dit nuværende lån

Start med at vurdere, hvad du betaler i rente på dit nuværende lån, og hvordan dit lån er sammensat.

Hvis du sidder med et lån, hvor renten er forholdsvis høj, så kan en nedkonvertering skabe store besparelser i din økonomi.

Hvis du derimod allerede sidder med en forholdsvis lav rente, så kræver det lidt mere præcise beregninger for at afgøre om en omlægning stadig giver mening.

Kan en omlægning betale sig?

Vi hjælper dig

Overvej rentemarkedets udvikling

Vi ved godt, at rentemarkedet er uforudsigeligt, men derfor kan det stadig være en vigtig overvejelse, at spørge sig selv: "Hvordan ser renteniveauet ud lige nu?" Og "hvordan forventer jeg det udvikler sig?"

Hvis renten kun er faldet siden du optog dit lån, så kan du spare penge ved at omlægge, men hvis renteniveauet allerede er meget lavt, så kan det betyde, at den vil stige igen.

Derfor bør du overveje om en omlægning stadig vil være det rette.

Hvordan kan BoFinans hjælpe?

Hvis du alligevel synes, at det er en smule uoverskueligt at skulle gå din økonomi igennem i sømmene, så kan du altid række ud til os i BoFinans.

Vi kan gennemgå din økonomi og dine muligheder, og hjælpe dig med at afgøre, hvorvidt en låneomlægning er det rette for dig.

Book en gratis uforpligtende samtale i dag, og få hjælp til at skabe økonomisk tryghed.

Hos BoFinans er vi eksperter i:

Boligkøb

Når du vil finde den bedste finansiering af dit boligkøb

Læs mere

Låneovervågning

Når du vil være på forkant med lånemarkedet

Læs mere

Skilsmisse

Når du vil hjælpe din økonomi godt gennem skilsmisse.

Læs mere

Låneomlægning

Når du vil optimere vilkårene på dit nuværende boliglån

Læs mere

FormuePlan

Når du vil have en plan for bedst at forvalte din formue

Læs mere

Investering

Når du vil have eksperthjælp til dine investeringer

Læs mere

Andelsbolig

Når du vil styrke økonomien i din andelsboligforening.

Læs mere

Refinansiering

Når dit lån med variabel rente skal refinansieres

Læs mere

Pension

Når du vil have lagt en strategi for din pensionsopsparing

Læs mere

Erhverv

Når du vil træffe de bedste beslutninger for din virksomhed.

Læs mere

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)