
Skilsmisse - Sådan sikrer du en fair fordeling af aktiver
Helle Buch, uvildig økonomisk rådgiver
Nynne Nyborg, kreativ tekstforfatter
Udgivet d. 18. januar 2025
En skilsmisse kan være en følelsesmæssig og kompleks proces, der både stiller store krav til hjerte og hjernen.
Det er en proces, der kræver mange praktiske beslutninger såsom ”Hvordan fordeler vi store aktiver som bolig, pension og investeringer?” og ”hvordan sikrer vi en retfærdig løsning, så vi begge får en stabil økonomi?”.
I dette indlæg hjælper vi dig igennem de vigtigste overvejelser, og klæder dig på til at træffe velovervejede valg, der sikrer, at I begge kommer godt ud af skilsmissen.
- Boligen - skal den sælges eller beholdes?
- Pension - hvordan deles pensionsopsparingen
- Investering - fordeling af værdipapirer og kontanter
- Gældens rolle i aktivfordelingen
- Aftaler uden for retten vs. retssager
- Sådan sikrer I en fair fordeling af aktiver
- BoFinans' rolle i aktivfordelingen
Vil du have skræddersyet råd, om din økonomi efter en skilsmisse? Kontakt os, og tag en gratis og uforpligtende snak med en uvildig økonomisk rådgiver.
Boligen - Skal den sælges eller beholdes?
Boligen er ofte et af de største aktiver i et ægteskab, da der for det første er tilknyttet mange følelser og minder, og så er det ikke mindst en stor økonomisk post.
Det er vigtigt, at man i beslutningen om boligen, prøver at tage et skridt tilbage. Prøv og hold fokus på, hvad der er den mest hensigtsmæssige beslutning, for jer begge, i det lange løb.
For selvom boligen repræsenterer jeres fælles samliv og gode stunder, så medfører den også store økonomiske forpligtelser.
Derfor kan jeres beslutning om, hvorvidt I ønsker at beholde boligen eller sælge, få betydelige konsekvenser for begge parters fremtidige økonomi.
Muligheder ved bodeling
Selvom det måske lyder skræmmende, når vi skriver, at beslutningen om jeres bolig kan få betydelige konsekvenser for jeres økonomi, så er det ikke for at afskrække.
Vi mener blot, at ethvert valg har konsekvenser og derfor er det vigtigt at I sørger for at overveje, hvad der gavner jer bedst økonomisk.
Ved bodeling, er der to muligheder:
- Salg af bolig: Hvis ingen af jer har et ønske om at blive boende, eller har råd til at sidde i huset alene, så kan salg været den bedste løsning.
- Den ene part beholder boligen: Hvis det ønskes og økonomien kan bære det.
Hvis I sælger jeres bolig, vil overskuddet fra salget blive delt mellem jer, når gælden er afbetalt.
Overskuddet fra salget, kan være med til at give begge parter en mulighed for at få en økonomisk, frisk start.
I skal dog være opmærksomme på, at skattemæssige konsekvenser såsom ejendomsskat og kapitalgevinstskat, kan påvirke det endelige beløb I får udbetalt.
Svært ved at overskue det økonomiske i skilsmissen?
Ring til os på 70 26 81 09 og lad os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe din økonomi efter ophørt samliv.
Vælger I i stedet, at en af jer skal blive boende i huset, så kræver det en refinansiering af boliglånet.
Med en refinansiering, sørger I for, at kun den ene part, står som låntager. Derudover, skal den anden part kompenseres for deres andel af boligens værdi.
Vælger I denne mulighed, bør I være opmærksomme på, at det kræver en grundig gennemgang af økonomien, da vedligeholdelse og løbende udgifter hurtigt kan overstige budgettet.

Julie vil blive i huset
Peter og Julie bliver skilt og ejer et hus med en gæld på 2,5 mio. kr.
Julie ønsker at blive boende med børnene.
Hun har en månedlig indkomst på 30.000 kr., og husets udgifter er 12.000 kr. Banken vurderer, at dette er inden for hendes økonomiske råderum, da hun har et tilstrækkeligt rådighedsbeløb.
Julie overtager lånet i eget navn, og Peter får kompensation for sin del af friværdien. Julie kan dermed blive boende og sikre stabilitet for familien.
Vigtige faktorer ved bodeling
Uanset, hvilken beslutning I vælger at tage omkring jeres bolig, så er det vigtigt at tage højde for:
- Langsigtede vedligeholdelsesomkostninger: Kan du håndtere udgifter til vedligeholdelse, forsikring og ejendomsskatter alene?
- Boligmarkedets situation: Er boligpriserne faldende? Så kan det være bedre at vente med at sælge sin bolig.
- Din fremtidige økonomi: Er der balance mellem dine indtægter og udgifter, hvis du beholder boligen?
Pension - Hvordan deles pensionsopsparingen?
Udover jeres fælles bolig, så er pensionsopsparingen ofte blandt de største værdier i et ægteskab, men bliver let overset i en skilsmisse.
Mange tror nemlig, at pensioner er individuelle, men de indgår oftest i bodelingen.
Det er derfor vigtigt, at I sammen sætter jer ind i, hvordan jeres pensionsopsparinger kan, og bør, fordeles, så I begge kan få en fair andel.
Man kan dele pensioner op på forskellige måder, hvoraf en af dem er ”fælles pensionsoverførsler”, hvor en del af den ene parts opsparing, overføres til den andens.
I nogle tilfælde kan man oprette en ”skyggekonti”, hvor værdier fastfryses til senere udbetaling.
Investeringer - fordeling af værdipapirer og kontanter
Investeringer kan omfatte alt fra aktier, obligationer, investeringsfonde og opsparingskonti.
Disse kan enten sælges og fordeles kontant, eller de kan opdeles mellem parterne.
Om man vælger at sælge eller opdele investeringerne, afhænger ofte af, hvad der bidrager til den mest retfærdige og praktiske løsning.
Derudover er det også vigtigt at have in mente, at der er forskel mellem likvide aktiver, såsom kontakter og aktier, og illikvide aktiver, såsom fast ejendom og pensionsordninger.
De likvide aktiver er lettere at fordele, hvor de illikvide aktiver ofte kræver mere komplekse løsninger.
Skattemæssige konsekvenser
Når du vælger at sælge eller overdrage dine investeringer, så er der nogle skattemæssige konsekvenser heraf.
Hvis aktiver sælges, så kan kapitalgevinstskat reducere den samlede værdi.
Det kan derfor være en god ide at inddrage en rådgiver, der kan hjælpe med at optimere fordelingen.
BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER
Book en GRATIS samtale
Gældens rolle i aktivfordelingen
I en skilsmisse, er det ikke kun aktiver, der skal fordeles – det skal gælden også.
Det er altså fælles boliglån, kreditorgæld og billån, der skal balanceres mod aktiverne, så begge parter ender med en rimelig løsning.
Refinansiering af gæld
Skulle I vælge, at den ene part beholder boligen eller andre aktiver, så kan det, som tidligere nævnt, være nødvendigt med en refinansiering af lånet.
Med en refinansiering sørger man for, at den anden part ikke længere hæfter for gælden.
En refinansiering kræver en gennemgang af bankens lånevilkår og en vurdering af den tilbageværende parts økonomiske kapacitet.
Aftaler uden for retten vs. retssager
De fleste skilsmisser behøver ikke ende i retten, for at få fordelt aktiverne.
At indgå aftaler uden for retten, er ofte en hurtigere, billigere og mindre konfliktfyldt metode, men forhandlingerne kan dog kræve assistance fra en advokat eller en finansiel rådgiver.
På den måde sørger man for, at aftalerne er både retfærdige, og realistiske.
Skulle der derimod opstå uenigheder – om boligens værdi eller pensionsdeling, f.eks. – så kan det være en nødvendighed at lade en dommer afgøre sagen.
En retssag kan dog være en tidskrævende og omkostningstung proces, og resultatet er ikke altid forudsigeligt.
Sådan sikrer I en fair fordeling af aktiver
For at sikre, at I begge ender med en retfærdig fordeling af aktiver på den anden side af skilsmissen, bør I:
- Få en korrekt vurdering af aktiver: Sørg for, at I får professionel vurdering af alle aktiver – herunder bolig, pensioner og investeringer.
- Tage højde for fremtidige behov: Overvej jeres langsigtede økonomiske behov, såsom børnebidrag, pension og livsstilsomkostninger.
- Sørge for professionel assistance: En uafhængig finansiel rådgiver og en erfaren advokat kan hjælpe jer med at træffe de rigtige beslutninger.
BoFinans' rolle i aktivfordelingen
En velovervejet fordeling af aktiver er altså afgørende for at sikre økonomisk stabilitet efter ophørt samliv. Uanset om du skal dele en bolig, pension eller investering, så er det vigtigt at tage informerede beslutninger.
BoFinans står klar til at hjælpe dig gennem processen og sikre din økonomiske fremtid.
Vores rådgivere hjælper dig med at få et klart overblik over dine muligheder og guider dig gennem processen, så du får en fair og gennemtænkt løsning. Vi arbejder uafhængigt og med et fokus på din økonomiske tryghed.
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig og din situation!
Hos BoFinans er vi eksperter i:
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Ved skilsmisse kan I enten vælge at sælge jeres bolig og dele overskuddet.
Eller den ene part kan overtage boligen.
Ønsker du at blive boende, skal du normalt refinansiere lånet, så din tidligere partner frigøres fra gælden.
Om det er muligt, at du bliver boende i din bolig, vil banken vurdere efter at have gennemgået din økonomi.
Det er muligt at overtage huset alene, hvis din økonomi lever op til bankens krav.
Banken vil typisk kræve, at du har en stabil indkomst og et tilstrækkeligt rådighedsbeløb, når husets udgifter er betalt.
Banken kan også stille krav til, at du udbetaler din tidligere partner for deres andel af friværdien.
Ofte vil jeres pensionsopsparinger indgå i bodelingen, men reglerne varierer alt efter pensionsordningen.
Private pensioner vil typisk opdeles, mens tjenestemandspensioner ofte er undtaget.
Fælles gæld, såsom bolig-, billån og kreditorgæld, skal balanceres mod aktiverne. Overtager den ene part gælden, vil det ofte kræve en refinansiering.
Gælden kan deles ligeligt, hvis aktiverne fordeles.
Ja, langt de fleste par vælger at forhandle udenom retten. Det er både hurtigere, billigere og mindre konfliktfyldt.
Professionel rådgivning fra en finansiel rådgiver og advokat, kan hjælpe med at finde løsninger uden en retssag er nødvendig.
Bodeling betegner den proces, hvor ægtefællers fælles aktiver og gæld opdeles ved skilsmisse.
Typisk vil værdier som bolig, bil, pensionsopsparing og investeringer indgå i bodelingen.
I tilfælde af skilsmisse, skal der tages stilling til børnebidrag, hvis den ene part ikke bor med børnene. Bidragets størrelse afhænger af indkomst og aftales enten mellem parterne eller fastsættes af Familieretshuset.