Harris vs. Trump: Sådan vil deres politik forme USA's økonomi i 2025

Mikkel Hansen, Kommerciel Direktør
Nanna Sif Jørgensen, kommunikations- og marketingansvarlig

Udgivet d. 1. november 2024

Når vi ser frem mod det amerikanske præsidentvalg i 2025, er det ikke kun amerikanerne, der holder vejret.

Hele verden følger med, fordi udfaldet kan have vidtrækkende konsekvenser – både for USA’s økonomi og for verdensøkonomien.

Kamala Harris og Donald Trump står over for hinanden, og deres politiske forskelle er markante.

I dette blogindlæg gennemgår vi, hvad deres tilgange til økonomien kan betyde for både amerikanske borgere og den globale økonomi. Vi kommer ind på:

Vil du have skræddersyet råd, om hvad udfaldet af det amerikanske præsidentvalg betyder for lige præcis din økonomi? Kontakt os, og tag en gratis og uforpligtende snak med en uvildig økonomisk rådgiver.

1. Trump vs. Harris: Personskat

Personskat påvirker direkte borgernes daglige økonomi og er et politisk værktøj med stor indflydelse på samfundets økonomiske balance.

For Kamala Harris handler det om at skabe en mere retfærdig fordeling af byrderne, hvor de rigeste betaler mere, og middelklassen får lettelser.

For Donald Trump er det derimod vigtigt at sænke skatterne bredt, især for de rigeste, for at stimulere investeringer og vækst.

Hver tilgang har klare konsekvenser for både statens indtægter og borgernes rådighedsbeløb, og de afspejler to meget forskellige syn på, hvordan økonomisk vækst skabes.

1.2 Hvad mener Kamala Harris om personskatter?

Kamala Harris' tilgang til personskat fokuserer på at skabe større økonomisk lighed ved at hæve marginskatteskatten for de rigeste amerikanere fra 37% til 39,6% og give skattelettelser til middel- og lavindkomstgrupper.

Hun mener, at de bredeste skuldre skal bære den største byrde, og at en mere progressiv skattepolitik vil give staten flere midler til at investere i velfærd, uddannelse og infrastruktur.

Harris ønsker at sikre, at almindelige amerikanere får flere penge til rådighed, så forbruget stimuleres, og den økonomiske ulighed mindskes.

Det kan forventeligt have følgende konsekvenser for den amerikanske økonomi:

Øget forbrug

Skattelettelser for lav- og middelklassen kan øge deres disponible indkomst og stimulere forbrug, hvilket styrker den amerikanske økonomi.

Større økonomisk lighed

Højere skatter for de rigeste kan reducere ulighed og give staten flere midler til at finansiere sociale programmer til gavn for lavindkomstfamilier.

Mindsket privat investering

Højere skatter kan reducere opsparing og investering, hvilket kan sænke private investeringer i aktier og ejendomme, der normalt driver vækst.

Mulig afskrækkelse

Højere skatter kan gøre USA mindre attraktivt for højt kvalificerede internationale talenter og iværksættere, der søger lavere beskatning i andre lande.

1.2 Hvad mener Donald Trump om personskat?

Donald Trump fokuserer på at sænke skatterne, især for de rigeste, med det formål at stimulere økonomisk vækst.

Han mener, at lavere personskatter giver folk flere penge mellem hænderne, hvilket kan øge investeringer og forbrug.

Ifølge Trump vil skattelettelser for de velhavende også føre til, at de investerer mere i virksomheder, skaber arbejdspladser og øger den økonomiske aktivitet.

Hans politik bygger på ideen om, at når de rigeste får flere penge til rådighed, vil deres investeringer gavne hele økonomien gennem en 'trickle-down'-effekt.

Det vil forventeligt have følgende konsekvenser for den amerikanske økonomi:

Øgede investeringer

Lavere skatter giver de rigeste mere kapital til at investere i erhvervslivet og aktiemarkedet, hvilket kan skabe økonomisk vækst for USA.

Mere forbrug

Skattelettelser kan øge borgernes rådighedsbeløb, hvilket kan stimulere det amerikanske forbrug og hjælpe med at drive økonomien fremad.

Øget ulighed:

Skattelettelserne gavner primært de velhavende, hvilket kan øge den økonomiske ulighed mellem rige og fattige, da de ikke drager samme fordel.

Færre penge i statskassen

Lavere skatter kan reducere statens indtægter, hvilket kan føre til nedskæringer i offentlige tjenester eller øget statsgæld.

2. Trump vs. Harris: Virksomhedsskat

Virksomhedsskat er et centralt emne i den økonomiske politik, da den påvirker virksomhedernes evne til at investere, skabe arbejdspladser og konkurrere globalt.

Kamala Harris og Donald Trump har vidt forskellige tilgange til virksomhedsskat, og valgets udfald får derfor store konsekvenser for de amerikanske virksomheder.

Hvordan påvirker det amerikanske valg din økonomi?

Ring til os på 70 26 81 09 og lade os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvordan udfaldet af det amerikanske valg vil påvirke din økonomi.

2.1 Hvad mener Kamala Harris om virksomhedsskat?

Harris ønsker at hæve skatten for store virksomheder og lukke skattehullerne i det amerikanske system, så virksomheder ikke kan manøvre sig uden om, at betale deres fulde andel af skat.

Hendes mål er, at de største selskaber skal bidrage mere til statskassen, hvilket kan finansiere vigtige samfundsprojekter som bedre infrastruktur og uddannelse til amerikanerne.

Hun har stillet politisk forslag om at hæve virksomhedsskatten fra 21% til 28%.

Det vil forventeligt have følgende konsekvenser for den amerikanske økonomi: 

Øgede offentlige indtægter

Større bidrag fra store virksomheder kan finansiere samfundsprojekter som infrastruktur og uddannelse, hvilket kan styrke den langsigtede økonomiske vækst.

Større økonomisk lighed

Lukning af skattehuller sikrer, at store virksomheder og de rigeste bidrager deres fair andel, hvilket kan reducere økonomisk ulighed i samfundet.

Reduceret investeringsincitament

Højere skatter kan mindske virksomhedernes incitament til at investere eller udvide, hvilket kan bremse den amerikanske vækst.

Risiko for kapitalflugt

Virksomheder kan forsøge at flytte aktiver eller drift til lavskattelande, hvilket kan mindske de forventede indtægter og investeringer i USA.

2.2 Hvad mener Donald Trump om virksomhedsskat?

Trump har i sin tidligere præsidentperiode sænket virksomhedsskatten markant, og han ønsker at fortsætte denne linje.

Hans mål er at gøre USA mere attraktivt for virksomheder, og opmuntre dem til at investere mere i produktion og derved skabe flere arbejdspladser.

Trump mener også, at lavere skatter giver virksomheder mulighed for at øge deres konkurrenceevne globalt, og han ønsker derfor at fastholde eller sænke virksomhedsskatten yderligere for at styrke den amerikanske økonomi.

Det vil forventeligt have følgende konsekvenser for den amerikanske økonomi:

Øget investering og jobskabelse

Lavere skatter giver virksomheder flere penge til at investere i vækst og skabe nye arbejdspladser, hvilket kan stimulere den økonomiske vækst.

Øget konkurrenceevne

Amerikanske virksomheder vil være bedre rustet til at konkurrere globalt, da lavere skatter kan reducere deres omkostninger og øge deres eksportmuligheder.

Reducerede statslige indtægter

Lavere virksomhedsskat betyder færre indtægter til staten, hvilket kan skabe større budgetunderskud og begrænse finansieringen af offentlige projekter.

Øget ulighed

Da skattefordelene hovedsageligt vil gavne store virksomheder og deres ejere, kan det øge økonomisk ulighed i det amerikanske samfund.

3. Trump vs. Harris: Toldsatser

Toldsatser er en central brik i handelspolitikken, som kan påvirke både forbrugernes priser og erhvervslivets konkurrenceevne.

Kamala Harris ser toldnedsættelser som en mulighed for at åbne markeder og styrke international handel.

Omvendt ønsker Donald Trump at hæve toldsatserne for at beskytte amerikanske virksomheder mod billig udenlandsk konkurrence og støtte indenlandsk produktion.

3.1 Hvad mener Kamala Harris om toldsatser?

Kamala Harris er generelt tilhænger af lavere toldsatser og frihandel.

Hun ønsker at fremme international handel ved at reducere handelsbarrierer og skabe bedre adgang til globale markeder for amerikanske virksomheder.

Harris mener, at samarbejde og handelsaftaler med andre lande kan styrke økonomien og gøre amerikanske varer mere konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

Hendes tilgang sigter mod at integrere USA i den globale økonomi fremfor at beskytte indenlandske industrier gennem højere told.

Større internationalt samarbejde

Øget handel kan styrke forholdet til andre lande, hvilket kan føre til flere handelsaftaler og investeringsmuligheder for USA.

Lavere priser for forbrugerne

Reducerede toldsatser betyder billigere importvarer, hvilket kan sænke priserne på produkter som elektronik, tøj og råvarer, til fordel for forbrugerne.

Øget konkurrence

Lavere told kan presse indenlandske industrier, især i sektorer som landbrug og fremstilling, på grund af større konkurrence fra udlandet.

Øget afhængighed

Lavere toldsatser kan gøre USA mere afhængig af udenlandske leverandører, hvilket kan skabe sårbarhed under globale kriser eller handelsspændinger.

3.2 Hvad mener Donald Trump om toldsatser?

Donald Trump er fortaler for højere toldsatser som en del af hans "America First"-politik.

Han mener, at højere toldsatser beskytter amerikanske industrier og arbejdspladser mod billig udenlandsk konkurrence, især fra lande som Kina.

Ved at gøre udenlandske varer dyrere på det amerikanske marked ønsker Trump at fremme køb af amerikansk-producerede varer, styrke indenlandsk produktion og reducere USA's handelsunderskud.

Toldsatserne fungerer også som et forhandlingsredskab for Trump i internationale handelsaftaler, hvor han bruger dem til at presse andre lande til at acceptere mere favorable betingelser for USA.

Det vil forventeligt have følgende konsekvenser for den amerikanske økonomi:

Beskyttelse til virksomheder

Højere toldsatser gør udenlandske varer dyrere, hvilket kan beskytte amerikanske virksomheder mod billig udenlandsk konkurrence.

Øget jobskabelse

Ved at fremme køb af amerikansk-producerede varer kan det skabe flere arbejdspladser i industrier som produktion, stål og landbrug.

Højere priser for forbrugere

Højere toldsatser kan føre til dyrere importerede varer, hvilket betyder højere priser på alt fra elektronik til tøj, og dermed reducere forbrugernes købekraft.

Risiko for handelskrige

Øgede toldsatser kan føre til 'gengæld' fra andre lande, hvilket kan skade USA’s eksportsektorer og skabe spændinger i globale handelsrelationer.

4. Trump vs. Harris: Sundhedsreformer

Sundhedsreformer er et tilbagevendende stridspunkt i amerikansk politik.

På den ene side står Kamala Harris, der ønsker at sikre flere amerikanere adgang til sundhedspleje via offentlige initiativer.

På den anden side finder vi Donald Trump, som mener, at sundhedssystemet fungerer bedre, når markedet styrer.

Harris ønsker at bygge videre på offentlige løsninger som Obamacare, mens Trump ser en slankere statslig indblanding som vejen til et mere effektivt system.

Skal jeg vælge fast eller variabel rente i 2025?

Få svaret her

4.1 Hvad mener Kamala Harris om sundhedsreformer?

Kamala Harris støtter sundhedsreformer, der udvider adgangen til overkommelig sundhedspleje for alle amerikanere.

Hun ønsker at styrke og udbygge Affordable Care Act (Obamacare) for at sikre, at flere mennesker har adgang til sundhedsdækning.

Harris har tidligere været fortaler for en form for universel sundhedspleje, men hun har nu fokuseret på en mere pragmatisk tilgang, der inkluderer at sænke medicinudgifterne og sikre bedre beskyttelse mod store sundhedsudgifter.

Hun ser sundhedsreformer som en nødvendighed for at reducere økonomisk ulighed og sikre, at ingen amerikaner står uden sundhedspleje på grund af høje omkostninger.

Det kan have følgende konsekvenser for den amerikanske økonomi:

Øget produktivitet

Bedre adgang til sundhedspleje kan føre til en sundere arbejdsstyrke, hvilket øger produktiviteten og skaber langsigtet økonomisk vækst.

Større købekraft for forbrugerne

Ved at sænke priserne på medicin kan flere borgere få råd til nødvendige behandlinger, hvilket kan frigøre penge til forbrug og stimulere økonomien.

Øgede offentlige udgifter

Udvidelsen af sundhedsprogrammer vil kræve højere statslige investeringer, som kan føre til behov for højere skatter eller øget offentlig gæld.

Pres på skattesystemet

De nødvendige midler til sundhedsreformerne kan presse skattesystemet og hæmme væksten i andre vigtige sektorer af økonomien.

4.2 Hvad mener Donald Trump om sundhedsreformer?

Donald Trump ønsker at reducere statens rolle i sundhedsvæsenet og give markedet en større indflydelse. Han har tidligere forsøgt at afskaffe Affordable Care Act (Obamacare), som han mener er for dyrt og ineffektivt.

Trump foretrækker en markedsbaseret løsning, hvor private selskaber konkurrerer frit, hvilket ifølge ham vil sænke priserne og forbedre kvaliteten af sundhedsydelser.

Han fokuserer også på at reducere reguleringer i sundhedssektoren for at skabe mere konkurrence og innovation, og mener, at det vil give borgerne større frihed til at vælge deres egne sundhedsudbyder.

Det kan forventeligt få følgende konsekvenser for den amerikanske økonomi:

Lavere offentlige udgifter

Mindre statslig involvering i sundhedssystemet kan reducere statens udgifter til sundhedspleje, hvilket kan øge budgettet i andre sektorer.

Øget markedsdynamik

Øget konkurrence blandt private selskaber kan fremme innovation og skabe mere effektive løsninger, som kan reducere priserne i sundhedssektoren.

Svækket forbrug

Uden statslig støtte kan mange amerikanere opleve højere udgifter til sundhedsforsikring og behandling, hvilket kan reducere forbruget.

Lavere produktivitet

Hvis flere mennesker mister adgang til sundhedspleje, kan det føre til dårligere helbred i arbejdsstyrken, hvilket kan mindske produktivitet og vækst.

5. Trump vs. Harris: Immigrationspolitik

Immigration er en af de mest kontroversielle og betydningsfulde politiske debatter i USA, med store konsekvenser for både økonomien og samfundet.

Kamala Harris og Donald Trump repræsenterer også her to vidt forskellige syn på, hvordan landet skal håndtere immigration.

Harris ser immigration som en mulighed for at styrke arbejdsstyrken og øge innovation, mens Trump ønsker stramme regler for at beskytte amerikanske arbejdstagere og sikre grænserne.

Begge tilgange har dybe økonomiske konsekvenser, der rækker langt ud over selve immigrationspolitikken.

5.1 Hvad mener Kamala Harris om immigrationspolitik?

Kamala Harris' holdning til immigrationspolitik er mere inkluderende og fokuserer på at reformere systemet, så det bliver lettere for lovlige immigranter at få opholdstilladelse og opnå statsborgerskab.

Harris ser immigration som en styrke for økonomien, da immigranter bidrager til arbejdsstyrken, skaber innovation og hjælper med at drive den økonomiske vækst.

Hun ønsker at sikre beskyttelse for "Dreamers" (unge, der kom til USA som børn) gennem DACA-programmet, samt forbedre betingelserne for arbejdstagere og familier, der kommer til USA på lovlig vis.

Hendes politik lægger vægt på humane løsninger og en opdateret tilgang til integration af immigranter i samfundet.

Det kan have følgende konsekvenser for den amerikanske økonomi:

Styrket arbejdstyrke

En mere åben immigrationspolitik kan tilføre flere arbejdere til markedet, hvilket kan øge produktiviteten og fremme økonomisk vækst.

Øget innovation

Immigranter bidrager ofte med nye ideer og færdigheder, som kan fremme udviklingen især i teknologiske og vidensbaserede industrier.

Øgede omkostninger

En større strøm af immigranter kræver ressourcer til integration, såsom uddannelse og sundhedspleje, hvilket kan øge de offentlige udgifter.

Øget jobkonkurrence

En øget arbejdsstyrke kan skabe større konkurrence om især lavtlønsjob, hvilket kan presse lønningerne for nogle amerikanske arbejdere.

5.2 Hvad mener Donald Trump om immigrationspolitik?

Donald Trumps holdning til immigrationspolitik er præget af stramme regler og grænsekontrol for at beskytte amerikanske arbejdspladser og opretholde national sikkerhed.

Han ønsker at reducere antallet af nye immigranter, især dem uden høj uddannelse eller specifikke kvalifikationer, og prioritere grænsekontrol gennem opførelse af en grænsemur og deportation af illegale immigranter.

Trump ser ureguleret immigration som en trussel mod amerikanske arbejdstagere, da han mener, at det presser lønningerne ned og tager arbejdspladser fra amerikanske borgere.

Hans politik fokuserer på at prioritere amerikanske arbejdstagere og styrke landets kontrol over sine grænser.

Det kan forventeligt få følgende konsekvenser for den amerikanske økonomi:

Beskyttelse af arbejdspladser

Ved at begrænse immigration kan lønningerne i visse lavtlønssektorer stige, hvilket kan forbedre vilkårene for amerikanske arbejdstagere.

Reducerede offentlige udgifter

Færre immigranter kan mindske presset på sociale ydelser som sundhedspleje og uddannelse, hvilket kan reducere statens udgifter.

Mangel på arbejdsstyrke

Strammere immigrationsregler kan skabe mangel på arbejdskraft i sektorer som landbrug og byggeri, der afhænger af immigranter, og derved bremse væksten.

Reduceret innovation

Færre immigranter kan hæmme innovation og iværksætteri, da mange teknologivirksomheder i USA er grundlagt af immigranter.

6. Trump vs. Harris: Sikkerhedspolitik

Sikkerhedspolitik er et bredt emne, der strækker sig fra militærstyrker til cybersikkerhed og internationale alliancer.

Kamala Harris ser samarbejde med internationale partnere som nøglen til en stabil og sikker fremtid, hvor hun også fokuserer på nye trusler, som f.eks. cyberangreb.

I kontrast ser Donald Trump USA's sikkerhed som noget, der bedst varetages ved at prioritere amerikanske interesser først og styrke militæret.

Denne forskel i tilgang afspejler også, hvordan de to kandidater ønsker at positionere USA globalt og økonomisk.

kursgevinst ved fastforrentet lån

Hvad er cybersikkerhed?

Cybersikkerhed handler om at beskytte computere, netværk og personlige data mod digitale angreb med fokus på at forhindre uautoriseret adgang fra udefrakommende med ondsindede intentioner.

6.1 Hvad mener Kamala Harris om sikkerhedspolitik?

Kamala Harris' tilgang til sikkerhedspolitik er præget af internationalt samarbejde og en bredere tilgang til, hvad der udgør trusler mod USA.

Hun ønsker at styrke alliancer som NATO og FN og arbejder for tættere samarbejde med internationale partnere for at fremme global stabilitet.

Harris anerkender også cyberangreb som nationale sikkerhedstrusler og mener, at USA skal investere i forebyggende foranstaltninger og teknologi for at beskytte landet.

Hun ser et stærkt globalt samarbejde som nøglen til at sikre både økonomisk og national sikkerhed på lang sigt.

Det kan have følgende konsekvenser for den amerikanske økonomi:

Større global stabilitet

Samarbejde med internationale partnere kan reducere konflikter og skabe et mere stabilt globalt marked, hvilket kan gavne handel og investeringer.

Øget cybersikkerhed

Fokus på cybersikkerhed kan reducere risikoen for økonomiske tab og markedsforstyrrelser som følge af cybertrusler.

Øgede offentlige udgifter:

Investeringer i alliancer og cybersikkerhed kan kræve større statslige ressourcer, som kan lægge pres på statens allerede pressede budgetter.

Øget afhængighed

Øget fokus på internationale alliancer kan gøre USA mere afhængig af andre lande, hvilket kan begrænse fleksibiliteten i udenrigspolitikken.

6.2 Hvad mener Donald Trump om sikkerhedspolitik?

Donald Trumps tilgang til sikkerhedspolitik fokuserer primært på at styrke USA’s militære magt og prioritere national sikkerhed gennem en "America First"-strategi.

Han ønsker at reducere USA's afhængighed af internationale alliancer som NATO og FN og i stedet fokusere på at opbygge et stærkt forsvar for at beskytte landets grænser og økonomiske interesser.

Grænsekontrol og øget militærkapacitet er centrale elementer i Trumps politik, da han mener, at dette er nødvendigt for at sikre amerikanske arbejdspladser og opretholde intern sikkerhed.

Det kan forventeligt få følgende konsekvenser for den amerikanske økonomi:

Styrket forsvarsindustri

 Øgede investeringer i det amerikanske militær kan skabe arbejdspladser for mange amerikanere og økonomisk aktivitet i forsvarssektoren.

Større uafhængighed

Ved at reducere USA’s afhængighed af alliancer kan landet handle mere uafhængigt og beskytte sine egne interesser direkte.

Øgede forsvarsudgifter

Øget fokus på militæret kan føre til markant højere offentlige udgifter, hvilket kan skabe underskud og reducere midler til andre områder.

Svækket samarbejde

Mindre engagement i alliancer kan svække USA's internationale relationer og skabe ustabilitet, hvilket kan skade handel og investeringer.

7. Afsluttende bemærkninger

Valget mellem Kamala Harris og Donald Trump repræsenterer i høj grad et valg mellem to fundamentalt forskellige visioner for USA og verdensøkonomien.

Deres skarpt adskilte politikker – fra skatter og sundhedsreformer til sikkerhedspolitik og handel – vil forme USA’s økonomiske landskab og potentielt skabe ringe i vandet globalt.

Uanset udfaldet af valget i 2025 vil den økonomiske fremtid afhænge af, hvordan USA’s nye ledelse håndterer disse afgørende udfordringer og finder en vej frem, der både kan håndtere landets interne behov og verdens voksende økonomiske kompleksitet.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)