Valg i USA 2025: Sådan påvirker det din økonomi

Mikkel Hansen, Kommerciel direktør
Nanna Sif Jørgensen, Kommunikations- og marketingansvarlig

Udgivet d. 1. november 2024

Udfaldet af det kommende amerikanske præsidentvalg kan have stor betydning for både økonomisk politik og markedsudvikling - også herhjemme i Danmark.

Uanset om det bliver Donald Trump eller Kamala Harris, der vinder valget, vil deres politikker forme inflation, renter og aktiekurser på forskellige måder.

Her gennemgår vi de potentielle scenarier og ser på, hvad en sejr til enten Trump eller Harris kan betyde for din økonomi, inflationen, renten og aktiemarkedet.

Vil du have skræddersyet råd, om hvordan din økonomi bør forholde sig til det amerikanske økonomi? Kontakt os, og tag en gratis og uforpligtende snak med en uvildig økonomisk rådgiver.

1. Hvis Trump vinder: Potentiel højere inflation og stigende aktiekurser

Trumps økonomiske politikker vil sandsynligvis fokusere på protektionisme, skattelettelser og deregulering, som hver især har en betydelig økonomisk effekt.

Sådan vil en Trump-sejr påvirke inflationen

Trumps protektionistiske tilgang kan føre til højere inflation - både i USA og her i Danmark.

Hvis Trump gennemfører højere toldsatser på importerede varer – som han tidligere har gjort – vil mange produkter i USA stige i pris.

Stigende priser på basale varer og services kan betyde, at købekraften falder. Det gælder for både amerikanske og internationale forbrugere, da højere omkostninger ofte sendes videre til kunderne.

Så selvom inflationen i USA har været faldende det sidste stykke tid, kan en Trump-sejr potentielt betyde en ko-vending på den udvikling.

Sådan vil en Trump-sejr påvirke renteniveauet

Hvis inflationen stiger som følge af højere toldsatser og en strammere immigrationspolitik, kan Federal Reserve blive nødt til at hæve renterne for at dæmpe inflationen.

Hvordan bliver din økonomi påvirket af det amerikanske valg?

Ring til os på 70 26 81 09 og lade os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvordan du og din økonomi bør forholde sig til konsekvenserne af det amerikanske valg.

Sådan vil en Trump-sejr påvirke aktiemarkedet

Trump ønsker også at sænke selskabsskatten og lempe reguleringer for virksomheder, hvilket kan tiltrække investorer og give aktiekurserne et løft.

For investorer betyder en Trump-sejr sandsynligvis højere aktiekurser i mange sektorer, især i energi, industri og finans.

Men stigningerne kan dog være kortvarige, da høj inflation og potentielle rentestigninger også kan skabe uro på markedet.

 

Trump vs. Harris. Forstå deres tilgang til økonomi

Læs mere

2. Hvis Harris vinder: Stabil inflation og fokus på grønne investeringer

Kamala Harris’ politiske vision adskiller sig markant fra Trumps.

Hendes politikker vil sandsynligvis være præget af investeringer i grøn omstilling og sociale tiltag, som kan påvirke inflationen og renterne mere afdæmpet.

Sådan vil en Harris-sejr påvirke inflationen

Harris’ strategi kan sænke inflationen på flere måder.

Hvis hun vælger en mere samarbejdsorienteret handelspolitik, kan det føre til lavere priser på importerede varer for amerikanerne, og eksporterede amerikanske varer for dig, og dermed dæmpe inflationen.

Et stabilt prisniveau kan styrke købekraften, hvilket betyder, at du som forbruger kan få mere ud af dine penge, fordi priserne på forbrugsvarer ikke stiger lige så hurtigt.

Sådan vil en Harris-sejr påvirke renteniveauet

En mere stabil inflationsudvikling under Harris kan betyde, at Federal Reserve ikke behøver at hæve renten markant.

kursgevinst ved fastforrentet lån

Hvad er Federal Reserve?

Federal Reserve er USA’s centralbank, som fastsætter renten og regulerer pengepolitikken.

Ved stigende inflation kan den hæve renten for at stabilisere priserne – noget, der påvirker både boligpriser og aktiemarkedet.

For boligejere og obligationsinvestorer i Danmark betyder dette en lavere risiko for stigende renter, hvilket holder låneomkostningerne nede.

Især boligejere med variabeltforrentede lån kan drage fordel af en sådan politik, da lav inflation kan fastholde de nuværende lave renter og gøre din boligfinansiering billigere på længere sigt.

Sådan vil en Harris-sejr påvirke aktiemarkedet

Harris vil sandsynligvis fokusere på grønne investeringer og bæredygtige virksomheder, som kan skabe nye investeringsmuligheder.

Hvis du investerer i grønne teknologier eller bæredygtige løsninger, kan en Harris-sejr betyde en fordel.

Hendes politik vil muligvis ikke skabe de samme store kursstigninger i traditionelle sektorer som industri og energi, men teknologi- og grønne aktier kan måske få en opadgående tendens.

3. Hvad betyder det for din privatøkonomi?

Valgresultatet kan altså få forskellige konsekvenser for din økonomi. Om de er positive eller negative, kommer an på, om du har størst interesse i lave låneomkostninger, stabil købekraft eller gode aktieinvesteringer.

  • Inflation og priser: En Trump-sejr kan føre til højere inflation og højere priser, mens en Harris-sejr kan sikre et mere stabilt prisniveau.
  • Renter og låneomkostninger: Under Trump kan renten stige, mens en Harris-politik vil kunne holde renten lav, hvilket er en fordel for boligejere og dem, der ønsker at optage lån.
  • Aktiemarkedet og investeringer: Trumps skattelettelser og deregulering kan skabe vækst i aktiemarkederne, særligt i traditionelle sektorer. Harris vil sandsynligvis støtte grønne og bæredygtige sektorer, hvilket kan åbne op for nye investeringsmuligheder i den retning.

Uanset udfaldet er det vigtigt at overveje din egen økonomiske situation. Vi anbefaler at du overvejer, om du bør tilpasse dine lån, opsparinger og investeringer til det kommende politiske landskab.

Ønsker du at sikre din økonomi, uanset valgets udfald? Book en uforpligtende samtale med BoFinans i dag og få styr på dine muligheder.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)