Realkreditlån: Din billigste finansieringsmulighed
Morten E. Hansen, partner og økonomisk rådgiver hos BoFinans
Udgivet d. 23 juli 2021
Når du skal have foretaget boligfinansiering, skal du selvfølgelig gøre det så billigt som muligt. Det billigste lån til køb af bolig, du kan få, er et realkreditlån. Det er derfor fordelagtigt, hvis du kan låne så meget som muligt af købesummen i et realkreditinstitut.
Derfor er realkreditlånet billigere
Realkreditlånet er billigere, da der er en lavere rente på disse typer lån sammenlignet med et banklån. Det er der en ganske god grund til.
Realkreditinstitutterne har en større sikkerhed for at få deres penge tilbage ved husfinansiering, hvis du pludselig ikke betaler dine ydelser på lånet. Skulle det være tilfældet, vil løsningen typisk være, at huset bliver sat på tvangsauktion, hvorefter dine låneudbydere får pengene fra salget til at betale for din boligfinansiering.
Der er dog en fast kø for, hvem der får sine penge først. Det vil altid være realkreditinstituttet, der får sine penge først, hvis du ikke overholder dine forpligtelser. Det betyder, at realkreditinstituttet føler sig forholdsvis sikre på at få sine penge igen, selvom du måske ikke betaler dine ydelser på dine boligfinansieringslån.
Vil du vide mere om boligfinansiering?
Den næste i køen er banken. Da realkreditinstituttet står først i køen, kan de tage en forholdsvis stor del af den sum penge, der kom ud af at sætte dit hus på tvangsauktion.
Det sætter banken i en lidt mere risikabel situation. Det kan nemlig være, at banken kun kan få dækket en lille del af det beløb, du har lånt af dem til boligfinansiering. Det kan også være, at der slet ikke er nogen penge tilbage.
Da banken løber en større risiko, vil de også have en betaling for den højere risiko. Det betyder, at de har noget højere renter, end realkreditinstitutterne har. Den høje risiko for bankerne er derfor grunden til, at renten er højere, og et banklån derfor er dyrere.
Klare regler for realkreditlån
Det bedste scenarie når du skal købe bolig, ville derfor umiddelbart være at kunne låne 100% af finansieringen i realkreditinstituttet. Det kan dog desværre ikke lade sig gøre, da der er klare regler for, hvordan du må sammensætte dit lån. Af det beløb du kan låne til at finansiere din bolig, må du kun låne op til 80% af købesummen som et realkreditlån, og op til 15% som et banklån. De sidste 5% skal du selv ligge i udbetaling.
BoFinans anbefaler selvfølgelig at du låner så meget som muligt i realkreditten for at gøre dit lån så billigt som muligt. Kontakt os for at høre mere om vores anbefalinger når du skal finansiere en ny bolig.