Variabel Rente

Variabel rente - Hvilket lån skal du vælge i 2026?

Jesper Hansen, uvildig økonomisk rådgiver
Nanna S. Jørgensen, kommunikations- og marketingansvarlig

Opdateret d. 22. december 2025

Overvejer du at købe bolig i 2026, men er i tvivl om, hvilket lån, der passer bedst til dig?

Eller har du måske allerede et boliglån og går med tanken om at omlægge - men uden helt at kunne gennemskue, hvad der er klogest?

Du er ikke alene.

I dette indlæg gennemgår vi de mest udbredte lån med variabel rente og deler vores faglige vurdering af, hvilke låntyper, der giver mening i 2026.

Undervej kommer vi også ind på, hvornår et fastforrentet lån kan være det rigtige valg, så du får de bedste forudsætninger for at træffe en beslutning, du er tryg ved.

Variabel rente: Hvilket lån kan jeg vælge?

Når du vælger et lån med variabel rente, får du ofte også mulighed for at vælge, hvor ofte renten skal justeres.

Jo kortere interval, desto hurtigere følger dit lån udviklingen på markedet - både når det går op, men også når det går ned.

De mest almindelige låntyper i 2026 er:

💡 Tip: Er du i tvivl om, om du skal vælge fast eller variabel rente? Læs mere her, og bliv klædt godt på til at vælge det rigtige lån.

BoFinans hjælper dig med at vælge den rette variable rente 2025

Disclaimer: Ingen økonomi er ens

Husk, at vores råd er vejledende og bygger på vores generelle opfattelse af markedet - og altså ikke på, hvad der er det rigtige for din økonomi, specifikt. .

Hvilket lån, der er det rigtige for dig, kommet helt an på dig og din økonomi.

Vi anbefaler derfor, at du altid rådfører dig hos en professionel rådgiver, der udelukkende kigger på din individuelle økonomi.

Skal jeg vælge et F10-lån?

Svar: Nej.

Vi anbefaler ikke F10-lånet i 2026, og det er der flere gode grunde til.

Et F10-lån binder dig til én rente i 10 år - næsten som et fastforrentet lån, blot uden samme sikkerhed.

Hvis renten falder i perioden (hvilket der er forventninger til at renten fortsat vil gøre i 2026), risikerer du at sidde fast med en højere rente end nødvendigt i mange år.

Og fortryder du undervejs, kan det være dyrt at komme ud af lånet.

Når vi kombinerer:

  • Lang binding
  • Begrænset fleksibilitet
  • Forventninger om rentefald

... giver F10 ikke mening i 2026, efter vores vurdering.

BoFinans hjælper dig med at vælge den rette variable rente 2025

Husk: Ingen garanti for rentefald

Selvom forventningen er, at renten vil falde i 2026, er der ingen garanti for det.

Renten afhænger af en række faktorer, som kan ændre sig uventet.

Derfor er det vigtigt at vælge et lån, der passer til din økonomi – både hvis renten falder, og hvis den skulle stige.

Skal jeg vælge et F5-lån?

Svar: Nej.

F5-lånet er heller ikke den rette løsning i 2026 - af samme årsager som F10-lånet.

Selvom et F5-lån tilpasser sig hvert femte år, hvilket jo er oftere end F10 lånet, har det stadigvæk en for lang refinansieringsperiode, hvis du spørger os.

Med en rentebinding på fem år kan du derfor hurtigt ende i samme situation som med F10: Du betaler en rente, som ikke følger markedet nedad, og det kan koste dyrt at omlægge før tid.

Hvis renten falder, som mange som nævnt forventer, låser et F5-lån dig unødigt fast.

Med forventningen om rentefald anbefaler vi derfor heller ikke F5-lånet, da det begrænser din mulighed for at udnytte de lavere renter, som markedet forventes at tilbyde i de kommende år.

Vil du have skræddersyede anbefalinger til dit lån?

Ring til os på 70 26 81 09 og lad os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvordan du bedst sammensætter din boligfinansiering i 2026.

Skal jeg vælge et F3-lån?

Svar: Nej.

F3-lånet ses ofte som et kompromis. Men tre år er stadig lang tid at være bundet i et marked, hvor udviklingen kan gå hurtigt.

Risikoen er, at du betaler mere end du behøver og samtidig ikke har samme fleksibilitet som ved kortere rentetilpasninger.

Derfor fraråder vi også F3-lån i 2026 for langt de fleste boligejere.

BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER

Book en UFORPLIGTENDE snak med en rådgiver

Udfyld formularen, og bliv ringet op af en af vores uvildige økonomiske rådgivere, så I kan booke en gratis og uforpligtende samtale.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Dette felt er skjult, når du får vist formularen

BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER

Book en GRATIS samtale

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Dette felt er skjult, når du får vist formularen

Skal jeg vælge et F1-lån?

Svar: Måske.

Et F1-lån, hvor renten tilpasses hvert år, er en af de bedre muligheder i 2026, hvis du ønsker at kunne reagere hurtigt på markedets udvikling.

Med årlig rentetilpasning kan du følge markedet tættere og få glæde af eventuelle rentefald hurtigere end med F3 og F5. Det gør derfor F1 til et fornuftigt valg for dig, der ønsker variabel rente - men stadig gerne vil have lidt struktur.

☝️ Vigtigt: Hvis du fremadrettet gerne vil holde fast i et variabelt lån, så er F1 den rigtige mulighed, da det er nemt og billigt at refinansiere hvert år.

Vil du på et tidspunkt derimod gerne skifte til fast rente, så kan et F-kort lån være en bedre løsning.

Skal jeg vælge et F-kort/Flex Kort/Kort Rente/Jyske Kort Rente lån?

Svar: Ja.

Lån med rentetilpasning hver sjette måned er vores topanbefaling i 2026.

Kært barn har mange navne, alt efter hvilket realkreditinstitut, du taler med, men fælles for dem alle er, at disse lån giver dig den største fleksibilitet på markedet.

Her justeres renten hvert halve år, hvilket giver dig den største fleksibilitet på markedet.

Du kan reagere hurtigt på rentefald - og når renten en dag stiger igen, er det typisk billigere at omlægge til fast rente end fra andre variable lån.

F-kort er ikke for alle, men hvis du:

  • Forstår risikoen
  • Kan håndtere udsving i ydelsen
  • Gerne vil følge markedet tæt

... så er F-kort ofte det mest fleksible valg, økonomisk.

psst: Når renten på et tidspunkt stiger igen, er det billigere at omlægge fra F-kort til fast rente, end ved de andre variabelforrentede lån.

Hvorfor er kursen på dit lån vigtigere end renten?

Læs vores anbefaling

Skal jeg vælge fast rente?

Svar: Ja - hvis du prioriterer stabilitet.

Hvis du foretrækker stabilitet frem for den risiko, der følger med variabel rente, er et fastforrentet lån også en god løsning i 2026.

Selvom renten på fastforrentede lån typisk er højere end på variable lån, kan du udnytte markedets bevægelser ved at omlægge lånet, når renten falder, og kursen er gunstig.

Samtidigt giver fastforrentede lån dig en fast rente gennem hele lånets løbetid.

Det betyder, at du ikke skal bekymre dig, hvis renten (mod forventningerne) skulle stige.

Fastforrentede lån er derfor et stærkt valg for dem, der ønsker stabilitet i deres økonomi, men stadig vil have fleksibilitet til at reagere på rentemarkedet.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)