Obligationer - alt du skal vide
Morten E. Hansen, uvildig økonomisk rådgiver
Nynne Nyborg, kreativ tekstforfatter
Udgivet d. 23. oktober 2024
Når du investerer i obligationer, låner du penge til en stat, virksomhed eller kreditforening, og til gengæld får du renter udbetalt løbende.
Men hvordan fungerer det egentlig, og hvilke typer obligationer findes der? I dette indlæg dykker vi ned i de vigtigste aspekter af obligationer, hvordan du kan tjene penge på dem, og hvilke risici du bør være opmærksom på.
- Hvad er en obligation
- Hvordan kan du tjene penge på obligationer?
- De tre typiske obligationstyper
- Aktier vs. obligationer - hvad er forskellene?
- Risiko
Læs med og bliv meget klogere på obligationer og hvad de kan!
Hvad er en obligation?
Når du investerer i obligationer, så låner du dine penge til udstederen af obligationen.
Udstederen af obligationen kan bl.a. være en stat eller virksomhed (eller kreditforening).
Det betyder altså, at når du køber en obligation, så er du som investor långiver af obligationen og låntageren, er så den virksomhed eller stat, der udsteder obligationer for at låne penge.
Men, hvad er obligationen egentlig? Jo, ser du: Obligationen er dit bevis på at låntageren, betaler lånet tilbage samt løbende betale renter på lånet.
Hvordan kan du tjene penge på obligationer?
Når nu, at du investerer i at låne andre dine penge, kan det være, at du undrer dig over, hvordan du så kan tjene penge på obligationer.
Som vi skrev længere oppe, så skal låntageren betale dig renter på obligationslånet – det er altså én måde, hvorpå du kan tjene penge på obligationen.
En anden måde, hvor du kan tjene penge på obligationen er, at du kan vælge at sælge din obligation til en højere kurs end den du købte obligationen til – altså præcis ligesom du kan tjene penge på dine aktier.
Skal vi tage et kig på dine investeringer?
De tre typiske obligationstyper
Når man inddeler obligationerne i de tre typer, som du kan se nedenfor, så er det på baggrund af den rating obligationen har.
Når du skal i banken og låne penge, så laver banken en kreditvurdering af dig, så de kan vurdere, hvor stor en risiko det er for dem at låne dig penge.
Kreditvurderingen skal altså give banken en fornemmelse af, om de kan regne med at få sine penge igen eller ej.
På samme måde kan man se obligationernes rating, som en vurdering af låntagerens (udstederen af obligationen) kreditværdighed, altså ligesom i eksemplet ovenfor: Hvor sikker kan du som långiver/investor være på, at du får dine penge igen ved obligationens udløb, og hvor sikker kan du være på, at de løbende renter på obligationen bliver betalt.
Stats- og realkreditobligationer
Den første type vi skal gennemgå, er stats- og realkreditobligationer.
De bliver enten udstedt af en stat eller et realkreditinstitut, og har lavere risiko end ved de to andre typer, vi skal se nærmere på.
Virksomhedsobligationer
Virksomhedsobligationer bliver – som navnet antyder – udstedt af virksomheder. Det vil sige, at det er virksomheden, der er låntageren i denne situation.
Obligationer i emerging markets
Med obligationer i emerging markets, så har du investeret i såkaldte ’nye markeder’.
Emerging markets-obligationer har ofte en højere risiko end de andre typer.
Virksomheds- og emerging markets-obligationerne er nogle af de mere risikofyldte obligationer, men det er også her, at du kan opnå et højere renteafkast.
Skal vi også hjælpe dig og dine investeringer?
Vi står klar med gode råd og sparring, der kan hjælpe dig godt på vej i din investeringsrejse. Ring til os på 70 26 81 09, og lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.
Aktier vs. obligationer - hvad er forskellene?
Selvom der er lidt ligheder at finde i aktier og obligationer, bl.a., at de begge bliver købt og solgt på en børs og de begge har en kurs, så er der dog væsentlige forskelle på de to.
Som beskrevet tidligere, så er en obligation et lån mellem dig som investor/långiver og en udsteder/låntager.
En aktie er derimod en investering i en andel af et selskab. Du køber altså et ejerskab i et givent selskab. Din andel af ejerskabet afhænger af, hvor mange aktier du har: Jo flere aktier, desto større ejerskab i virksomheden har du.
Ved obligationer tjener du penge på de renter, der løbende kommer på obligationen og du kan også tjene penge på den ved at sælge til en højere kurs end du købte den for.
Ved aktier kan du også tjene penge ved at sælge dem til en højere kurs end du selv købte dem for, men du kan også tjene penge på udbytte.
Klik her, for at læse mere om afkast på aktier.
Skal jeg vælge aktier eller obligationer?
Om du skal investere i aktier eller obligationer er der ikke ét entydigt svar på, da det i allerhøjeste grad afhænger af, hvordan du er som person - dvs. din risikoprofil – og ikke mindst din alder.
Det er nemlig din risikoprofil, der bestemmer hvor stor en andel du skal have af aktier og obligationer i din investeringsportefølje – eller om du udelukkende skal have aktier eller obligationer.
En anden forskel på aktier vs. obligationer er, at afkastet typisk vil være lavere på obligationer. Det skyldes, at aktier typisk stiger hurtigere i værdi end obligationer gør.
Det skyldes, til dels også, at obligationer generelt set er en sikrere investering end aktier, og derved er afkastet heller ikke lige så højt.
Til gengæld er risikoen på obligationer lav, set i forhold til risikoen på aktier. Det lavere afkast på obligationer kan derfor opvejes af den højere grad af sikkerhed.
Risiko
Som vi har været inde på, så er risikoen på obligationer altså generelt lavere end ved aktier, men risikoen er der dog stadig.
Igen skal vi vende blikket på obligationernes rating, da disse spiller en rolle i forhold til risiko: Jo lavere rating, desto større risiko.
Kreditrisiko
Der er typisk to former for risici, man skelner mellem i forbindelse med obligationer: Kreditrisiko og renterisiko.
Kreditrisiko er betegnelsen for dén risiko, der er ved at låntageren af obligationen ikke kan betale renterne til investorerne, og ikke kan indfri obligationen ved udløb.
Varighed
Når man taler om varighed på obligationer, er det oftest i sammenhæng med risikoen.
Uanset hvad man investerer i, så er det altid fornuftigt at holde øje med kurser og varighed.
Varigheden er både udtryk for obligationens løbetid, men er i høj grad også udtryk for renterisikoen. Den måler nemlig kursens følsomhed over for små ændringer i renten – også kaldet renterisiko.
Hvis markedsrenten falder og kursen stiger, så tjener du, som investor, ikke lige så mange penge på dine renter og derved kan du potentielt miste penge fordi værdien på obligationen så er faldet.
Lav
renterisiko
Obligationer med varighed på 3 år, eller derunder.
Mellemstor renterisiko
Obligationer med varighed på mellem 4-7 år
Høj
renterisiko
Obligationer med varighed på mere end 7 år
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
En obligation er en form for lån, hvor du som investor låner penge til en stat, virksomhed eller kreditforening. I bytte for lånet får du løbende renteudbetalinger, og ved obligationens udløb får du dit oprindelige beløb tilbage. Obligationer anses generelt som en mere sikker investering sammenlignet med aktier.
Du kan tjene penge på obligationer på to måder: Gennem de renteudbetalinger, som du løbende får fra udstederen. Du kan også tjene penge på obligationen ved at sælge den til en højere kurs end du købte den for.
Inflation kan påvirke værdien af dine obligationer negativt. Når inflationen stiger, falder købekraften af de faste renteudbetalinger, du modtager fra dine obligationer, hvilket gør dem mindre attraktive sammenlignet med andre investeringer. Desuden kan stigende inflation medføre højere renter, hvilket typisk fører til fald i obligationskurser.
En obligations rating er en vurdering af, hvor sandsynligt det er, at låntageren (udstederen) kan betale renter og tilbagebetale lånet ved udløb. Ratings spænder fra AAA (høj sikkerhed) til C eller lavere (høj risiko). Det er vigtigt at overveje ratingen, da den fortæller noget om den risiko, du påtager dig som investor.
I Danmark beskattes renteindtægter fra obligationer som kapitalindkomst, hvilket betyder, at du skal betale skat af de renter, du modtager. Hvis du sælger dine obligationer til en højere pris end købsprisen, beskattes denne gevinst som kursgevinst. Skattesatsen afhænger af din samlede kapitalindkomst og kan variere.