
Nationalbanken: Udsigt til væsentlig opbremsning i dansk økonomi
Tim Kristensen, Uvildig Økonomisk Rådgiver
Udgivet d. 14. juli 2022
Inflation, inflation og atter inflation. Det er ikke til at komme udenom, at inflationen fylder meget i de danske hjem for tiden. Pris- og rentestigninger er ved at være hverdag for os alle sammen, og inflationen i Danmark er nu på det højeste niveau i 40 år.
Nationalbanken vil nedbringe inflationen
I en nylig pressemeddelelse fortæller Nationalbanken dog, at selvom man stadigvæk spår om inflation de kommende år, vil den forventeligt være lavere end hidtil (henholdsvis 8,6% i år, 4,3% i 2023 og 1,7% i 2024). Sætter man det sammen med de stigende renter (der er nu snak om at 6% lånene måske snart vil åbne), er der altså udsigt til betydeligt lavere vækst de kommende år.
I pressemeddelelsen udtaler direktør for Nationalbanken, Lars Rohde: "Det er vigtigt at få den meget høje inflation bragt ned. Det kræver en markant opstramning af den økonomiske politik, og det vil desværre komme til at kunne mærkes af alle – både borgere og virksomheder. Hvis vi ikke får styr på inflationen, vil omkostningerne for samfundet blot blive endnu større senere."
Hvordan kan du styrke din økonomi mod recession?
Lars Rohde fortsætter: "Vi kan godt forberede os på en periode med svækket aktivitet og fald i beskæftigelsen. Men man skal huske, at det herhjemme sker efter en meget stærk højkonjunktur i forlængelse af coronapandemien, som har ført til et meget stramt arbejdsmarked,"
Efter Nationalbankens anbefalinger, burde regeringens forslag til finanslov for år 2023 indeholde markant yderligere stramninger, end hvad der hidtil er lagt op til. Nationalbanken opfordrer til, at finanspolitikken skal bidrage til at dæmpe kapacitetspresset med knap 1% af 2023s BNP, udover hvad der allerede ligger i finanslovforslaget.
Få 1 times gratis rådgivning - Helt uforpligtende
Vil du vide mere om, hvordan inflationen påvirker din økonomi? Eller måske du gerne vil snakke med en rådgiver om noget helt andet? Så udfyld kontaktformularen til højre og bliv ringet op til en uforpligtende snak med en rådgiver.

Tim Kristensen
Økonomisk Rådgiver
Få kontakt til en rådgiver
Udfyld kontaktformularen og bliv ringet op af en rådgiver hurtigst muligt.
Du kan også ringe på 70 26 81 09 hverdage 8:30 - 16:30
eller sende en mail til info@bofinans.dk,