Indefrysning af boligskat: Er det en god idé?
Nanna S. Jørgensen, kommunikations- og marketingansvarlig
Udgivet d. 29. september 2023
Den 1. januar 2024 træder de nye boligskatteregler i kraft.
Fremover vil din boligskat lægge sig op af din ejendomsvurdering - og hver gang du får en ny vurdering (det sker en gang om året), får du en ny boligskat for året.
Er din ejendomsvurdering højere end året før, skal du betale mere i skat og er den lavere, skal du betale mindre i skat.
Skulle det ske, at din boligskat i fremtiden stiger, kan du vælge at få din skattestigning indefrosset, så du ikke mærker stigningen i din daglige økonomi.
Men hvad betyder det egentligt, og er det overhovedet en god idé? Det kan vi gøre dig lidt klogere på her.
Så tag læsebrillerne på, og få svarene på alle dine spørgsmål om indefrysning af boligskat.
- Hvad er indefrysning af boligskat?
- Hvornår skal indefrysning af boligskat betales?
- Ulemper ved indefrysning af boligskat
- Fordele ved indefrysning af boligskat
- Hvad anbefaler BoFinans?
Vil du have skræddersyet råd, om hvad indefrysning af boligskat vil betyde for lige præcis dit boligkøb? Kontakt os, og tag en gratis og uforpligtende snak med en uvildig økonomisk rådgiver.
Hvad er indefrysning af boligskat?
Indefrysning af boligskat er et tilbud til dig, som er boligejer pr. d. 1. januar 2024.
I korte træk betyder en indefrysning, at du kan fortsætte med at betale det samme i boligskat som du gør i dag, selv hvis din boligskat stiger.
Du skal dog betale det indefrossede beløb tilbage på et senere tidspunkt. Så i princippet udsætter du bare betalingen af en del af din boligskat.
Indefrysningen af din boligskat bliver helt konkret til en gæld hos skattevæsnet, som du en dag skal betale tilbage igen med renter på.
Du frit slå indefrysningen til og fra
Du har fri mulighed for at vælge, hvilke måneder din boligskat skal indefryses, og hvilke måneder den ikke skal.
Har du en periode, hvor en skattestigning vil presse din økonomi, kan du f.eks. få den indefrosset i en måned eller to. Når økonomien så har genvundet sin styrke, kan du slå indefrysningen fra igen.
Indefrysning af boligskat er først aktuel fra 2025
Indefrysning af boligskat kommer først rigtigt på banen i 2025.
Det er fordi, at du som boligejer i 2024 enten vil få en skatterabat, hvis din boligskat stiger, eller en skattelettelse, hvis den falder (og der er derfor ingen skattestigning at indefryse).
Det er altså først de skattestigninger du potentielt vil få fra 2025 og derefter, som kan indefryses.
Hvornår skal indefrysning af boligskat betales?
Når du får din boligskat indefrosset, kan du vælge at vente med betalingen indtil du sælger boligen. Den dag du sælger boligen videre, bliver det indefrossede beløb trukket fra din salgspris (og det er altså + renterne).
Du kan dog også altid vælge at betale hele eller dele af indefrysningen løbende, hvis du f.eks. får nogle måneder, hvor der er lidt ekstra luft i økonomien.
Fordele ved indefrysning af boligskat
Som ved de fleste ting er der både fordele og ulemper ved at indefryse sin boligskat.
For give dig et nuanceret overblik over, om en indefrysning vil være en god idé for dig, så gennemgår vi lige de gode og dårlige sider af sagen. Og lad os starte med fordelene:
1) Mere luft i økonomien
For nogen vil en skattestigning lægge et pres på økonomien, som økonomien ikke kan bære.
I det tilfælde kan det være nødvendigt at få skattestigningen indefrosset, da det kan betyde forskellen på, om du kan blive boende i boligen eller ej.
Hvis du har en solid friværdi i din bolig, mindsker det også problemerne ved at indefryse din boligskat - da du vil kunne bruge friværdien til at betale gælden ud en dag.
2) Pensionister skal ikke bekymre sig om skattegælden
En befolkningsgruppe som kan være mere rolig omkring at indefryse sin skattegæld end andre, er pensionisterne. De har faktisk haft denne mulighed i lang tid, og mange har også gjort brug af den.
Pensionister kan bruge indefrysningen til at gøre plads til lidt mere sjov og ballade i seniorlivet, og så behøver de endda ikke bekymre sig lige så meget om konsekvenserne når gælden skal tilbagebetales.
I de fleste tilfælde betyder det ikke mere end en lidt mindre arv til arvingerne.
Er du forvirret over de nye boligskatter?
Ring til os på 70 26 81 09, og lad os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvordan de nye boligskatter påvirker din boligøkonomi.
Ulemper ved indefrysning af boligskat
Selvom det kan virke fristende at indefryse din boligskat, for at få lidt mere luft i økonomien, er der nogle klare ulemper ved indefrysning af boligskat. Så lad os lige få helt styr på dem:
1) Du skal betale renter af indefrysningen.
For det første kommer der renter på beløbet. Det betyder, at du kommer til at skulle betale endnu mere til skat, end hvis du betaler skattestigningen med det samme.
Derfor vil det være billigere for dig at bide i det sure æble i dag, fremfor at lade beløbet vokse sig større over tid.
Vælger du alligevel at indefryse din boligskat i en periode, kan det være en god idé, at betale gælden ud hurtigst muligt igen for ikke at drukne i renter.
2) Indefrysningen spiser en del af boligens salgspris
Hvis du venter med først at betale indefrysningen tilbage, den dag du sælger huset, så får du færre penge mellem hænderne ved salget.
Indefrysningen æder nemlig en del af dit salgsprovenu, og det er penge, som du sikkert ville sætte pris på at få ud af dit boligsalg.
Og det bliver noget rigtig skidt, hvis din skattegæld vokser sig større, end hvad du kan sælge boligen for. Så får du nemlig ingen penge ud af salget, men står tværtimod tilbage med en gæld som skal betales.
3) Det kan blive sværere at optage nyt boliglån
Hvis du en dag drømmer om at flytte i noget større og/eller dyrere, kan indefrysningen give dig problemer i banken.
Fra bankens synspunkt kan indefrysningen være et tegn på, at din økonomi ikke kan bære dine nuværende boligudgifter, og hvorfor skulle din økonomi så bære en dyrere bolig?
Det samme kan også gøre sig gældende, hvis du gerne vil købe sommerhus, foretage et forældrekøb, osv.
Vil du blive klogere på din boligskat?
Hvad anbefaler BoFinans?
Der findes ikke to boligejere i Danmark som er ens. Derfor er det umuligt at kunne give en anbefaling på, hvad der er bedst for lige netop dig og din boligøkonomi, uden at vi kender mere til dig.
Vi vil derfor gerne tilbyde, at give dig 1 times GRATIS og UFORPLIGTENDE rådgivning om, hvordan lige præcis du bedst forholder dig til de nye boligskatte regler.
Kontakt os og hør mere.