
Folkepension: Hvor meget får du - og er det nok til det liv du drømmer om?
Christina Ruparelia, uvildig økonomisk rådgiver
Nynne Nyborg, kreativ tekstforfatter
Opdateret d. 28. september 2025
Lad os give dig et scenarie: Du står i supermarkedet og kan vælge mellem to opskrifter: En af dem indeholder en rød bøf og et godt glas rødvin og en anden indeholder en pastaret med ketchup.
Det er nok ingen hemmelighed, at de fleste vil vælge den første opskrift. for den anden giver dig for mange flashbacks til dengang du var på SU.
Men, hvad hvis din pensionsopsparing kun tillader dig at vælge den anden opskrift?
For vidste du godt, at folkepensionen i gennemsnit svarer økonomisk til at leve på SU-niveau? Dét dykker vi ned i nu, for rigtig mange er ikke klar over, hvor lille et rådighedsbeløb en folkepension giver dig.
- Hvad er folkepension - og er det nok at leve af?
- Folkepension: Grundbeløbet er ens for alle
- Har du råd til det liv du drømmer om?
- At komme på SU om igen
- Hvad kan du gøre?
- Tiden er din bedste ven
- Klar til at tage næste skridt?
Vil du have skræddersyet råd, om hvordan du bedst tilrettelægger din pension? Kontakt os, og tag en gratis og uforpligtende snak med en uvildig økonomisk rådgiver.
Hvad er folkepension - og er det nok at leve af?
Folkepension er en offentlig ydelse du får fra staten, når du når folkepensionsalderen, der i skrivende stund er 67 år for de fleste.
En folkepension består af:
- Et grundbeløb: Der er fast for alle.
- Et pensionstillæg: Afhænger af din indkomst og formue og om du er gift, samlevende eller alene.
Hvor langt rækker en folkepension?
En typisk folkepensionist vil have omkring 13.000-15.000 kr./md før skat.
Det betyder, at man efter skat, og når faste udgifter er betalt, vil have ca. 5.000-7.000 kr. tilbage til forbrug.
Det svarer omtrent til det beløb, en SU-modtager har.
Folkepension: Grundbeløbet er ens for alle
Det er desværre ikke sådan, at blot fordi du har arbejdet hele livet, så får du en højere folkepension.
Fordi folkepensionen er en offentlig ydelse, som vi nævnte ovenover, så er grundbeløbet ens for alle.
Så der er altså ikke mere at hente, blot fordi du har haft et langt og stabilt arbejdsliv.
Det eneste, der kan påvirke beløbet i en opadgående retning er pensionstillægget - og det vil afhænge af, hvor meget supplerende indkomst du har.
Det kan føles uretfærdigt, men det understreger alligevel én vigtig pointe:
Vil du gerne have mere at leve for, skal du selv tage styringen gennem opsparing.
Har du råd til det liv du drømmer om?
Din pension bør ikke bare være et spørgsmål om, at du lige præcis har råd til det nødvendige og at overleve måneden ud.
Det bør handle om, at du kan leve rart og godt.
Måske du drømmer om:
- Rejser - store som små.
- At kunne nyde en god middag, når du føler for det.
- At kunne hjælpe dine børn og børnebørn økonomisk.
- At have ro i maven og økonomisk tryghed.
For jo tidligere du prioriterer din pensionsopsparing, jo større frihed får du senere.
At komme på SU om igen
Som vi nævnte i afsnittet ovenfor, så er det vigtigt, at du har råd til det liv, du ønsker dig.
Hvis du engang har levet på SU, kender du nok følelsen af, at hver krone vendes.
Man kunne få hverdagen til at hænge sammen, men det krævede planlægning og luksus var en sjældenhed.
Det er præcis den oplevelse mange pensionister, der kun har folkepensionen at leve for, sidder med.
Der er intet galt med en omgang pasta og ketchup i ny og næ, men hvis du gerne vil kunne vælge bøf og bearnaise, en god flaske vin eller en spontan weekendtur, kræver det, at du tager stilling til nu.
Hvilken pensionsopsparing passer til dig?
En vigtig ting at tage stilling til er bl.a. hvilken pensionsordning, der passer bedst til dig og dit liv. Det handler ikke kun om at spare op, men også om, hvordan du gør det så du kan få så meget ud af dine penge som muligt.
Det kan f.eks. være, at du bør have:
- En ratepension: Hvor pengene udbetales over en årrække og giver fleksibilitet
- En livrente: Hvor pengene udbetales resten af livet - uanset, hvor længe du lever.
- En aldersopsparing: der kan udbetales på én gang eller i bidder, uden at påvirke pensionstillægget.
- En privat opsparing: Der giver fuld frihed, men kræver selvstyring.
Vil du læse mere om de forskellige pensionsordninger? Så læs vores indlæg: "Pension: Hvilken opsparing skal jeg vælge?"
BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER
Book en UFORPLIGTENDE snak med en rådgiver
Udfyld formularen, og bliv ringet op af en af vores uvildige økonomiske rådgivere, så I kan booke en gratis og uforpligtende samtale.
BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER
Book en GRATIS samtale
Hvad kan du gøre?
Hvis du er klar til at tage styringen over din fremtidige pensionstilværelse, så er der her tre konkrete trin til at tage kontrollen:
1. Få overblik over din pension
Log ind på pensionsinfo.dk og se, hvad du allerede har sparet op - og hvor meget du kan forvente at det giver dig om måneden.
2. Find ud af, hvad du gerne vil have råd til
Gør dig nogle tanker om, hvilket liv du gerne vil leve som pensioneret - og hvor meget du skal spare op om måneden for at det kan blive en realitet.
3. Supplér med opsparing og vælg den rette type
Som nævnt ovenfor, kan det være en god ide at overveje, hvilken pensionsordning, der kan hjælpe dig bedst i mål med de drømme du har.
I BoFinans kan vi hjælpe dig med at finde den rette sammensætning - baseret på dine mål og drømme.
Få en gratis og uforpligtende samtale med en rådgiver lige her.
Gør som andre - få styr på pensionen i tide
Ring til os på 70 26 81 09 og lad os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvordan du får råd til det liv, du drømmer om som pensionist.
Tiden er din bedste ven
Tid er din bedste ven, når det gælder din pensionsopsparing.
Jo tidligere du starter, desto mindre behøver du at sætte til side hver måned - og jo mere vokser pengene af sig selv, takket være renters rente.
Et hurtigt eksempel, får du her:
- Starter du som 35-årig og sparer 1.000 kr. op om måneden, kan du ende med over 700.000 kr. på din pension.
- Thomas på 50 år vil gerne nå samme beløb, men fordi han starter senere, skal han lægge over 2.000 kr. til side hver måned for at komme i nærheden af samme beløb.
Pointen du skal tage med fra det her eksempel er ikke, at du bør have dårlig samvittighed, hvis du ikke er startet.
Det bedste tidspunkt at starte, er nu.
Klar til at tage næste skridt?
Folkepension er altså, for de fleste, ikke nok at leve for.
Hvis du gerne selv vil kunne bestemme, hvornår du går på pension, kræver det, at du tager stilling i god tid:
Hvad vil du gerne have råd til? Hvor meget får du i folkepension? Hvad kan du selv gøre for at lukke hullerne?
Uanset, hvor du er henne i den proces, så kan det være en lettelse at få styr på tingene - og du behøver ikke gøre det alene.
Hos BoFinans hjælper vi dig med at:
- Få overblik over din folkepension og opsparing.
- Forstå, hvordan din samlede økonomi påvirker din pension.
- Lægge en plan, der passer til dine behov og drømme.
Book en uforpligtende samtale med os og tag første skridt mod en penisionstilværelse med frihed og tryghed.
Hos BoFinans er vi eksperter i:
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Ja, du må gerne arbejde ved siden af din folkepension. I 2026 kan du tjene op til 122.004 kr. årligt, før din indkomst vil påvirke dit pensionstillæg.
Din folkepension er ikke automatiseret, så du skal altså selv huske at søge. Du kan tidligst søge folkepension 6 måneder før du når din folkepensionsalder.
Du kan sagtens udskyde din folkepenion - gør du det, så optjener du en venteprocent, der gør, at du får et højere månedligt beløb senere.
Folkepensionens grundbeløb er det sammen, men selve pensionstillægget afhænger af hustandens samlede økonomi.
Flytter du til udlandet, så kan du miste dit pensionstillæg og ældrecheck, hvis du bosætter dig udenfor EU/EØS eller ikke har haft bopæl i Danmark længe nok.
Det kan du godt, men det vil kræve planlægning. Hvor nogle pensionsordninger kan påvirke dit pensionstillæg, som ratepensionen, så gør andre ikke.











