
Amerikanske aktier får endnu et knæk – hvad betyder det for din investering?
Jesper Hansen, uvildig økonomisk rådgiver
Nanna Sif Jørgensen, kommunikations- og marketingansvarlig
Udgivet d. 21. maj 2025
Efter fem dages optur og fornyet optimisme på aktiemarkedet, gik weekenden på hæld med en brat opvågning.
Moody’s, et af verdens mest anerkendte kreditvurderingsbureauer, sænkede fredag aften den amerikanske stats kreditvurdering – for første gang i mere end 100 år.
Og det kunne mærkes.
Mandag morgen åbnede markedet i rødt
Det aktiecomeback, mange havde håbet på, blev pludselig bremset – og spørgsmålet i mange investorers baghoved er nu:
Er det her blot et bump på vejen – eller noget, der kalder på handling?
Læs med her, og bliv klogere på, hvorfor Moody's har sænket deres vurdering, og hvad det betyder for din investering.
- Derfor har Moody's sænket deres kreditvurdering af USA
- Hvordan påvirker det din portefølje – helt konkret?
- Derfor er det svært (og dyrt) at time markedet
- Din strategi er lavet til at holde – også i modgang
- Tjekliste: Sådan ved du, om din strategi stadig passer til dig
- Hvad anbefaler BoFinans?
Vil du have skræddersyet råd, om din investeringsstrategi? Kontakt os, og tag en gratis og uforpligtende snak med en uvildig økonomisk rådgiver.
Derfor har Moody's sænket deres kreditvurdering af USA
Fredag aften tog kreditvurderingsbureauet Moody’s et historisk skridt og sænkede USA’s kreditvurdering fra Aaa til Aa1 - som dog stadigvæk er deres næsthøjeste vurdering.
Det er første gang siden 1919, at USA mister sin topplacering hos Moody’s – og årsagen er landets voksende gæld og de stigende renteomkostninger.
Nedgraderingen har lagt en dæmper på markedets humør, og det har givet et nyt knæk til amerikanske aktier, der ellers har klaret sig flot i maj.
Men det er vigtigt at se tingene i sammenhæng:
Moody’s er det sidste af de store bureauer til at fjerne topkarakteren – andre har gjort det tidligere.
Reaktionen i markedet har indtil videre været afdæmpet sammenlignet med tidligere chok.
Flere økonomiske og politiske tiltag – herunder varslede toldændringer og skattereformer – kan være med til at genoprette balancen og måske føre til en opjustering i løbet af de næste 12 måneder.

Hvem er Moody's?
Moody’s er et af verdens førende kreditvurderingsbureauer. De vurderer, hvor kreditværdige lande, virksomheder og obligationer er – altså hvor sikkert det er at låne dem penge.
Deres vurdering påvirker bl.a. renten på statsobligationer, investorernes tillid, og stemningen på aktiemarkedet.
Hvordan påvirker det din portefølje – helt konkret?
Selvom markedet som helhed falder, betyder det ikke nødvendigvis, at din portefølje taber voldsom værdi.
Har du en balanceret portefølje med både aktier og obligationer – måske endda med global spredning – vil udsvingene gøre mindre ondt.
Har du derimod stor vægt på amerikanske vækstaktier eller lange obligationer, kan det give ekstra bump.
Det er vigtigt at du har lavet en risikoprofil, og at du nu mærker efter, om den stadigvæk holder.
Har du investeret med høj risiko, men sidder lige nu og sveder over den amerikanske nedgang? Så skal du måske overveje at justere din risikoprofil til lavere risiko.
Derfor er det vigtigste spørgsmål ikke “hvordan går det markedet?” – men: “Hvordan hænger markedets bevægelser sammen med min strategi?”
💡 Tip: Vil du vide hvordan du bedre beskytter din investering? Læs vores blogindlæg: Diversificering - Sådan beskytter du dine investeringer
BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER
Book en UFORPLIGTENDE snak med en rådgiver
Udfyld formularen, og bliv ringet op af en af vores uvildige økonomiske rådgivere, så I kan booke en gratis og uforpligtende samtale.
BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER
Book en GRATIS samtale
Derfor er det svært (og dyrt) at time markedet
Det kan virke fristende at forsøge at time sine investeringer ved at hoppe ud og ind af markedet for at “redde” sine penge.
Men historien viser, at de fleste private investorer mister mere på at time markedet, end de vinder.
Ofte går man glip af de bedste dage – som typisk kommer lige efter de værste.
Det kan meget bedre betale sig at slå koldt vand i blodet, og tænke langsigtet.
Historien viser nemlig også, at markedet som udgangspunk kommer sig på sigt, og at det er de tålmodige der vinder mest.
Din strategi er lavet til at holde – også i modgang
Vi laver ikke strategier, der kun virker på gode dage.
En stærk investeringsstrategi tage højde for både opture og nedture.
Og det er netop i urolige perioder, at strategien viser sin styrke.
Hvordan skal du forholde dig til investeringer i 2025?
Ring til os på 70 26 81 09 og lad os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvordan du bedst investerer dine penge i 2025.
Derfor skal du ikke lade kortsigtede udsving rokke ved en langsigtet plan.
Det er vores job som uvildige rådgivere: at hjælpe dig med at holde kursen – eller justere, hvis det giver mening for dig.
💡 Tip: Har du ikke fået lavet en investeringsstrategi hos os? Så kontakt os i dag, få lagt en skræddersyet strategi for din investering.
Tjekliste: Sådan ved du, om din strategi stadig passer til dig
Hvis du kan sige ja til disse fem spørgsmål, er du formentlig godt stillet – også under markedsuro:
Kender du din risikovillighed og har du bygget din strategi på din risikoprofil? Hvis du ligger søvnløs over markedsudsving, er der måske ubalance mellem din risiko og dine investeringer.
Tager din investeringsplan udgangspunkt i dine mål og din tidshorisont? En god strategi tager højde for, hvornår du skal bruge pengene – og hvad du skal bruge dem til.
Er din portefølje bredt sammensat på tværs af aktiver og geografier? Spredning (diversificering) beskytter dig mod, at ét marked kan ødelægge helheden.
Ved du, hvordan du vil reagere, når markedet svinger? En stærk strategi indeholder ikke kun investering – men også adfærd. Du skal have en plan for uro.
- Stoler du stadigvæk på din strategi? Impulsive beslutninger kan koste dyrt. Den rigtige strategi er gennemtænkt, testet og tilpasset din situation.
Hvis du ikke kan svare klart ja til alle fem – så kan det være tid til at få din strategi vurderet af en uvildig rådgiver.
💡 Tip: Kontakt os i dag og få en gratis og uforpligtende snak med en uvildig økonomisk rådgiver omkring mulighederne for din investeringsstrategi.
Hvordan investerer du bedst i usikre tider?
Hvad anbefaler BoFinans?
Vi forstår, at du måske bliver urolig, når markedet dykker
Men hvis din investeringsplan er bygget korrekt op – med udgangspunkt i din økonomi, risikoprofil og tidshorisont – så er det ikke nødvendigt at reagere på kortsigtede udsving som dette.
Tværtimod. Det er ofte netop de investorer, der forholder sig rolige, der opnår de bedste resultater på lang sigt.
Men ro skal ikke forveksles med passivitet. Det kan være en god idé at få et strategitjek – ikke for at ændre alt, men for at få bekræftet, om du står rigtigt.
Læs mere om vores investeringsrådgivning, eller kontakt os og få 1 times gratis og uforpligtende rådgivning.
Hos BoFinans er vi eksperter i:
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Nej – det er ikke et krisetegn, men en påmindelse om USA’s høje gæld. Det ændrer ikke landets status som en stærk økonomi.
Ikke nødvendigvis. Din strategi bør være tilpasset din tidshorisont og risikoprofil – ikke kortsigtede markedsudsving.
Er du i tvivl så kontakt os og få en uvildig vurdering af, om du har den bedst mulige strategi for lige netop din investering.
Det betyder, at investorer anser det som lidt mere risikabelt at låne penge til USA. Det har givet det amerikanske aktiemarkedet endnu et knæk, og det kan føre til højere renter og mere uro.
Har du stor eksponering mod amerikanske aktier eller obligationer, kan du opleve udsving. En balanceret portefølje vil dog typisk klare sig fint igennem det.
Og har du en lang tidshorisont på din investeringsstrategi, skulle det forventeligt udligne sig igen inden for 12 måneder.
Der er intet der tyder på, at Moody's nedgradering vil være starten på en større krise.
Moody’s er blot det sidste bureau til at sænke ratingen – det har andre gjort før uden store konsekvenser.
Det afhænger helt af din strategi. Forsøg på at time markedet giver sjældent gode resultater. Det vigtigste er, at du har en plan.
Dog kan et knækket marked være en god mulighed for at købe aktier til tilbudspriser - hvis du vel og mærket har en forventning til at markedet vil stige igen.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din strategi stadig passer til dig – eller hvis du er utryg ved udviklingen – så er det et godt tidspunkt.
Kontakt os i dag og få større tryghed i din investeringsstrategi med en uvildig økonomisk rådgiver ved din side.