2022 Prognose: Renten vil fortsat stige
Tim Kristensen, studiemedhjælper og økonomisk analytiker hos BoFinans
Udgivet d. 27. september 2021
Siden februar 2021 er renten på de lange realkreditobligationer steget fra 0,5% til 1,5%. Generelt er vores prognose, at renten fortsat vil stige over de kommende 12 til 36 måneder, dog forventer vi periodiske udsving.
Hvorfor stiger renten?
I bund og grund er disse rentestigninger et resultat af en skævhed imellem udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet. Forsyningskæden har været under hårdt pres (blandt andet grundet CoVid-19 situationen samt blokaden i Suez-kanalen), og der har været store problemer med vareleveringer verden over. Dette har resulteret i et markant reduceret udbud af varer. I modsætning har vi oplevet en tydelig forøgelse i efterspørgsel, hvilket blandt andet er et produkt af at forbrugerne over den seneste tid har været meget købestærke (og villige), samt at de i høj grad gerne vil undgå bankernes negative renter.
Kombinationen af det lave udbud og den høje efterspørgsel har forårsaget en vedvarende inflation i markedspriserne (som forventes at fortsætte), og det er netop denne inflation, som har været den primære drivkraft bag rentestigningerne.
Vil du have personligt råd omkring dit lån?
Hvad betyder det for dit lån?
I den virkelige verden har det eksempelvis betydet, at obligationsmarkedet i starten af det første kvartal i 2021 tilbød 0,5% fastforrentede realkreditlån som allerede i andet kvartal kunne omlægges til 1,5% fastforrentede realkreditlån med stor fordel og kursgevinst til følge. Det kan derfor være en god idé at kigge dine fast-forrentede lån igennem, for at se om der kunne lægge nogle kursgevinster gemt i dine lån