
Lagerbeskatning vs. realisationsbeskatning
Jacob Kyed, assisterende økonomisk rådgiver
Nynne Nyborg, kreativ tekstforfatter
Opdateret d. 27. oktober 2025
Hvis du investerer - eller overvejer at komme i gang, så er der én ting, der næsten altid er garanteret at skabe forvirring: skat.
Hvornår skal du betale skat? Hvor meget skal du betale? Og hvorfor virker det nogle gange som om, du bliver beskattet af penge, du ikke har fået i hånden endnu?
Bare rolig, du er langt fra den eneste, der stiller de spørgsmål.
I det her indlæg gennemgår vi forskellen på lagerbeskatning og realisationsbeskatning og hvad de betyder for dig.
- Hvad er lagerbeskatning?
- Fordele og ulemper ved lagerbeskatning
- Hvad er realisationsbeskatning?
- Fordele og ulemper ved realisationsbeskatning
- Hvilke investeringer er lagerbeskattet vs. realisationsbeskattet?
- Hvad anbefaler BoFinans?
Vil du have skræddersyet råd, om hvordan du bedst kommer i gang med at investere? Kontakt os, og tag en gratis og uforpligtende snak med en uvildig økonomisk rådgiver
Hvad er lagerbeskatning?
Ved lagerbeskatning bliver dit afkast opgjort én gang om året, og du betaler skat af den værdistigning, din investeringer har haft i løbet af året - også selvom du ikke har solgt dem.
Det betyder helt konkret, at skat kigger på:
- Hvad var investeringen værd ved årets start?
- Hvad er den værd ved årets afslutning?
Differencen mellem disse to, er dét beløb du beskattes af.
Så selvom det måske kan lyde overraskende, at du skal betale skat selvom du ikke har solgt dine investeringer, så skyldes det altså, at lagerbeskatning handler om, hvordan værdien af dine investeringer har udviklet sig - ikke hvornår du får pengene i hånden.
💡 Har din investering ikke givet overskud, betaler du ingen skat.
I tilfælde af et negativt afkast - altså tab - kan det som udgangspunkt modregnes skattemæssigt.

Eksempel: Lagerbeskatning
Mads køber én aktie for 1.000 kr. gennem sin aktiesparekonto.
Efter et år viser det sig, at aktien er steget til 1.200 kr. – Mads har altså opnået et positivt afkast på 200 kr.
Selvom Mads ikke har solgt aktien, skal han betale skat af afkastet, fordi aktiesparekontoen er lagerbeskattet.
Skattesatsen her er 17%, så Mads skal betale 34 kr. i skat af sin gevinst på 200 kr.
Fordele og ulemper ved lagerbeskatning
Fordele ved lagerbeskatning
En af de største fordele ved lagerbeskatning er, at skatten bliver fordelt over tid.
Du betaler løbende skat år for år, i stedet for én står skatteregning den dag, du sælger. For mange føles det derfor mere overskueligt - også mentalt.
Derudover, er en anden fordel, at du slipper for at skulle betale skat, når du sælger investeringen. Den skat er nemlig allerede afregnet løbende.
Ulemper ved lagerbeskatning
Det, der for nogen er en fordel, kan for andre være en ulempe.
Ved lagerbeskatning kan du nemlig komme i en situation, hvor du skal betale skat af et afkast, du endnu ikke har fået adgang til - fordi du ikke har realiseret det i form af salg.
Men, hvor skal pengene så komme fra?
Typisk har du to muligheder:
- Du har penge stående et andet sted, som kan dække skatten.
- Du kan sælge en del af dine investeringer for at betale skatten.
Er du nødt til at sælge for at kunne betale skatten, betyder det også, at de penge ikke længere kan stå og vokse videre. Det kan have betydning på lang sigt.
Hvad er realisationsbeskatning?
Når du derimod skal betale realisationsbeskatning, så forholder tingene sig anderledes.
Ved realisationsbeskatning betaler du først skat af din investering, når du sælger din investering - altså realiserer dit afkast.
Deraf navnet "realisationsbeskatning".
Indtil da, kan værdien stige (eller falde) uden, at der sker noget skattemæssigt.
For aktieindkomst gælder det, at:
- De første 75.800 kr. (2026) beskattes med 27%
- Alt derover beskattes med 42%

Eksempel: Realisationsbeskatning
Mads køber én aktie for 1.000 kr.
Efter et år stiger aktien i værdi, og den er nu 1.500 kr. værd.
To år efter er aktien steget yderligere, den har nu en værdi på 2.000 kr.
Nu har Mads altså et afkast på 1.000 kr. og han vælger at sælge den.
Skattesatsen er på 27% og Mads skal derfor betale 270 kr. i skat, fordi han vælger at realisere sin gevinst.
Fordele og ulemper ved realisationsbeskatning
Fordele ved realisationsbeskatning
For de fleste opleves realisationsbeskatning mere enkelt end lagerbeskatning.
Du skal ikke gøre noget, før du sælger din investering - og har derfor fuld kontrol over, hvornår skatten udløses.
Samtidig giver denne beskatningsform dig gode muligheder for at udnytte renters rente-effekten, fordi beløbet hele tiden kan blive stående og arbejde videre indtil du vælger at sælge.

Hvad er renters rente-effekten?
Renters rente-effekten opstår, når du geninvesterer dit afkast fra en investering, så du dermed kan skabe et yderligere afkast.
Det betyder, at du ikke kun tjener renter på det oprindelig beløb, du investerede, men faktisk tjener renter på både det oprindelige beløb og de tidligere tjente renter.
Det kan betyde, at du over tid kan opnå øget vækst af din investering, fordi du hvert år tjener afkast på et stadigt voksende beløb.
Ulemper ved realisationsbeskatning
Ulempen ved realisationsbeskatning er, at skatten kan komme som ét større beløb.
Hvis dine investeringer er steget meget i værdi over mange år, kan skatteregningen blive tilsvarende høj den dag, du sælger. For nogle kan det føles mindre fleksibelt end den løbende beskatning, der er ved lagerbeskatning.
Hvilke investeringer er lagerbeskattet vs. realisationsbeskattet?
Indeksfonde og investeringsforeninger kan både være lagerbeskattet og realisationsbeskattet.
Aktiesparekontoen: På en aktiesparekonto, skal man betale skat af alt det afkast, man har haft i løbet af indeværende år. Den er altså lagerbeskattet.
ETF’er: er altid lagerbeskattet.
Du kan som tommelfingerregel altid holde øje med, om investeringsforeningerne eller -fonde udbetaler udbytte til deres investorer. Hvis der bliver betalt udbytte, så er de realisationsbeskattet, hvis ikke, så er de lagerbeskattet.
BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER
Book en UFORPLIGTENDE snak med en rådgiver
Udfyld formularen, og bliv ringet op af en af vores uvildige økonomiske rådgivere, så I kan booke en gratis og uforpligtende samtale.
BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER
Book en GRATIS samtale
Hvad anbefaler BoFinans?
Hvilken af de to former for beskatning, der er den ”bedste”, er mest af alt en præferencesag.
Det kommer altså meget an på, hvad du selv foretrækker og har det bedst med.
Vi anbefaler, at du ikke vælger dine investeringer ud fra, hvilken form for beskatning de har, for i sidste ende går det ud på et. Én ting, der er sikkert, er nemlig, at du kommer til at betale skat af dine investeringer.
Du bør derfor snarere vælge den type investering, der passer bedst til din risikoprofil samt vælge at investere i noget, som du har en forventning og tiltro til.
Din risikoprofil spiller nemlig en stor rolle for dine investeringer, da den hjælper dig til at sammensætte din investeringsportefølje bedst muligt, ud fra den persontype du er.
Klik her, for at lære mere om hvilke risikoprofiler, der findes, og hvad det er.
Hos BoFinans er vi eksperter i:
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Når dine investeringer bliver lagerbeskattet, betyder det, at du skal betale skat af dit afkast årligt - også selvom du ikke har realiseret din gevinst i forbindelse med salg.
Ja, alle ETF'er bliver lagerbeskattet.
Det kan de være. En god tommelfingerregel er at holde øje med om de betaler udbytte. Gør de det, så er de realisationsbeskattet. Betaler de ikke udbytte, så er de lagerbeskattet.
Det modsatte af lagerbeskatning er realisationsbeskatning. Ved realisationsbeskatning bliver dit afkast først beskattet, når du vælger at realisere det - altså når du sælger din investering.
Når du sælger en aktie, der er steget i værdi siden tidspunktet du købte den, så vil du tjene penge på din aktie. Du realiserer altså din gevinst, når du sælger en aktie, der er steget i værdi fordi du har opnået et positivt afkast på den.
Når du bliver realisationsbeskattet, så skal du først betale skat af dit afkast, den dag du vælger at sælge den.










