
10 tips til at blive godkendt i banken i 2026
Morten Hansen, uvildig økonomisk rådgiver
Nynne Nyborg, kreativ tekstforfatter
Opdateret d. 8. december2025
Drømmen står klart for dine øjne: Eget hjem. Måske med altan? Måske med have? Men vejen dertil føles lidt som en jungle.
For hvordan får man egentlig bankgodkendelsen i hus? Hvad kigger de på? Og hvad nu, hvis du får et nej?
Heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at stille dig stærkere over for banken.
Så dyk ned i vores blogindlæg, hvor vi deler 10 konkrete tips, der hjælper dig med at stå stærkere, når du søger om godkendelse til boligkøb.
- 1. Lav et budget for din økonomi i 2026
- 2. Hav luft i opsparingen - ikke kun udbetalingen
- 3. Få styr på gælden - især de små lån
- 4. Overhold dine betalingsaftaler
- 5. Drop overtræk - det skræmmer banken
- 6. Vis, at du kan klare et lavere rådighedsbeløb
- 7. Vær klar til at justere boligdrømmen lidt
- 8. Vær ærlig med banken - også om det, der er svært
- 9. Tal med mere end én bank - det kan gøre en forskel
- 10. Få hjælp af en uvildig ekspert, der taler dit sprog
Vil du have uvildig hjælp til at blive godkendt i banken? Kontakt os og lad BoFinans hjælpe dig med at forhandle godkendelsen på plads hos banken.
1. Lav et budget for din økonomi i 2026
Du vil gerne godkendes i banken, men hvordan hjælper du dig selv godt fra start?
Et at de vigtigste (og mest oversete) skridt er at få styr på dit budget. Ikke bare for bankens skyld, men også for din egen ro i maven.
For når du laver budget - og rent faktisk - bruger det viser du banken, at du har overblik over, hvad der kommer ind og hvad der ryger ud.
Det signalerer, at du har styr på tingene og det giver dig selv en langt bedre fornemmelse af, hvad du reelt har råd til.
Sådan kommer du i gang med at lave et budget
Start med dine indtægter:
- Får du fast løn - eller svinger det.
- Har du bonusser, freelancejobs eller ydelse?
- Er der forskel på månederne?
Gå derefter videre til dine udgifter og del dem op:
- Faste udgifter: Husleje, transport, forsikringer, abonnementer
- Variable udgifter: Mad, tøj, cafébesøg, gaver, tandlæge
💡 Husk også de uforudsete udgifter. Læg f.eks. 500-1000 kr. til side hver måned, så du har en buffer til det uventede.
Når først du får tingene skrevet ned, bliver det hele mere håndgribeligt - og det kan banken godt lide at se - at du selv har regnet efter, før du beder dem om at gøre det.
💡 Tip: Vil du have tips til at få mere luft i dit budget? Så læs vores indlæg "10 effektive sparetips: Sådan får du mere luft i budgettet"
2. Hav luft i opsparingen - ikke kun til udbetalingen
Du har måske allerede sparet op til udbetalingen, hvilket er stærkt gået, men hvad så bagefter?
Det mange glemmer er, at banken også kigger på, hvad du har tilbage, når boligkøbet er gennemført, flyttekasserne pakket ud og hverdagen kører derudaf.
Så hvis du tømmer hele din opsparing på udbetalingen, kan det se ud som om, du ikke har noget at stå imod med og det kan gøre banken usikker.
For, hvad så, hvis der pludselig ryger en tand eller en vaskemaskine?
Sådan bygger du en sund buffer
Din økonomiske buffer skal dække mere end bare det boligrelaterede. Den skal kunne holde til et bump på vejen, eller to.
Derfor bør du:
- Sætte et realistisk mål: f.eks. 1-3 måneders faste udgifter
- Læg en fast del af din løn til side hver måned - og lade det stå i fred.
- Undgå at bruge hele opsparingen på én gang, hvis du kan undgå det,
💡 Tip: Vil du have et overblik over boligkøbsudgifter? Læs vores blogindlæg, og brug den evt. som tjekliste.
BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER
Book en UFORPLIGTENDE snak med en rådgiver
Udfyld formularen, og bliv ringet op af en af vores uvildige økonomiske rådgivere, så I kan booke en gratis og uforpligtende samtale.
"*" indikerer påkrævede felter
BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER
Book en GRATIS samtale
"*" indikerer påkrævede felter
3. Få styr på gælden - især de små lån
Mange boligkøbere har tendens til at tænke "Ja, jeg har lidt gæld - men det er ikke så slemt".
Og selvom vi godt kan sætte os ind i, hvorfor mange har den tanke, så er problemet bare, at banken kan se noget andet - især, hvis du har små forbrugslån, afbetalinger eller gamle kassekreditter, der stadig trækker renter.
De små lån sender nemlig et signal om, at økonomien ikke helt hænger sammen, og det kan få banken til at tvivle på om du kan håndtere et større lån.
Sådan rydder du op i gælden
- Lav en oversigt over al din gæld - stort som småt
- Prioritér at indfri små lån og dyre kreditter først
- Undgå at optage nye lån op til et boligkøb
💡 Tip: Har du SU-gæld? Det er ikke nødvendigvis en stopklods, men banken vil gerne se, hvordan du håndterer den. Du kan også læse med her, og blive klogere på, hvordan det kan påvirke din chance for at blive godkendt til boligkøb.
4. Overhold dine betalingsaftaler
Det kan lyde banalt, men der er nærmest ikke noget, der trækker mere ned hos banken end manglende betalinger.
Hvis du har betalingsanmærkninger - eller værre: står i RKI - så er det næsten umuligt at få grønt lys i banken.
For så handler det ikke længere kun om økonomi, men også om tillid.
Og den slags tillid kan være svært at genopbygge hos banken.
Sådan viser du banken, at du er til at stole på
- Sørg for, at dine regninger bliver betalt til tiden - hver gang.
- Opret automatiske betalinger, hvis du har tendens til at glemme det.
Selv små forsinkelser tæller og hvis banken ser et mønster, kan det altså blive et nej - også selvom alt andet egentlig ser ganske fornuftigt ud.
5. Drop overtræk - det skræmmer banken
Vi ved det godt: Nogle måneder løber pengene bare hurtigere ud end ind, og så ryger kontoen måske i minus et par dage.
Men for banken er det altså et rødt flag. For når du laver overtræk, viser det, at økonomien er presset.
Det behøver ikke at være mange hundrede kroner, der er tale om - for det er mønstret banken reagerer på.
Sådan undgår du overtræk
6. Vis, at du kan klare et lavere rådighedsbeløb
Når du flytter i egen bolig, stiger dine faste udgifter og dit rådighedsbeløb vil derfor også blive mindre.
Der er der intet underligt i, og banken ved det også godt, men de vil blot sikre sikre sig, at du stadig kan få din hverdag til at hænge sammen, på trods af mindre luft i budgettet.
Det er altså en klar fordel, hvis du kan vise, at du allerede nu lever for mindre end du egentlig kunne gøre.
Sådan beviser du det
- Find ud af, hvad dit rådighedsbeløb bliver, når du køber bolig.
- Prøv at lev for det beløb i 2-3 måneder allerede nu,.
- Læg forskellen til side som opsparing - og vis banken, at du kan.
💡 Hvis banken ser, at du kan leve for mindre nu, øger det chancen for, at de tør give dig grønt lys.
Skal du købe bolig? BoFinans får dig godkendt i banken.
Ring til os på 70 26 81 09 og lad os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at blive godkendt i banken.
7. Vær klar til at justere boligdrømmen lidt
Jo mere du skal låne i banken, jo større er bankens krav til at godkende dig.
Oplever du derfor at blive afvist, kan det hjælpe, hvis du finder en billigere bolig.
Vi ved godt, at det kan gøre ondt at indse, at drømmehuset er uden for rækkevidde, men nogle gange handler det ikke om at droppe drømmen, men bare om at skære den lidt til.
En mindre bolig, en anden beliggenhed eller måske færre "nice-to-haves" kan gøre hele forskellen.
Sådan holder du fortsat liv i drømmen
- Få en forhåndsgodkendelse i banken, så du ved, hvad du har at arbejde med.
- Lav en "need-to-have" vs. "nice-to-have", så du ved, hvor du kan gå på kompromis.
- Tænk i muligheder: En bolig du kan vokse i - ikke nødvendigvis blive gammel i.
8. Vær ærlig med banken - også om det, der er svært
Det kan være fristende at holde lidt tilbage, når man snakker med banken.
Måske en gammel kassekredit, du har glemt at lukke eller en gæld, du egentlig er ved at få styr på.
Men banken opdager det altid, og hvis de først er begyndt at tvivle på, om du fortæller det hele, så kan det altså koste dig godkendelsen.
Sådan sørger du for at opretholde gennemsigtigheden
- Fortæl banken, hvordan din økonomi reelt ser ud - også det, der halter.
- Forklar, hvad du gør for at forbedre din økonomi - det viser handlekraft.
- Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl - banken forventer ikke, at du forstår det hele.
9. Tal med mere end én bank - det kan gøre en forskel
Hvis du har fået nej i banken er det helt forståeligt at blive lidt frustreret og måske tvivle på om boligdrømmen er helt umulig.
Men her er det vigtigt at huske: Ikke alle banker vurderer ens.
Faktisk kan det samme budget, den samme opsparing og den samme gæld blive vurderet helt forskelligt - alt efter, hvem du snakker med.
Nogle banker er mere fleksible end andre, nogle fokuserer på andre nøgletal og nogle helt tredje er måske bare ikke særlig gode til førstegangskøbere.
Sådan giver du dig selv flere chancer
- Tal med minimum to banker - gerne tre.
- Lyt til, hvordan de møder dig - ikke kun deres tal.
- Overvej at tage en uvildig rådgiver med - så du ikke står alene.
💡 Lad BoFinans tage dialogen med banken for dig. Book en gratis og uforpligtendes snak med en uvildig rådgiver i dag.
10. Få hjælp af en uvildig ekspert, der taler dit sprog
Du er ikke alene om at føle, at det hele er lidt uoverskueligt, når det kommer til boligkøb.
Regler, begreber, tal og krav er langt fra hverdagssprog for de fleste.
Derfor kan det give mening at få hjælp af en, der ikke er bundet af bankens interesser - men kun arbejder for dig.
Hos BoFinans er vi uvildige, hvilket betyder, at vi hjælper dig med at forstå processen, tale med banken og få styr på detaljerne - uden salgssnak og skjulte dagsordener.
I BoFinans:
- Gennemgår vi din økonomi med dig, ikke over dig.
- Forhandler vi med banker og klarer al den formelle banksnak, så du slipper.
- Finder vi den løsning, der giver dig bedst ro i maven - ikke bare på papiret.
Så tøv ikke med at kontakte os.
Vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi sammen finder ud af, hvad der skal til.
Hos BoFinans er vi eksperter i:
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Forskellige banker har forskellige krav til, hvor meget du skal have i rådighedsbeløb, for at blive godkendt til at låne. For enlige, ligger beløbet typisk omkring 7.000 - 8.000 kr./md., hvorimod par skal have omkring 10.000 - 12.000 kr./md. Har du børn, skal du regne med ca. 3.000 kr. ekstra per barn om måneden .
Når banken vurderer din gældsfaktor, kan de have forskellige krav til, hvor høj den må være. Typisk vil alt over 3,5 være en høj gældsfaktor, og du vil have svært ved at blive godkendt. For at sænke din gældsfaktor, kan du betale ekstraordinært af på din gæld.
Der kan være mange grunde til, at banken har afvist din låneanmodning. Typisk kan det være fordi, at din gældsfaktor er for høj eller dit rådighedsbeløb ikke er tilstrækkeligt. Hvis du er blevet afvist er det en god ide at spørge banken, hvor filmen knækkede, så du kan gøre noget ved det.










