10 gode råd

10 gode råd til din privatøkonomi

BoFinans har samlet 10 gode råd til din privatøkonomi. Læs med her, og blive klogere på om du kan finde forbedringer i din økonomi.

1. Afdragsfrie lån kan være en dyr løsning

Hvis man vælger afdragsfrit lån, så betaler man en højere bidragssats på hele sit lån, så det kan være en dyr løsning. Mange siger, at man bør vælge afdragsfrit kreditforeningslån for at afdrage det dyrere boliglån først, men det kan være en dyr løsning.

2. Udnyt friværdien til at nedbringe dyre lån

Huspriserne er steget en del de seneste år. Det kan med stor fordel udnyttes til at få erstattet dyre lån med billige lån, vær dog opmærksom på omkostningerne.

3. Der er ofte en vej ud af ”Luksusfælden”

Det er blot vigtigt, at man ikke lader stå til, men gør noget ved det. Ring til dem du skylder penge og lav en afviklingsaftale der er realistisk.

4. Privatforbrug kan være svært at styre

Ved at anvende kasse- / konvolut-systemet, kan man ofte spare mellem 1.000 – 1.500 kr. pr. måned, da der kommer større fokus på forbruget og mange impulskøb undgås.

5. Man kan tjene penge på sit lån

Hvis man har et fastforrentet kreditforeningslån, så kan man faktisk tjene penge på sit lån, hvis renten stiger. Det er derfor vigtigt at følge renteudviklingen, da der kan skæres ca. 20 % af restgælden, hvis renten stiger med 2 procentpoint.

På et lån på 1.500.000 kr. vil det betyde en skattefri nedskrivning på 300.000 kr.

6. Indskyd på pensionsordningen

Det er jo ikke sikkert, at din virksomhed bliver solgt for mange penge, så det er vigtigt at ”spille på flere heste”.

7. Priserne ved boligkøb er oftest til forhandling

Vidste du at det gennemsnitlige prisnedslag ligger omkring 6 % på boliger. Derfor er god og stærk forhandlingsteknik igennem en uvildig rådgiver ofte dit stærkeste kort, da de ikke er ”forelsket” i boligen.

8. Der er nye finansieringsmuligheder for fritidsboliger

Ny lovgivning giver bedre finansieringsmuligheder på fritidshuse, det giver mulighed for en bedre lånesammensætning og derved spare mange penge.

9. Lad afkastet på dine investeringer blive i dine lommer

At vælge den rigtige til at investere sin formue eller pension kan være en vanskeligt og uoverskueligt, men der er mange penge at spare og det er ikke unaturligt med en forskel på op til 50 % i omkostningerne.

10. Prisen på finansiering af bil og båd kan variere meget

Hvis man f.eks. skal låne 250.000 kr. til en bil og man bliver tilbudt 5 % over 7 år, så kommer man til at betale ca. 3.530 kr. pr. måned og 46.800 kr. i rente i lånets løbetid, mens hvis man kan forhandle sig til 2 % i rente og stadig betale 3.530 kr. pr. måned, så kommer man kun til at betale ca. 16.000 kr., hvilket er en besparelse på 30.000 kr.