BoFinans hjælper førstegangskøbere med at forstå stigende priser på boligmarkedet
Portræt af Christina Ruparelia

Boligpriserne stiger: Guide til boligkøb i sælgers marked

Christina Ruparelia, uvildig økonomisk rådgiver
Nanna Sif Jørgensen, kommunikations- og marketingansvarlig
Udgivet d. 21. oktober 2024

De seneste måneder har boligpriserne taget et nøk opad - og det skaber problemer for boligkøberne.

Hvis du er på boligjagt i dette marked, kan det være svært at finde en god bolig til en fornuftig pris – men der er måder at navigere gennem udfordringerne og sikre, at du stadig gør et godt køb.

I dette indlæg ser vi nærmere på, hvorfor priserne stiger, og hvordan du bedst kan forberede dig til at få succes med boligkøbet, selvom markedet er konkurrencepræget.

Vil du have skræddersyet råd, om hvordan du kommer bedst igennem dit næste boligkøb? Kontakt os, og tag en gratis og uforpligtende snak med en uvildig økonomisk rådgiver.

Hvorfor stiger boligpriserne lige nu?

Det kan være svært at følge med som boligkøber i perioder med stigende boligpriser. Men hvorfor sker det? Lad os se nærmere på de vigtigste årsager bag de stigende boligpriser.

1. Faldende renter:

En af hovedårsagerne til, at boligpriserne stiger, er de faldende renter.

Når renten falder, bliver det billigere at låne penge til at købe en bolig.

Det betyder, at flere købere kan få godkendt større lån, hvilket øger deres købekraft, og de har råd til at betale mere for boligerne.

Bankernes krav er dog stadigvæk stramme, så det kræver at man er god til at forhandle med sin bankrådgiver.

Mange vælger at få hjælp til den del af en uvildig økonomisk rådgiver, da vi kender smuthullerne, og ved præcis, hvordan vi skal vinkle din økonomi overfor banken, og hvilken bank der passer bedst til din situation.

Læs mere om vores Køberrådgivning eller udfyld vores formular og bliv ringet op af en rådgiver.

Hvordan skal du forholde dig til de stigende boligpriser?

Ring til os på 70 26 81 09 og lade os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvordan dit boligkøb kan blive til virkelighed på trods af de stigende priser.

2. Øget efterspørgsel:

Flere købere betyder, at boligerne hurtigt bliver solgt, hvilket ofte leder til stigende boligpriser.

Dette skaber en situation, hvor der er mange om buddet på de attraktive boliger, hvilket gør det til et sælgers marked.

I sælgers markeder har sælgerne større magt, da de kan vælge mellem mange interesserede købere og ofte presse prisen op.

3. Lavt boligudbud:

Selvom efterspørgslen er høj, er der ikke kommet mange nye boliger på markedet.

Dette skyldes blandt andet de kraftigt stigende priser på byggematerialer efter corona-pandemien og krigen i Ukraine.

De høje omkostninger har bremset byggeaktiviteten de seneste år, hvilket har resulteret i færre nye boliger.

Det skaber en endnu større skævvridning mellem udbud og efterspørgsel, som yderligere presser priserne op.

Hvordan forbereder du dig som køber i et marked med stigende priser?

Når du oplever stigende boligpriser, er det vigtigt at være godt forberedt, så du undgår at betale for meget. Her er nogle tips til, hvordan du kan forberede dig:

1. Bliv forhåndsgodkendt til et boliglån:

En forhåndsgodkendelse fra din bank er afgørende i et konkurrencepræget marked.

Med en forhåndsgodkendelse ved du præcis, hvor meget du kan låne, og du kan handle hurtigt, når den rette bolig dukker op.

Der findes ikke noget værre, end at have fundet den perfekt bolig, og miste den til en anden køber, fordi din bankgodkendelse trækker ud - og det sker desværre ofte.

Derfor er det en rigtig god idé at have skaffet en forhåndsgodkendelse i banken INDEN du går på boligjagt.

Vil du vide mere om forhåndsgodkendelse af boliglån? Læs vores blogindlæg '3 grunde til at blive forhåndsgodkendt til boligkøb', og bliv klædt godt på inden du går i banken.

Hvilken lån skal du vælge i 2025?

Læs vores anbefalinger

2. Sæt et realistisk budget:

Selvom lave renter kan gøre det fristende at låne mere, er det vigtigt at sætte et realistisk budget.

Overvej nøje, hvad du faktisk har råd til, ikke kun nu, men også på lang sigt.

Inkluder alle boligrelaterede omkostninger som ejendomsskatter, forsikringer og vedligeholdelse i dit budget, men også dine hverdagsudgifter!

Husk også at inkludere fremtidige planer i budgettet som f.eks. familieforøgelse, bilkøb, bryllup, etc.

3. Prioritér dine boligbehov:

Når priserne stiger, kan det være nødvendigt at justere dine forventninger, hvis du stadigvæk vil have råd til en bolig.

Vær klar over, hvilke ting der er uundværlige i din nye bolig, og hvad du er villig til at gå på kompromis med.

Kan I slå gæsteværelse og kontor sammen, og nøjes med et værelse mindre? Eller vil I kunne flytte lidt længere væk fra byen?

Dette gør det lettere at træffe en hurtig beslutning, når du finder en bolig, der opfylder dine vigtigste behov.

Sammenlign lånetilbud fra flere banker

Selvom renten generelt er faldet, betyder det ikke nødvendigvis, at alle banker tilbyder de samme vilkår.

Forskellige banker vurderer din økonomi forskelligt, og du kan derfor opleve forskellige rentesatser og vilkår fra bank til bank.

Nogle får endda et afslag i en bank, og en godkendelse i en anden!

BoFinans hjælper førstegangskøbere med at forstå stigende priser på boligmarkedet

Hvad kigger banken på?

Når banken skal bedømme, om du kan blive godkendt til et boliglån, laver de en 'kreditvurdering', for at bedømme deres risiko ved at låne dig penge.

Bliv klogere på kreditvurdering

Det kan være svært at gennemskue, hvilket lånetilbud der er bedst for lige netop dig og din økonomi.

En uvildig økonomisk rådgiver som BoFinans kan hjælpe dig med at sammenligne tilbud fra forskellige banker og finde den løsning, der passer bedst til din økonomi.

Husk: Bankrådgiveren arbejder for banken, og har derfor ikke kun dine interesser at tage højde for.

Derfor er det godt med en uvildig økonomisk rådgiver som er 100% uafhængig af banken.

Læs mere om, hvad en uvildig økonomisk rådgiver kan her.

Sådan undgår du at blive fanget i en budkrig

Når boligpriserne stiger, og konkurrencen er hård, kan det være fristende at blive fanget i en budkrig, hvor prisen bliver presset op.

Men det er vigtigt at holde hovedet koldt, og tænke dig om, inden du får taget en beslutning, du ikke har fået tænkt ordentligt igennem.

1. Sæt en øvre grænse - og hold dig til den!

Før du går ind i en budrunde, bør du sætte en klar øvre grænse for, hvor meget du er villig til at betale for boligen. Tag højde for:

  • Din økonomi: Inkluder indkomst, opsparing, og gældsforpligtelser.
  • Boliglånets vilkår: Husk at rente og løbetid påvirker dine månedlige afdrag.
  • Skjulte omkostninger: Overvej ejendomsskatter, forsikringer, og vedligeholdelse.
  • Fleksibilitet: Efterlad plads til uforudsete udgifter, så du ikke presser din økonomi for meget.

Brug evt. vores FormuePlan til at få et overblik over din samlede økonomi, og de muligheder du har for de drømme du har - f.eks. et boligkøb.

Hvordan forhandler du, når boligpriserne stiger?

Selvom vi står midt i stigende boligpriser, er der stadig mulighed for at forhandle med sælger – hvis du gør det rigtigt.

Hvis det er helt umuligt, så prøv at forhandle med banken i stedet!

Læs vores guide til boligkøb for begyndere

Læs mere

1. Vær godt forberedt

At være velforberedt er nøglen til en succesfuld forhandling.

Jo mere viden du har om markedet og din økonomi, desto bedre kan du argumentere for din sag og undgå at betale for meget. Her er de vigtigste forberedelser:

  • Kend boligmarkedet: Undersøg prisudviklingen i området, hvor du vil købe. Se på, hvad lignende boliger er blevet solgt for, så du kan vurdere, om prisen er realistisk.
  • Forstå boligens reelle værdi: Tjek tilstandsrapporter, og vurder boligens stand. Dette giver dig mulighed for at forhandle ud fra nødvendige forbedringer eller reparationer. Overvej også beliggenhed, lokal infrastruktur og fremtidige udviklingsplaner, som kan påvirke værdien.
  • Kend din økonomi: Fastlæg din øvre grænse for, hvor meget du kan byde, uden at overbelaste din økonomi. Sørg for, at du har en buffer til uforudsete udgifter eller rentestigninger, så du ikke bliver presset økonomisk.
  • Brug din viden strategisk: Med indsigt i markedet og boligens tilstand kan du bedre argumentere for en prisnedsættelse eller andre gunstige vilkår. En stærk, velunderbygget argumentation kan hjælpe dig med at undgå at betale overpris og sikre en bedre handel.

2. Forhandl andre vilkår

I stedet for kun at fokusere på prisen, som kan være svær at forhandle på i sælgers marked, kan du også forhandle andre vilkår.

Det kan f.eks. være overtagelsesdato, medfølgende inventar eller forbedringer, der kan spare dig penge i det lange løb.

Brug en uvildig økonomisk rådgiver til at optimere boligkøbet

Når du står overfor stigende boligpriser, og markedet er konkurrencepræget, er det vigtigere end nogensinde at have en uvildig økonomisk rådgiver på din side.

Med vores uvildige rådgivning får du rådgivning uden skjulte agendaer - vi arbejder for dig og kun dig.

  • Vi kæmmer markedet for de bedste boliglån
  • Vi gennemgår fordele og ulemper ved dine muligheder
  • Vi forhandler godkendelsen på plads med banken
  • Vi skaffer skarpe vilkår på dit boliglån
  • Vi forhandler prisen på din bolig med sælger

Start med 1 times gratis og uforpligtende rådgivning. Udfyld kontaktformularen, og bliv ringet op af en rådgiver!

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)