variabel rente 2025

Variabel rente - Hvilket lån skal du vælge i 2025?

Jesper Hansen, uvildig økonomisk rådgiver
Nanna S. Jørgensen, kommunikations- og marketingansvarlig
Opdateret d. 27. september 2024

Er du ved at overveje et boligkøb i 2025 og er usikker på, hvilket lån du skal vælge?

Så er du kommet til det rette sted.

I denne artikel gennemgår vi de mest almindelige låntyper med variabel rente på markedet og giver vores anbefalinger til, hvilken variable rente 2025 du bør vælge for at finansiere din bolig i 2025, og hvilke lån du bør undgå.

Variabel rente: Hvilket lån kan jeg vælge?

Når du vælger et lån med variabel rente, har du mulighed for at vælge (hvis banken godkender det), hvor ofte renten på dit lån skal tilpasses. I 2025 er de mest brugte muligheder:

Du kan selvfølgelig også vælge et fastforrentet lån. Er du i tvivl om, om du skal vælge fast eller variabel rente? Læs mere her, og bliv klædt godt på til at vælge det rigtige lån.

Skal jeg vælge et F10?

Svar: Nej.

Vi anbefaler ikke F10-lånet i 2025, og det er der flere gode grunde til.

Med et F10-lån binder du dig til en bestemt rente i 10 år, ligesom med et fast forrentet lån, men uden den sikkerhed der følger med et lån med fast rente.

Hvis renten falder i løbet af denne periode (hvilket den forventes at gøre), vil du hurtigt komme til at sidde med en højere rente end dem, som valgte et variabelt lån med en kortere refinansieringsperiode.

Derudover er det dyrt at komme ud af lånet før tid, hvis du inden næste refinansiering fortryder, og vil have en anden type rente.

Forventningen til 2025 er, at renten vil fortsætte med at falde, og derfor vil vi ikke anbefale, at man vælger et F10 lån.

BoFinans hjælper dig med at vælge den rette variable rente 2025

Husk: Ingen garanti for rentefald

Selvom forventningen er, at renten vil falde i 2025, er der ingen garanti for det.

Renten afhænger af en række faktorer, som kan ændre sig uventet.

Derfor er det vigtigt at vælge et lån, der passer til din økonomi – både hvis renten falder, og hvis den stiger.

Skal jeg vælge et F5?

Svar: Nej.

F5-lånet er heller ikke den rette løsning i 2025 - af samme årsager som F10-lånet.

Selvom et F5-lån tilpasser sig hvert femte år, hvilket jo er oftere end F10 lånet, er det stadigvæk en for lang refinansieringsperiode, hvis du spørger os.

Hvis renten falder  yderligere i 2025 (som forventningerne siger), sidder du stadigvæk fast med en unødvendig høj rente de næste 5 år, imens andre kan følge med renten ned de kommende år.

Ligesom med F10-lånet, er omkostningerne ved at komme ud af et F5-lån før tid er ofte meget høje.

Med forventningen om rentefald anbefaler vi derfor ikke F5-lånet, da det begrænser din mulighed for at udnytte de lavere renter, som markedet forventes at tilbyde i de kommende år.

Skal jeg vælge et F3-lån?

Svar: Nej.

Selvom et F3-lån kan virke som et kompromis mellem fleksibilitet og sikkerhed, fraråder vi det i 2025 af samme grund som F5- og F10-lånene.

Tre år er stadig for lang tid at være bundet til en fast rente i et marked, hvor renten forventes at falde yderligere.

Hvis du vælger et F3-lån, risikerer du at betale mere, end du behøver, i en betydelig del af lånets løbetid.

Desuden har F3-lånene ikke de samme fordele som kortere lånetyper, da rentefaldet i perioden kan være svært at udnytte uden store omkostninger ved omlægning eller tidlig indfrielse.

Vi anbefaler i stedet de variable lån med hyppigere rentetilpasninger, som giver dig mulighed for at reagere hurtigere på renteændringer og minimere omkostningerne.

Vil du have skræddersyede anbefalinger til dit lån?

Ring til os på 70 26 81 09 og lade os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvordan du bedst sammensætter din boligfinansiering i 2025.

Skal jeg vælge et F1-lån?

Svar: Ja.

Et F1-lån, hvor renten tilpasses hvert år, er en af de bedre muligheder i 2025, hvis du ønsker at kunne reagere hurtigt på markedets udvikling.

F1-lån giver dig mulighed for at tilpasse dig markedsrenten hvert år, og med de forventede rentefald i 2025 kan du drage fordel af lavere renter, hurtigere end ved længere rentebindingsperioder.

Sammenlignet med F3 og F5 tilbyder F1-lånet både fleksibilitet og gode mulighed, i takt med at renten falder.

Hvis du fremadrettet gerne vil holde fast i et variabelt lån, så er F1 den rigtige mulighed, da det er nemt og billigt at refinansiere hvert år.

Skal jeg vælge et F-kort/Flex Kort/Kort Rente/Jyske Kort Rente lån

Svar: Ja.

Lån med rentetilpasning hver sjette måned er vores topanbefaling i 2025.

Kært barn har mange navne, men fælles for dem alle er, at disse lån giver dig den største fleksibilitet på markedet.

Med en halvårlig rentetilpasning kan du reagere hurtigt på de forventede rentefald og drage fordel af de kommende rentefald

Hvis du er med på risikoen ved et variabelt lån og ønsker at udnytte de forventede rentefald i 2025, er F-kort-lånene det bedste valg.

Skal du vælge fast eller variabel rente i 2025?

Læs vores anbefaling

Skal jeg vælge fast rente?

Svar: Ja - hvis du prioriterer stabilitet.

Hvis du foretrækker stabilitet frem for den risiko, der følger med variabel rente, er et fastforrentet lån også en god løsning i 2025.

Selvom renten på fastforrentede lån typisk er højere end på variable lån, kan du udnytte markedets bevægelser ved at omlægge lånet, når renten falder, og kursen er gunstig.

Samtidigt giver fastforrentede lån dig en fast rente gennem hele lånets løbetid, hvilket betyder, at du ikke skal bekymre dig, hvis renten (mod forventningerne) skulle stige.

Fastforrentede lån er derfor et stærkt valg for dem, der ønsker stabilitet i deres økonomi, men stadig vil have fleksibilitet til at reagere på rentemarkedet.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)