Portræt af Christina Ruparelia

Økonomi efter skilsmisse: Sådan lægger du et nyt budget

Christina Ruparelia, uvildig økonomisk rådgiver
Nynne Nyborg, kreativ tekstforfatter

Udgivet d. 2025

En skilsmisse er en omvæltende begivenhed på flere parametre, og det kan føles overvældende at skulle opbygge sin økonomi fra bunden.

Nye indtægter, udgifter og prioriteringer kan være overvældende - men det kan også betyde nye muligheder.

Muligheden for at skabe en fundamental ny økonomisk virkelighed, der passer til din nye livsstil og drømme.

Læs med her, hvor du lærer at lægge et realistisk budget, identificere dine nye indtægter og udgifter og ikke mindst, hvordan du fremtidssikrer dig.

Vil du have skræddersyet råd, om hvordan du økonomisk skal navigere i din nye virkelighed? Kontakt os, og tag en gratis og uforpligtende snak med en uvildig økonomisk rådgiver.

Få et klart overblik over din nye økonomiske situation

Det første skridt i din nye virkelighed er at få et klart overblik over din nye økonomi.

Det lyder måske indlysende og simpelt, men det kræver faktisk, at du er struktureret og kan bevare overblikket.

Du starter med at identificere:

Indtægter: Hvor står du nu?

Dine indtægter kan være:

  • Din egen løn (der kan være ændret, hvis du har skiftet job eller er gået ned i tid.
  • Børnebidrag eller ægtefællebidrag, hvis det er relevant.
  • Offentlige ydelser som børnetilskud eller boligstøtte.
  • Evt. pensionsudbetalinger eller kapitalafkast.

Ofte vil din indkomst være lavere end før, men med det rette overblik, kan du styre din økonomi proaktivt frem for reaktivt.

Udgifter: Hvad koster det at leve dit nye liv

Når du har fået styr på dine indtægter, så laver du en oversigt over dine faste udgifter:

  • Bolig (husleje, realkreditlån, el, varme, vand)
  • Transport (/bil, brændstof, offentlig transport)
  • Forsikringer og abonnementer

Og går derefter videre til dine variabel udgifter, som ofte er dem, hvor du har mest fleksibilitet

  • Mad og husholdning
  • Fritid, streaming og underholdning
  • Ferier, gaver og børneaktiviteter
BoFinans hjælper dig med dine omkostninger ved boligkøb

Vær opmærksom på ændringer

Vær opmærksom på ændringer, hvis du f.eks. skal til at bo alene og derfor skal dække hele huslejen selv - eller hvis dine børn skal bo fast hos dig, så vil dette påvirke både madbudget og transportudgifter.

Prioriter dine udgifter: Få styr på det nødvendige først

Det kan være nødvendigt at prioritere anderledes, når du går fra at være to til en.

Dine faste, nødvendige udgifter altid være på plads i dit budget - og det er ikke til diskussion.

Når dine faste udgifter er dækket, så kan du begynde at arbejde med det, der kan justeres.

Det kan du gøre ved at opdele dine variable udgifter i: nødvendige vs. valgfrie.

  • Nødvendige, men fleksible: er f.eks. dit madbudget, børneaktiviteter, tøj.
  • Valgfrie: er f.eks. restaurantbesøg, shopping, streamingtjenester og abonnementer,

Du behøver altså ikke gå en stor bue uden om alt det sjove, men du skal være klar på at justere på det, hvis der opstår uforudsete udgifter.

Skab en personlig nødfond

Du kan også gøre dig selv den tjeneste at oprette en nødfond efter din skilsmisse.

En nødfond kan nemlig give dig sikkerhed og ro i maven, skulle uheldet være ude og din vaskemaskine pludselig står af - eller bilen skal på værksted.

Ethvert beløb du kan tilsidesætte gør en forskel, men som udgangspunkt vil det være godt, hvis du sparer nok op til at dække tre måneders faste udgifter.

Brug for overblik i din nye økonomiske virkelighed?

Ring til os på 70 26 81 09 og lad os tage en gratis og uforpligtende snak om, hvad dine muligheder er.

Genopbyg din opsparing og pension

Ikke nok med, at din hverdagsøkonomi kan ændre sig, så kan det være at dine langsigtede planer også skal justeres.

Måske, du har haft en del opsparing med din tidligere ægtefælle, eller at din pensionsordning pludselig ser anderledes ud.

Det betyder ikke, at du skal starte forfra - men, at du potentielt skal omsadle.

Lyder det uoverskueligt? Det behøver det ikke at være:

Start med at sætte konkrete, værdifulde opsparingsmål

Stil dig selv to vigtige spørgsmål:

  • Hvad vil jeg gerne kunne betale om et halvt år?
  • Hvad drømmer jeg om, om 10 år?

Det kan være, at svaret på det første er, at du gerne vil på ferie, have nyt køkken eller blot have en buffer.

Det kan være, at det andet spørgsmål omhandler en tryg pension eller mere økonomisk frihed generelt. Uanset målet, så er det vigtigt, at du har et.

Når du har defineret dine mål, kan du nemlig bedre tilrettelægge en personlig og praktisk plan, der passer til din nye økonomiske virkelighed.

Giv din pension et nyt perspektiv

En skilsmisse vil som oftest reducere din pensionsformue, enten fordi I skal dele dem, eller fordi indbetalingerne har været lavere i en periode.

Det er derfor vigtigt, at:

  • Få overblik over dine pensionsordninger og evt. samle dem ét sted
  • Vurdere om dine nuværende indbetalinger matcher dine fremtidige behov
  • Overveje at øge dine indbetalinger, hvis du har økonomisk råderum.

Alt dette er ikke noget, du skal lade dig stresse af eller løbe stærkt over - det vigtigste er, at du kommer i gang,

Selv små skridt, kan gøre en stor forskel på sigt.

Har du brug for hjælp til din pension?

Få hjælp af en uvildig rådgiver

Automatiser din opsparing - slip tankemylderet

Hvis du vil gøre det nemt for dig selv at holde fast i din plan, så kan du begynde at automatisere dine indbetalinger til din opsparing.

Det er et simpelt, men effektivt, værktøj til at holde dig selv på rette spor ift. dine drømme.

Du kan starte med små beløb og justere det, når du får mere økonomisk luft.

Håndter gæld effektivt: Få kontrol og frihed tilbage

Gæld kan være en af de tungeste byrder at bære med videre efter en skilsmisse - både økonomisk og mentalt.

Alligevel er realiteten den, at mange vil stå tilbage med et fælleslån, kreditorgæld eller et boliglån, der ikke længere matcher din nye livssituation.

Men frygt ej, du kan gøre noget ved det - og det kan du allerede i dag.

Start med at vurdere din gæld

Lav et overblik over:

  • Realkreditlån og banklån.
  • Billån, forbrugslån, kreditorgæld.
  • Eventuelle restancer, fælleslån eller kautionsforpligtelser.

Herfra kan du begynde at lægge en strategi for nedbringelse af din gæld, der tager udgangspunkt i dine faktiske muligheder - ikke din dårlige samvittighed.

BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER

Book en UFORPLIGTENDE snak med en rådgiver

Udfyld formularen, og bliv ringet op af en af vores uvildige økonomiske rådgivere, så I kan booke en gratis og uforpligtende samtale.

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

BLIV RINGET OP AF EN RÅDGIVER

Book en GRATIS samtale

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Prioriter højrentegæld først

Kreditorgæld og forbrugslån har ofte høje renter, og de kan vokse hurtigere end du tror.

Du bør derfor prioritere at nedbringe disse som din førsteprioritet.

Har du flere gældsposter? Så lav en personlig afdragsplan - og hold fast i den.

Overvej låneomlægning og refinansiering

Hvis du står med nogle lån, der virker helt uoverskuelige, så kan en refinansiering give dig lavere renter eller bedre vilkår. Det kan være relevant, at

  • Samle gæld i ét lån med lavere rente
  • Forhandle boliglånet og få nye vilkår
  • Skabe mere luft i hverdagsøkonomien med længere løbetid.

Lyder det som noget, der kunne være relevant for dig? Så kan BoFinans' eksperter hjælpe dig med at finde de bedste og mest realistiske løsninger - kontakt os i dag, og få en rådgiver med på holdet.

Undgå at optage ny gæld i overgangsfasen

Hvis du bliver fristet af at bruge dit kreditkort til at dække eventuelle huller i økonomien, så pas på.

Små lån kan hurtigt blive til store problemer, så hvis du står i en situation, hvor du mangler overblik eller føler dig presset, så søg rådgivning før du søger kredit.

Genovervej dine forsikringer

Der er mange mennesker, der forsikringsmæssigt er dækket ind gennem deres tidligere ægtefælle uden at tænke over det, og derfor kan du komme til at stå uden den nødvendige beskyttelse.

Et enkelt tjek nu, kan spare dig for store problemer senere.

Så hæng på, imens vi gennemgår tre forsikringer du skal tjekke.

Har du stadig en sundhedsforsikring?

... eller var du dækket ind af din ægtefælles arbejdsplads? Hvis svaret på sidstnævnte er ja, så skal du hurtigst muligt sørge for, at du igen er forsikret på egne vilkår.

En privat sundhedsforsikring kan være en god løsning - specielt, hvis du har børn og ikke selv har adgang til sundhedsdækning via din egen arbejdsplads.

Tjek din livsforsikring - og dine begunstigelser

Det er utrolig vigtigt, at du sørger for at opdatere din livsforsikring, da en livsforsikring med din tidligere ægtefælle som begunstiger både er upraktisk, og kan skabe komplikationer senere.

Sørg derfor for, at:

  • Gennemgå din police.
  • Opdatere navnene på dine begunstigede.
  • Sikre, at dine børn eller nye partner står korrekt anført.
Realkreditlån fast rente

Charlott troede, hun var dækket - indtil hun lå på operationsbordet

Efter sin skilsmisse glemte Charlotte at tjekke, om hendes sundhedsforsikring stadig gjaldt.

Hun havde nemlig været vant til at være dækket ind gennem sin eksmands arbejdsplads - men det stoppede automatisk ved skilsmissen.

Da Charlotte lige pludselig stod md en akut skulderskade og skulle opereres, opdagede hun, at hun ikke længere havde nogen dækning.

Det kostede hende både tid, penge og unødvendig stress.

Gennemgå indbo- og bilforsikring

Når en husholdning, bliver til to, skal indholdet deles op - og dermed kan behovet for dækning ændre sig.

Måske du skal:

  • Ændre adressen på dine forsikringer
  • Opgradere din dækning (hvis du står med mere ansvar alene)
  • Opsige fællespolicer og oprette nye i dit eget navn.

Vi ved godt, at forsikringer ikke er det sjoveste at beskæftige sig med - men det bliver først kedeligt, hvis du en dag får brug for dem, og der ikke er styr på dem.

Sundhedsforsikring

Har du stadig en? Eller var du dækket af din ægtefælles arbejdsplads?

 

Livsforsikring og begunstigelser

Har du opdateret din livsforsikring og dine begunstigelser?

Indbo- og bilforsikring

Har dit behov for dækning ændret sig, siden to blev til en?

Planlæg fremtidige udgifter

Selvom du måske har en følelse af, at hverdagen er stram efter skilsmissen, er det vigtigt at fokusere på andet end blot det du skal "overleve", altså et fokus på det du gerne vil opleve.

Et godt budget vil tage højde for begge dele.

Det handler om at lægge en praktisk og fleksibel plan, der både giver dig styr på de store poster og plads til det, der giver livet værdi.

Børneomkostninger: Budgettér for det uforudsigelige

Det er ikke kun børnene, der vokser, det gør deres behov også.

Derfor er det vigtigt at sætte penge af til:

  • Tøj, skoleudgifter, fritidsaktiviteter
  • Ferier & oplevelser
  • Store begivenheder - såsom konfirmation og studenterfejring.

Har I delt udgifterne ligeligt mellem jer? Eller har du behov for at justere din opsparing eller børnebidrag?

Giv dig selv og familien plads til glæde

Livskvalitet er ikke kun noget, der kommer, når økonomien er perfekt - den skabes, når der er rum til det gode.

Derfor bør dit nye budget også indeholde:

  • Ferier - store som små
  • Fritidsaktiviteter og sociale oplevelser
  • En 'livsglædepost', du ikke skal have dårlig samvittighed over

Det er nemlig en værdifuld investering i dig selv og din mentale sundhed.

Fremtidige investeringer og større køb

Tænk allerede nu på de større udgifter, der også kan dukke op i forbindelse med en skilsmisse:

  • Nye møbler, hvis du er flyttet.
  • Vedligeholdelse af bolig eller bil.
  • Tandlæge, ny computer eller uforudsete udskiftninger.

Sæt også meget gerne en lille månedlig post af til fremtidige investeringer. Det skaber klarhed og forhindrer impulskøb og panikløsninger, når regningen pludselig rammer.

I BoFinans tager vi højde for dit liv - ikke bare dine tal - i vores rådgivning. Derfor skræddersyer vi løsninger, der både giver praktisk struktur og plads til personlige drømme.

Lyder det som noget for dig? Så kontakt os her og få en gratis og uforpligtende samtale med en rådgiver.

Hold øje med økonomiske fremskridt: Din plan skal arbejde for dig

Dit budget er ikke bare en statisk plan, men er dynamisk, og skal derfor følge dig gennem forandringer.

Når først du har fået lagt en solid økonomisk plan efter skilsmissen, så er næste skridt at holde fast i budgettet og justere det løbende.

Det giver dig både økonomisk kontrol og en følelse af fremskridt, der er uvurderlig i din nye livssituation.

Gennemgå dit budget månedligt

Lav gerne en fast vane, der hedder: Sæt dig ned én gang om måneden og gennemgå:

  • Om dine udgifter har ændret sig?
  • Om du har nået dine sparemål?
  • Om der har sneget sig nye vaner ind?

Hold øje med dine større mål

Som vi har været lidt inde på tidligere, så bør du også følge dine langsigtede økonomiske mål, såsom:

  • Gældsnedbringelse.
  • Opsparing til pension eller børn.
  • Ønske om nyt boligkøb, ny bil eller større investeringer.

Følger du løbende op på ovenstående, så sikrer du, at dine beslutninger i dag understøtter din fremtid.

Brug budgetværktøjer og apps til at skabe overblik

Du kan finde en masse gode digitale værktøjer, der kan være behjælpelige med at gøre budgettet overskueligt - og måske endda... sjovt?

Nogle af de mest populære er:

  • Spiir - dansk, brugervenlig, gratis.
  • You Need A Budget (YNAB) - stærk på mål og struktur.
  • Excel eller Google Sheets - fleksible, tilpassede løsninger.

Sådan hjælper BoFinans

Hos BoFinans står du i centrum.

Når livet ændrer sig, hjælper vi dig med at skabe overblik, struktur og økonomisk tryghed - helt uden skjulte dagsordener.

Vores rådgivning er 100% uvildig og skræddersyet til din situation efter en skilsmisse.

Vi hjælper dig med at:

  • Skabe et realistisk budget til din nye hverdag.
  • Få styr på opsparing, pension og forsikringer.
  • Nedbringe og omlægge gæld effektivt.
  • Planlægge økonomisk for børn og fremtidige mål.

At vi er uvildige, betyder, at vi udelukkende arbejder for dig og dine interesser - og så rådgiver vi dig som vi selv ville ønske at blive rådgivet - med klarhed, tryghed og ekspertise.

Første møde er gratis og uforpligtende - så kontakt os i dag, og tag første skridt på vejen til en stærkere økonomisk fremtid.

Konklusion: Tag styringen over din økonomi - én beslutning ad gangen

Når en skilsmisse vender op og ned på livet - og på økonomien - så er det rette overblik guld værd.

Med klar prioritering og en realistisk plan, kan du skabe en ny økonomisk virkelighed, der passer til din nye tilværelse i dag - og dine drømme for fremtiden.

Og du har i vores indlæg, fået en praktisk guide til at:

  • Få styr på dine indtægter og udgifter.
  • Lægge et budget med plads til både ansvar og fornøjelser.
  • Genopbygge din opsparing og pension.
  • Nedbringe gæld og tilpasse dine forsikringer.
  • Holde kursen mod dine økonomiske mål.

Men bedst af alt? Du behøver ikke gøre det alene!

Book en gratis og uforpligtende samtale med en uvildig rådgiver hos BoFinans - kontakt os i dag og få lagt en plan, der skaber tryghed, både nu og fremover.

Hos BoFinans er vi eksperter i:

Boligkøb

Når du vil finde den bedste finansiering af dit boligkøb

Læs mere

Låneovervågning

Når du vil være på forkant med lånemarkedet

Læs mere

Skilsmisse

Når du vil hjælpe din økonomi godt gennem skilsmisse.

Læs mere

Låneomlægning

Når du vil optimere vilkårene på dit nuværende boliglån

Læs mere

FormuePlan

Når du vil have en plan for bedst at forvalte din formue

Læs mere

Investering

Når du vil have eksperthjælp til dine investeringer

Læs mere

Andelsbolig

Når du vil styrke økonomien i din andelsboligforening.

Læs mere

Refinansiering

Når dit lån med variabel rente skal refinansieres

Læs mere

Pension

Når du vil have lagt en strategi for din pensionsopsparing

Læs mere

Erhverv

Når du vil træffe de bedste beslutninger for din virksomhed.

Læs mere

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)