Få introduktion til afkast

Thoughtful businesswoman having a phone call discussion while sitting in an office lobby. Female entrepreneur looking at a laptop screen while speaking on the phone in a modern workplace.

Bliv klogere på afkast

Afkast for begyndere

Jacob Kyed, assisterende økonomisk rådgiver
Nynne Nyborg, tekstforfatter

Udgivet d. 12. august 2024

Du er sikkert stødt på ordet ”afkast” før - specielt, hvis du er begyndt at interessere dig for investering. Men hvad betyder afkast egentlig? Og er det altid godt?

Dét og meget mere kan du blive klogere på i det her blogindlæg, der introducerer dig for ét af investeringsverdens nøglebegreber, nemlig ”afkast”.

Du kan læse om de forskellige typer afkast, aktiebeskatning og ikke mindst, hvorfor dét at finde sin risikoprofil er et smart træk, når man gerne vil i gang med at investere sine penge.

Så lad os dykke ned i begrebet afkast, så du er klar til at investere.

Hvad er afkast?

Når du får et afkast på din investering, så betyder det, at du har opnået en økonomisk gevinst.

Når dit afkast skal regnes sammen, kan det enten gøres i kroner eller procenttal, der afspejler om din investering er steget eller faldet i værdi – og hvor meget.

Positivt afkast

Hvis du har tjent på din investering og dermed opnået en gevinst, så har du fået et positivt afkast på din investering.

Du opnår et positivt afkast, når kursen på din investering er steget, efter du investerede.

Når kursen stiger betyder det, at du har tjent penge på investeringen,  og du opnår derfor et positivt afkast.

Realkreditlån fast rente

Eksempel: Christoffer har fået et positivt afkast

Christoffer har en portefølje, der på 1 år har givet ham et positivt afkast på 8% før skat.

Da han startede med at investere, investerede han 250.000 kr.

Christoffer har derfor tjent 8% af de 250.000 kr. og har altså tjent 20.000 kr. før skat.

Negativt afkast

Har du derimod mistet penge på din investering, og dermed ikke opnået nogen gevinst, så er der tale om et negativt afkast.

Du oplever at få et negativt afkast på din investering, hvis kursen på investeringen er faldet, efter du investerede.

Når kursen er faldet på din investering, har du nemlig tabt penge.

Realkreditlån fast rente

Eksempel: Christoffer har fået et negativt afkast

Havde Christoffer i stedet oplevet et negativt afkast på 8%, havde det set anderledes ud for ham.

Christoffer havde investeret for 250.000 kr. og ville med et negativt afkast på 8% derfor tabe 20.000 kr.

Han ville derfor kun have 230.000 kr. ud af 250.000 kr. tilbage før fradrag for tab af aktier.

Hvad er udbytte?

Man kan også være heldig at få udbytte på sine investeringer, hvilket også er et afkast, men af en lidt anden kaliber end det vi beskrev tidligere.

I modsætning til det positive og negative afkast, så svinger udbyttet ikke i værdi, når først du har fået det.

Hvis du får udbytte på din investering, er det  fordi virksomheden har valgt at udbetale en andel af deres overskud til investorerne.

Når virksomheden har klarlagt deres årsregnskab og potentielt har opnået overskud, vil udbyttet blive udbetalt.

Det er altså ikke en garanti, at man får udbytte på sine investeringer, da det kræver at virksomheden har vedtaget, at en del af deres overskud skal udbetales til dig som investor.

Hvorvidt der skal udbetales udbytte eller ej, vil blive vedtaget på en generalforsamling.

Ordinært udbytte

Det ordinære udbytte, du kan være heldig at få, vil blive udbetalt efter virksomhedens generalforsamling, hvor deres årsregnskab bliver fremlagt og godkendt.

Ekstraordinært udbytte

Ikke nok med, at selskaberne kan vælge at udbetale ordinært udbytte, til dig som investor, så kan de også vælge at udlodde et ekstraordinært udbytte.

Det ekstraordinære udbytte vil ligge udenfor årsregnskabet  og kan blive udbetalt når som helst i regnskabsåret.

Hvad er kurs på dine investeringer?

Når der tales om kursværdien på dine investeringer, så er det den kurs som aktien eller obligationen bliver handlet for på børsen, hvilket altså også svarer til prisen.

Kursen kan ændre sig af flere forskellige årsager, f.eks. afhænger kursen af selskabets generelle præstation og forventninger til markedet.

Hvordan beskattes mine aktier?

Du undgår ikke at betale skat af dine aktier, hvis du opnår gevinst fra dem.

Det gælder både, hvis du sælger dine aktier og opnår gevinst på dem, eller hvis du modtager udbytte af din investering.

Der er to måder dine investeringer kan blive beskattet på: realisationsbeskatning eller lagerbeskatning.

Realisationsbeskatning

Når du sælger en aktie, får du det fulde beløb udbetalt, dvs. både din oprindelige investering samt det (potentielle) positive afkast.

Dit positive afkast tæller som aktieindkomst, og det er dét som du skal betale skat af.

Hvis du har fået udbytte af din investering, forholder det sig dog lidt anderledes, da du her skal betale skat af hele dit udbytte. Dit udbytte tæller nemlig også som aktieindkomst.

Lagerbeskatning

Lagerbeskatning - derimod - betaler du uanset om du sælger dine investeringer eller ej.

Når du skal betale lagerbeskatning, så betaler du skat af den værdistigning, der har været på din investering.

Du betaler kun lagerbeskatning én gang om året.

Aktiebeskatning

 

Under 61.000 kr. (2024)

Hvis din aktieindkomst er under 61.000 kr. vil din trækprocent være på 27%.

Lær om afkast

Over 61.000 kr. (2024)

Hvis din aktieindkomst er over 61.000 kr. vil din trækprocent være på 42%.

Hvad er en risikoprofil?

Til allersidst får du lige et godt råd med på vejen: Find ud af din risikoprofil, når du skal i gang med at investere.

Det er en god ide at undersøge, hvilken risikoprofil du har, når du skal i gang med at investere. Det gør det nemlig nemmere for dig at udarbejde en investeringsstrategi.

En risikoprofil handler om, hvor forsigtig eller vovet du er, når det kommer til dine penge – og den kan spænde fra lav til høj.

Du kan læse meget mere om, hvordan du finder din risikoprofil her.

Du kan få hjælp til at finde din risikoprofil gennem forskellige tests, men du kan også finde frem til den ved at reflektere over, hvordan du er som person.

Hvis du ikke er til høj risiko, bør du overveje at have en andel af din portefølje placeret i obligationer, da obligationer oftest anses som en mere sikker investering end aktier.

Hvis du derimod er en type, der har tankegangen ”hvor intet vover, intet vinder”, bør du have en del aktier i din portefølje. Aktier har en højere risiko, men afkastet vil typisk også være højere på aktier end på obligationer.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)