Skal jeg skifte bank?

Går du med tankerne på at skifte bank? Måske har du i lyset af de seneste økonomiske skandaler i bankverdenen tænkt tanken, at du måske skulle finde dig en anden bank, hvor kulturen, rådgivningen eller rentesatserne er en anden.

Du er ikke den eneste. I en undersøgelse lavet af Mybanker svarer 23% af de adspurgte, at de har skiftet bank indenfor de seneste 5 år, og 43% overvejer at gøre det.

Af de grunde de adspurgte giver, har langt størstedelen svaret, at det drejer sig om priser, gebyrer eller renter, en tredjedel at det handler om kvaliteten af rådgivningen, og lidt under 20% har svaret, at det handler om værdierne i banken. Så synes du, at renterne er for høje i din bank, eller at rådgivningen er mangelfuld, er du ikke alene.

Smart for dig at skifte?

Men er det egentlig smart for dig at skifte bank lige nu? En ting er, hvad der sker ude i den økonomiske verden, men det betyder ikke nødvendigvis, at det samme gælder for dig og din private økonomi.

Din bank vil helt sikkert ikke anbefale dig at skifte, og finder du mulige andre banker vil de med sikkerhed sige, at du bør skifte til dem.

Derfor kan det være en enorm fordel at tage fat i en uafhængig rådgiver, som dem vi har hos BoFinans eller lignende økonomiske rådgivningsvirksomheder. Her arbejder vi nemlig ikke så meget i, om du bør skifte bank eller ej, men mere hvad der er den mest optimale situation for dig.

Det gælder således om at opnå markedsvilkår for dine bankforretninger.

Den mest optimale situation

Måske går du ind til et møde med en uvildig bankrådgiver med tanke på at skulle skifte bank. Men det er slet ikke sikkert, at det er, hvad der er bedst for dig og din økonomi.

En uvildig rådgiver som en af vores vil ikke med det samme sige, at det er en god eller dårlig idé. I stedet vil han eller hun analysere på din situation og spørge ind til, hvad udfordringerne med nuværende banken har været, før han eller hun kan svarer på dit spørgsmål: "Skal jeg skifte bank?".

Herefter tager I typisk en snak om, hvilke fordele eller goder du søger hos en bank. Det kan for eksempel være negativ indlånsrente, en kassekredit, rentesatsen på dit bolig- eller forbrugslån. Måske står du i en situation, hvor du snart skal købe hus eller bil, eller dit liv på anden måde ændrer sig.

Det er vigtig information, når din uvildige økonomiske rådgiver skal gå ud i bankerne og lede efter den bank, hvor matchet er bedst med dig. Hvem ved, måske viser det sig, at din nuværende bank er den mest optimale, og der blot skal forhandlinger til for at få optimeret vilkårene.

Kilde: Mybanker