Stigende renter rammer førstegangskøberne

Morten E. Hansen, partner og økonomisk rådgiver BoFinans
Udgivet d. 17. januar 2022

Det er i øjeblikket ikke særligt sjovt at være førstegangskøber på det danske boligmarked. Stigninger på renterne og boligpriserne er nemlig en stor udfordring for især førstegangskøberne på det danske boligmarked. Men hvorfor går det særligt ud over førstegangskøberne, og hvad kan du gøre hvis du står overfor dit første boligkøb lige nu?

Mange førstegangskøbere får nej til drømmeboligen

Vi oplever i øjeblikket at renterne er steget pludseligt, efter en periode med relativ stabilitet på markedet. Derudover er huspriserne også steget markant over det sidste års tid, hvilket gør det endnu sværere for førstegangskøberne at få råd til drømmehuset. Ovenpå både stigende renter og huspriser, oplever mange førstegangskøbere at blive afvist til at låne i banken. Grunden er kort fortalt, at det er blevet dyrere at låne penge i banken, og det er dermed blevet sværere for førstegangskøbere at få råd til drømmeboligen. Førstegangskøbere har typisk ikke lige så meget opsparing med ned i banken når de skal ansøge om lån, som f.eks. anden- eller tredjegangskøberne. De har derfor oftest brug for de store lån, men det mener banken ikke altid at de har råd til. Rentestigningerne rammer altså førstegangskøbernes kreditgodkendelse, og de har i øjeblikket kun råd til en bolig som er 6% billigere, end hvis de havde købt for et år siden.

Udover at førstegangskøberne forlader banken med en mindre kreditgodkendelse end for et år siden (og derfor har færre penge at købe bolig for), får de heller ikke lige så meget bolig for pengene. Huspriserne er nemlig gennemsnitligt steget med 10,8% på landsplan inden for det seneste år. Lejlighedspriserne er ligeledes steget markant med 10,4% på et år, især i og omkring de større danske byer, hvor efterspørgslen er størst.

Vil du have råd om dit første boligkøb?

Snak med en rådgiver

Hvad kan du gøre som førstegangskøber?

I bund og grund bliver mange førstegangskøbere afvist i banken, fordi banken skønner dem til at være 'risikable lånere'. Det betyder, at banken ikke føler sig sikker nok på, at de vil få deres penge tilbage igen. Det man som sårbar førstegangskøber derfor kan gøre, er at fjerne noget af det ved sin egen låneprofil, som gør banken usikker. Det er der flere måder at gøre på.

1. Dit rådighedsbeløb

Et af de vigtigste parametre for banken er dit rådighedsbeløb (Det månedlige beløb du har tilbage når alle faste udgifter er betalt). Hvis din drømmebolig forårsager en stor ændring i dit rådighedsbeløb, så kan det gøre banken usikker på, om du vil have råd i din hverdag til at bo i boligen. Det har du to muligheder for at gøre noget ved. For det første kan du finde en bolig, hvor udgifterne ligger på nogenlunde samme niveau, som dem du sidder med i dag. På den måde bliver dit rådighedsbeløb ikke synderligt påvirket, og banken kan se at du har kunnet leve for dette rådighedsbeløb tidligere. Din anden mulighed er at bevise overfor banken, at du sagtens kan leve for det formindskede rådighedsbeløb. Læg et budget ud fra din drømmebolig, og lev et par måneder ud fra dette budget. På den måde kan du vise banken, at det nye rådighedsbeløb ikke er et problem for dig (samtidig med at du kan sætte de besparede penge ind på din opsparing). For en familie bestående af to voksne og to børn, skal man som udgangspunkt have omkring 15.000 kr. i rådighedsbeløb om måneden, for at banken vil låne jer penge.

2. Din opsparing

Udover dit rådighedsbeløb kigger banken også på din opsparing. En større opsparing giver banken mere ro i sindet, men selv hvis du har en relativ stor opsparing, kan banken stadigvæk afvise dig. F.eks. skal du som udgangspunkt selv betale mindst 5% i udbetaling, når du køber et hus (hvorefter du kan låne de sidste 95%). Disse 5% kan let fortære en hel opsparing, og så står man tilbage med 0 kr. på kontoen. Selvom du derfor i princippet har råd til at købe huset, vil du fremadrettet mangle en 'buffer'. Det stiller dig i en økonomisk usikker position, og det bryder banken sig ikke om. Det kan derfor være en stor fordel enten at forøge din opsparing, eller finde en billigere bolig, som ikke udrydder hele din opsparing.

3. Din gæld

Ikke al gæld er dårligt gæld. Dog er det vigtig at du har et sundt forhold til din gæld. Det indebærer både at du er en god betaler, og overholder de aftaler du har på din eksisterende gæld. Derudover er det også vigtigt, at din gældsfaktor ikke er for høj. Gældsfaktoren bliver beregnet ved at holde din samlede gæld op mod din årlige bruttoindkomst, og som tommelfingerregel skal din gældsfaktor helst være under 4,0 (men jo lavere, jo bedre). Har du derfor mulighed for at nedbringe din gæld (f.eks. ved at sælge bilen), vil det også forøge dine lånemuligheder.

OBS: Vær realistisk

Det er vigtigt, at du altid giver banken et ærligt og realistisk overblik over din økonomi. For din egen skyld er det vigtigt at du ikke får gældsat dig selv mere end hvad din økonomi kan bære. Det kan nemlig have store konsekvenser for dig, hvis din økonomi braser sammen under dit boligkøb. I værste tilfælde kan banken tage huset fra dig, og du kan ende i RKI som dårlig betaler.

Har du brug for hjælp til at finde en god finansiering af din drømmebolig? Så kontakt os for en gratis og uforpligtende snak om din boligøkonomi.

Få 1 times gratis rådgivning - Helt uforpligtende

Vil du gerne snakke med en økonomisk rådgiver om dine skattesatser? Eller måske du gerne vil snakke om noget helt andet? Så udfyld kontaktformularen og bliv ringet op til en uforpligtende snak med en rådgiver.

Morten E. Hansen

Partner og økonomisk rådgiver

Få kontakt til en rådgiver

Udfyld kontaktformularen og bliv ringet op af en rådgiver hurtigst muligt.

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Du kan også ringe på 70 26 81 09 hverdage 8:30 - 16:30
eller sende en mail til info@bofinans.dk,