7 apps til en nemmere økonomi

Martin Levin, partner og økonomisk rådgiver hos BoFinans
Udgivet d. 2. marts 2021

En nem og hurtig måde at få skabt sig et bedre overblik over økonomien, gemmer sig i din lomme. Din mobiltelefon er nemlig en guldgrube for måder der kan gøre din økonomi lidt sjovere at arbejde med. Der findes et hav af forskellige apps du kan downloade, men vi giver her vores bud på 6 must-have apps, som kan gøre din hverdag en del lettere.

1. MobilBank

Den første app vi anbefaler dig at hente til din mobil, er din egen banks app. Langt de fleste banker har lanceret en app som supplement til Netbanken. På disse apps har du blandt andet mulighed for at tjekke din saldo på alle dine konti, overføre penge med dit NemID, betale regninger, se dit forbrug, og kontakte banken. På den måde har du altid din bank med i lommen, og du kan nemt få det hurtige overblik over dine konti - uanset hvor du er. Du kan finde appen ved at søge på din bank i din App Store eller Google Play.

2. MobilePay

Den næste App vi anbefaler, er en af de mest brugte apps i Danmark, nemlig MobilePay. MobilePay kan bruges til mange slags betalinger. Du kan sende penge til andre privatpersoner (som dine venner), og derudover har mange butikker gjort det muligt at betale hos dem med MobilePay, både i fysiske og online butikker. Et nyere tiltag er at du også kan betale regninger og abonnementer med appen. På trods af at MobilePay er udviklet og ejet af Danske Bank, kan du bruge appen uanset, hvilken bank du er kunde hos.

3. e-Boks

En rigtig god app at have på sin telefon er e-Boksappen. Her får du nemlig adgang til din digitale post direkte på din telefon. I appen kan du, ud over at tjekke din post, blandt andet også underskrive dokumenter digitalt med NemID og betale dine regninger.

4. Spiir

Hvis du gerne vil have hjælp til at holde overblikket over din økonomi, så er Spiir et godt bud. Appen kan tilkobles din netbank og sorterer dine udgifter i forskellige kategorier, som du selv kan være med til at sætte op. På den måde hjælper Spiir dig med at skabe et overskueligt overblik over, hvad du bruger dine penge på. Derudover har appen også en række 'Challenges' som på en sjov måde kan hjælpe dig med at nedsætte dit forbrug. 

Vil du have overblik over økonomien?

Snak med en rådgiver

5. Betalingsservice

I betalingsservice-appen har ud nem tilgang til alle dine regninger. Du kan betale dine regner manuelt, eller tilmelde dine regninger til automatisk at blive betalt. På den måde, behøver du ikke bekymre dig om at skulle huske på alle de rudekuverter du får ind ad brevsprækken. I appen får du også et overskueligt overblik over alle dine regninger, og du kan ovenikøbet også lave et budget 

6. Storeboks

Med Storeboks får du alle dine kvitteringer lagret digitalt i appen. På den måde slipper du for at have lommen fuld af sammenkrøllede kvitteringer og får samtidig skabt et overblik over dine udgifter. Det er både godt for din økonomi - og for miljøet.  

7. What I Buy

What I Buy appen kan du opsætte dit eget daglivarebudget. Appen kan derefter sættes op til automatisk at indhente dine daglivarekvitteringer og give dig et overblik over, hvor god du er til at overholde dit budget. Den kategoriserer også mere detaljeret, hvilke dagligvarer du bruger flest penge på, og f.eks. også hvor meget du bruger på økologi og bæreposer.

Få 1 times gratis rådgivning - Helt uforpligtende

Vil du vide mere om, hvordan din økonomi bliver nemmere at overskue? Eller måske du gerne vil snakke med en rådgiver om noget helt andet? Så udfyld kontaktformularen til højre og bliv ringet op til en uforpligtende snak med en rådgiver.

Martin Levin

Partner og økonomisk rådgiver

Få kontakt til en rådgiver

Udfyld kontaktformularen og bliv ringet op af en rådgiver hurtigst muligt.

Du kan også ringe på 70 26 81 09 hverdage 8:30 - 16:30
eller sende en mail til info@bofinans.dk,

Få 1 times gratis rådgivning - Helt uforpligtende

Vil du vide mere om, hvordan din økonomi bliver nemmere at overskue? Eller måske du gerne vil snakke med en rådgiver om noget helt andet? Så udfyld kontaktformularen til højre og bliv ringet op til en uforpligtende snak med en rådgiver.

Martin Levin

Partner og økonomisk rådgiver

Få kontakt til en rådgiver

Du kan også ringe på 70 26 81 09 hverdage 8:30 - 16:30
eller sende en mail til info@BoFinans.dk,