Andelsboligforeningen Vester 2006

Andelsboligforeningen Vester 2006 sparer 110.000 kroner årligt

Hos BoFinans tilbyder vi uvildig økonomisk rådgivning til privatpersoner såvel som virksomheder, kommuner og andelsboligforeninger. Vi fungerer blandt andet som rådgivere, når andelsboligforeninger har brug for at få omlagt økonomien for enten at spare penge eller for slet og ret at få økonomien til at hænge sammen.

Et eksempel på dette er Andelsforeningen Vester 2006, som vi har hjulpet med at spare hele 110.000 kroner årligt gennem projektfinansiering og bankskift.

Renteswap resulterede i en presset økonomi

Andelsboligforeningen Vester 2006 havde igennem en længere periode været presset på økonomien. Det skyldtes blandt andet en dyr renteswap med en stor negativ værdi.

Det kan som boligforening være en fordel at indgå en aftale om renteswap, da det derved er banken, der bærer risikoen i forbindelse med rentestigninger. Omvendt hvis renten falder, så betaler foreningen en for høj rente og regnskabet bliver påvirket af en negativ værdi og det var tilfældet med Andelsforeningen Vester 2006.

Renteswappen resulterede i nogle økonomiske udfordringer for foreningen, men dette til trods formåede de at klare sig fornuftigt. De nedbragte deres udgifter ved blandt andet at spare på istandsættelser m.m.. Det fungerede i en årrække, men bestyrelsen kunne godt se, at de ikke kunne fortsætte på denne måde. Det var uholdbart, at andelsboligforeningen på sigt ikke kunne istandsætte grundet økonomiske udfordringer.

Foreningens bestyrelse lagde hovederne i blød og forsøgte at finde en løsning på udfordringerne.

Kontakt os allerede i dag

Kontakt os allerede i dag på telefon 22 98 01 78 og hør mere om, hvordan vi hjælper dig i dit valg af ejendomsfinansiering. Husk møde er altid gratis og uforpligtende.

Kontakt os nu

Løsningen var der, men banken sagde nej

Bestyrelsen i Andelsforeningen Vester 2006 mange mulige løsninger, som kunne hjælpe dem ud af den økonomiske knibe, de var landet i. Efter at have været mange overvejelser og idéer igennem var løsningen der pludselig.

Andelsforeningen fandt en entreprenør, som var interesseret i at købe loftrummene i ejendommen for at lave nye ejerlejligheder. Det ville betyde, at blandt andet trappeopgangen og facaden ville blive istandsat, samt at der ville blive lagt nyt tag på hele ejendommen. Dertil kom, at andelsboligforeningen ville modtage en sum penge, som kunne bruges til at nedbringe deres samlede gæld. Alt i alt en fordelagtig løsning – dog ikke i bankens øjne.

Banken stillede sig kritiske over for projektet og opsatte en række krav og betingelser, som umiddelbart gjorde det umuligt for andelsboligforeningen at gennemføre handlen. Bestyrelsen kæmpede en lang og sej kamp, men måtte til sidst give op.

BoFinans går nye veje for foreningen

Efter afslag fra banken, vælger andelsboligforeningen at række ud til BoFinans. Foreningens bestyrelse har et håb om, at vi kan finde en løsning på deres økonomiske udfordringer, så der igen kan blive råd til istandsættelser af ejendommen.

Knap en måneds tid senere har vi forhandlet en aftale med en ny bank. Det betyder, at handlen med den interesserede entreprenør kan gennemføres til fordel for både boligforeningen og entreprenøren.

Ud over at handlen kan gennemføres takket være en aftale med en ny bank, formår vi også at sikre foreningen en rentebesparelse på hele 110.000 kroner årligt. Dertil kommer, at de får nogle langt mere fleksible vilkår på deres lån og dermed ikke længere har de samme strenge økonomiske vilkår.

Udsigt til en rentebesparelse på 500.000 kroner årligt

Allerede fra starten har ’Andelsboligforeningen Vester 2006’ opnået en betydelig årlig rentebesparelse på 110.000 kroner, og kunne se frem til en årlig rentebesparelse på ca. 500.000 kr. om tre år, når renteswappen udløber.

Efter frasalget af loftrum og istandsættelse, hjalp BoFinans med at fremskynde rentebesparelsen og da ejendommen værdi nu var steget, så kunne den samlede finansieringsløsning forbedres yderligere, så foreningen sparede mere end 500.000 kr. årligt.

Igennem uvildig økonomisk rådgivning har BoFinans altså formået at:

  1. Få handlen med entreprenøren på plads
  2. Forhandle nogle mere fleksible vilkår for foreningen
  3. Sikre boligforeningen en rentebesparelse på 110.000 kroner årligt i første omgang
  4. Efterfølgende fået gennemført en rentebesparelse på over 500.000 kroner